METALBESTOS Multi50 står for multifunktion og er den første skorsten på markedet, der kan anvendes til alle skorstensopgaver.
Når fyret skal udskiftes, skal skorstenen i reglen også. Men den store interesse og omhu husejeren lagde i sit endelige valg af kedlen, er i reglen brugt op, når det gælder skorstenen. Ligesom udstødningsrøret på bilen er skorstenen på huset ikke noget, vi rigtigt kan hidse os op over. Forståeligt nok. Men spørger man ingeniør Michael Strøm hos P. A. Kierulff på Langeland, får man ren besked: "Skorstenen er mindst lige så afgørende for fyringsøkonomien som kedlen. At vælge den forkerte skorsten eller blot den næstbedste er det samme som at sende penge op med røgen". Og han ved godt nok, hvad han taler om. For hos P. A. Kierulff har man udviklet og fremstillet skorstene i mere end tredive år.
Skorsten med multifunktion
Med udviklingen af multifunktions–skorstenen har P. A. Kierulff gjort mange ting nemmere for såvel VVS–branchen som dens kunder. I stedet for de problemer det koster med et utal af muligheder at skulle finde og vælge den skorsten, der præcist passer til opgaven vælger man nu i stedet METALBESTOS® Multi50. Hver gang. Denne højteknologiske skorsten med multifunktion kan som den første på markedet anvendes til alle typer anlæg. Lige fra pejse og brændeovne, biokedler, traditionelle gas– og oliekedler til moderne kondenserende anlæg. Multi50 leveres som standard i 7 dimensioner, fra Ø80 mm til 250 mm, til lavtemperatur og kondenserende drift til både olie, gas og fastbrændsel. I modsætning til de fleste andre skorstene på markedet er Multi50 forsynet med V2 og V3 mærket som bevis på, at denne skorsten har bestået grundige afprøvninger for korrosion til gas, let og svær fyringsolie samt koks og træ. Dermed er skorstenen også sikret en forventet levetid på 25–30 år.
Mærkninger
CE– og MK–mærkningen af skorstene har vist sig at medføre større forvirring end egentlig afklaring, vurderer Michael Strøm. Det viser sig blandt andet ved, at blandt både professionelle og slutbrugere anser mange CE–mærkningen som et kvalitetsstempel. Og det er forkert.
CE–mærkningen angiver udelukkende produktets egenskaber, som kan være forskellige afhængigt af fabrikatet. MK–godkendelserne er produktbestemte. Det vil sige, at godkendelsen gælder selve produktet og dets anvendelse. MK–godkendelsen er derfor den samme uanset fabrikatet. Man kan også sige, at CE–mærkede skorstene vælges ud fra ildstedets data og MK–godkendte skorstene kan anvendes uanset ildstedets data.
Nye krav til skorstenen
Den teknologiske udvikling på fyringsområdet stiller nye krav til nutidens skorstensløsning. Krav som METALBESTOS® opfylder fuldt ud. Blandt andet ved hjælp af de særlige kondens– og overtrykspakninger, kondensaftapning og specielle vinkelstykker.
Derfor er det altid vigtigt at vurdere hvilken type skorsten eller foring, der er den bedst egnede i den konkrete situation. Driftsbetingelserne for en ny skorsten er langt mere krævende i dag end for blot få år siden: lav røggastemperatur, overtryk, nye brændselstyper, bedre forbrændingstek–nik o.l. Med Multi50 løses de fleste skorstensopgaver. Det gælder gas–, olie– og fastbrændselsanlæg og selv meget høje temperaturer kombineret med ekstreme trykniveauer som ved dieselmotorer og gasturbiner.
Nærmere oplysninger på www.kierulff.dk, info@kierulff.dk eller tlf. 62 50 11 50.
Billedtekst:
Skorstensfejermester Lars Sørensen på en tagryg i Hvidovre. Den hængslede hætte kendetegner Multi50 og letter arbejdet, når skorstenen skal renses.
Læs mere her
tags: bilen, økonomi, Hvidovre, Langeland, penge, teknologi, udstødning,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar