fredag den 28. februar 2014

Bliv leverandør til Greve Kommune

Bad Request

Greve Kommune foretager hvert år indkøb for mange millioner. Få overblikket over de kommende opgaver, og find ud af hvad taktikken er til at blive en af kommunens foretrukne leverandører. Det sker til et temamøde i ErhvervsCentret den. 6 marts om Greve Kommunes kommende udbud, opgaver og indkøb.
Hvis du er erhvervsdrivende i Greve Kommune har du sikkert overvejet, om du kan blive leverandør til kommunen, og det er der god grund til. Måske har du også opgivet tanken igen, og det kan der også være en god grund til. Greve Kommunes årlige budget for indkøb af udstyr, forbrugsvarer og konsulentydelser udgør et tocifret millionbeløb, og for at sikre ansvarlig anvendelse af borgernes skattekroner, er alle indkøb systematiseret og rammesat.

Få overblikket over kommunens udbud
Men det behøver ikke være svært at få del i kommunes udbud – hverken for mindre eller større virksomheder, og måske kan mødet være startskuddet til, at din virksomhed kommer til at stå på kommunens liste over foretrukne leverandører. På temamødet får du overblikket over forskellige muligheder for at blive leverandør til kommunen, lige fra ad hoc prægede indkøb for mindre beløb og med mindre regulering og op til offentlige udbud, der stiller større krav til tilbudsgiverne. Hos Greve Kommune er alle indkøb over 10.000 kr. sat i system, og alle indkøb over ½ mio. kr. kommer i offentligt udbud. Både inden for bygningsområdet og inden for serviceydelser, udstyr og forbrugsvarer er der mange muligheder for at blive leverandør til kommunen.

Kommunens indkøbspraksis
Til at give et blik ind bag kommunens døre har ErhvervsCentret inviteret kommunaldirektør Allan Vendelbo, der fortæller om forskellige typer af leverandørforhold, ejendomschef Kenni Nielsen, der præsenterer de planlagte anlægs- og renoveringsarbejder samt Michael Kalmberg, der er ansvarlig for IT og indkøb i Greve Kommune.

Arrangementet finder sted den 6. marts kl. 15.30 i ErhvervsCentret. Du kan læse mere og tilmelde dig på ErhvervsCentrets hjemmeside erhvervscentret.greve.dk eller via mail til erhvervscentret@greve.dk


Læs mere her

tags: direktør, virksomhed, Greve,

Fart på Metro Cityringen

Danske Anlægsentreprenører glæder sig over den politiske vilje til at få metrobyggeriet holdt på sporet. Den brede politiske aftale om faste rammer for færdiggørelsen af Metro Cityringen rummer tilmed potentialer for tilsvarende løsninger ved andre vigtige infrastrukturprojekter i byområder
Udbygningen af den københavnske metro har reelt været truet af årelange forsinkelser på grund af usikkerhed om kravene til arbejdet i forbindelse med det store anlægsprojekt. Den situation har været en belastning for projektet og skabt stor usikkerhed. Men nu har et bredt politisk flertal mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti fundet en løsning.

- Det er meget tilfredsstillende. Det er en kendsgerning, at det ikke vil være muligt at gennemføre store infrastrukturprojekter i beboede områder uden gener. Og hele forløbet om anlægsprojektet for Metro Cityringen viser, at uden klare retningslinjer vil generne og omkostningerne være unødigt store for alle parter. Derfor er den skitserede løsning god og perspektiverende, siger branchedirektør Niels Nielsen fra Danske Anlægsentreprenører under Dansk Byggeri.

- Samfundet har brug for infrastrukturprojekterne – også i beboede områder. Derfor er det godt, at politikerne nu har vist handlekraft og skabt en løsning for metrobyggeriet. Den politiske aftale med nabopakken, og de klare rammer for byggeriet af Metro Cityringen, giver et godt grundlag for, at løse kommende infrastrukturprojekter på samme måde, så de kan gennemføres uden unødige gener for naboerne og uden de betydelige omkostninger for projekterne, som usikre rammer for udførelsen betyder, siger Niels Nielsen.

Læs mere her

tags: Venstre, direktør, politi, Dansk Folkeparti, regeringen, omkostninger, regering, byområder,

torsdag den 27. februar 2014

Malmø og København klar til Copenhagen Malmø Property Summit

image description
20 partnere støtter op om Københavns nye store ejendomskonference
Copenhagen Malmø Annual Property Summit (CMPS) samler den 28.-29. april første gang den danske og internationale ejendomsbranche i København. Det meningen at CMPS skal være en årligt tilbagevendende begivenhed.

- Copenhagen Malmø Annual Property Summit er et forsøg på at skabe en begivenhed i Øresundsregionen i lighed med Mipim i Cannes, hvor hele branchen kan vise det bedste som regionen kan byde på. Målet er at skabe et forum, hvor internationale og nationale investorer kan udveksle informationer og se investeringsmuligheder, siger CEO Nikolaj Pfeiffer, Estate Media, som er initiativtager til eventen.

Eventens åbnes den 28. april med en festmiddag med overborgmester Frank Jensen og Malmøs borgmester Katrin Stjernfeldt Jammeh.

14 private og 6 organisationer, kommuner og foreninger er allerede nu bekræftet som partnere til Copenhagen Malmø Annual Property Summit.

- Der bliver der tale om en unik fælles begivenhed for den danske og svenske ejendomsbranche. Og vi arbejder på at samle så mange aktører i markedet som muligt for i fællesskab at løfte begivenheden til et internationalt niveau. Så man velkommen til at henvende sig, hvis man vil være en del af arrangementet, siger Nikolaj Pfeiffer.

Der arbejdes endnu på programmet. Blandt de bekræftede talere er:

- Claus Juhl, adm. direktør, Københavns Kommune

- Pehr Andersson, näringslivsdirektør, Malmø Stad

- Carsten Nøddebo, adm. direktør, Realkredit Danmark

- Nicholas Thyrø, managing partner, RED Property Advisers

- Henrik Schmidt, direktør, Leimdörfer

- Rikke Lykke, adm. direktør, Patrizia Nordics

I alt er 100 af de 300 pladser allerede optaget. Det er stadig muligt at tilmelde sig.

Journalister, der ønsker at dække konferencen, kan blive akkrediteret hos journalist Lotte Lund. Kontakt hende på mail lund@estatemedia.dk eller ring 27 51 17 76.

Journalister, der dækker Mipim inviteres til at deltage i VIP reception onsdag den 12. marts kl. 17.30 i Palais de festival i Cannes, Auditorium J. Her vil man også kunne høre mere om CMPS. Tilmelding sendes til brahe@estatemedia.

CEO og partner Nikolaj Pfeiffer, Estate Media, står til rådighed for interview eller uddybende kommentarer. Kontakt ham på mail pfeiffer@estatemedia.dk eller ring 29 38 74 80

Læs mere her

tags: Danmark, København, direktør, interview, borgmester, Audi, Malmø, Øresund, Realkredit, recept, journalist, Cannes, organisation, investor,

Sådan vælger du de rigtige vinduer

Der er meget at holde styr på, når man køber vinduer og døre til sit hus. Erik Peitersen guider til det rigtige valg.
Der var engang, hvor et vindue bare skulle være gennemsigtigt og slutte nogenlunde tæt. Det er efterhånden længe siden. Moderne vinduer har så mange forskellige egenskaber, at købere let farer vild et sted mellem energibalance, sikkerhed, isoleringsevne og funktioner i det hele taget.

"Det er virkelig en ørken at finde rundt på vinduesmarkedet i dag", siger Erik Peitersen, fjernsynets kreative håndværker og mere end almindeligt handy.

"Det er jo frygtelig vigtigt, at man får købt det rigtige vindue. Det skal sidde i et hus i rigtig mange år. Men mulighederne er så mange, at man kan blive fuldstændig sidelæns af at skulle guide sig selv rundt. Så sidder man der og ender med at tænke; det her orker jeg simpelthen ikke".

De ved det godt i vinduesbranchen. Hos vinduesproducenten Rationel skriver dygtige folk side op og side ned om produkterne for at skabe klarhed og klæde boligejerne på til at vælge det helt rigtige vindue.

"Men vi må nok erkende, at folk drukner lidt i al den tekst og alle de informationer. Der er så mange detaljer og muligheder for skræddersyede løsninger, at folk mister overblikket", siger marketingschef Morten B. Valsted.

Rationel har derfor indgået et samarbejdet med netop Erik Peitersen til at gøre noget ved sagen. Trin for trin skal han rådgive boligejere om stil, funktion, energi, miljø, sikkerhed og en række mindre detaljer gennem korte videoklip på producentens hjemmeside. På den måde bliver vindueskøberne ført trygt gennem alle overvejelser og muligheder en for en – uden at fare vild undervejs.

"Jeg skal være en slags guide", siger Erik Peitersen og forklarer, at han skal være det levende menneske, man ofte mangler på internettet. Ham, som viser folk rundt, vejleder og forklarer – og gør det med en vis integritet.

"Det er da en rigtig god ide at få et ansigt på hjemmesiden. Jeg skal bare fortælle folk noget, de kan forholde sig til; nemlig at Rationel står for god kvalitet og langtidsholdbare produkter. Det er jeg jo også fortaler for i alle andre sammenhænge her i verden".

FEM GODE RÅD TIL VINDUESKØBEREN FRA ERIK PEITERSEN:

1. Gå efter kvalitet
Vinduer og døre holder i mange år, hvis kvaliteten er god. Rationel tester alle sine produkter for holdbarhed og står som garant for vinduer og døre, der holder.

2. Vælg det rette vindue til stilen
Et hus med vinduer, der ikke passer til arkitekturen er sjældent harmonisk at se på. Sørg for at vælge vinduer, der passer til dit hjem såvel som til dine behov.

3. Få et bedre indeklima
Nye vinduer gavner både varmeregningen og dit indeklima. Med en energibesparende løsning hører træk og kulde fortiden til, og du kan møblere helt hen til vinduerne.

4. Tænk på vedligehold og pleje
Et vindue holder længere med den rigtige pleje og vedligeholdelse. En ramme af rent træ kræver mere arbejde end en ramme med en udvendig skal af aluminium.

5. Gør det svært for indbrudstyven
Sørg for at holde skumle typer ude af dit hjem. Vælg vinduer og døre, der er sikret mod indbrud og gå efter en ekstra sikkerhedspakke, hvis du vil gøre det endnu sværere at bryde ind.

Lad Erik Peitersen guide dig på www.rationel.dk


Læs mere her

tags: internet, EM, indbrud, boligejere, boligejer, ørken, kreativ, energi, miljø,

onsdag den 26. februar 2014

Lokal arbejdskraft skal udføre Køges mange byggeprojekter

Køge Kommune har netop skudt et nyt udviklingsprojekt i gang under navnet "Projekter, Vækst og Jobs". Projektet er den første af sin slags og indeholder konkrete aktiviteter, som skal medvirke til, at det lokale erhvervsliv og den lokale ledige arbejdsstyrke får størst muligt udbytte af de kommende bygge- og anlægsprojekter i Køge Kommune.
Køge Kommune står i de kommende år over for en stor udvikling med de mange bygge- og anlægsprojekter. En udvikling som kan skabe vækst og velfærd i hele lokalområdet. Køge Kommune har i flere år arbejdet målrettet for at tiltrække aktiviteter til kommunen, og de kommende bygge- og anlægsprojekter er resultatet heraf.

"Med de nye, store anlægsprojekter skabes der mange arbejdspladser og store vækstmuligheder her hos os - både under og efter anlægsperioden. For Køge Kommune er det vigtigt at få mest muligt ud af projekterne, og at de omsættes til vækst i vores virksomheder og giver nye jobs til borgerne i Køge Kommune, hvis vi skal sikre god velfærd for borgerne og de kommende generationer. Derfor har Køge Byråd besluttet at igangsætte en særlig indsats for at sikre netop det under navnet "Projekter, Vækst og Jobs"", fortæller Mads Andersen formand for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget i Køge Kommune.

Klar til projekter, vækst og jobs
Anlægs- og byggeprojekterne er sat i gang af Staten, Region Sjælland og Køge Kommune selv og omfatter: Et nyt universitetssygehus, ny jernbane fra Ringsted til København, ny station i Køge Nord, ny uddannelsesby Campus Køge, udvidelse af Køge Bugt-motorvejen, Skandinavisk Transportcenter, ny trafikhavn og nye boligområder ved Køge Kyst og Køge Nord.

Køge Kommune har igangsat "Projekter, Vækst og Jobs" for at virksomhederne i Køge Kommune får del i de kommende opgaver, og at de store projekter omsættes til lokale jobs i bygge- og anlægssektoren. Udviklingsprojektet går på tværs af Køge kommune, men er forankret hos Køge Erhvervsservice.

""Projekter, Vækst og Jobs" skal sikre, at virksomhederne i Køge Kommune kender til de aktuelle opgaver og entrepriser så tidligt som muligt, så de har mulighed for at byde ind med deres kompetencer. Vi skal medvirke til at markedsføre de lokale virksomheder overfor de store entreprenører og udviklere, der rykker ind for at bygge her i Køge. Derudover skal projektet, i et samarbejde mellem Køge Erhvervsservice og Jobcenter Køge, uddanne og klæde vores ledige medborgere på til de jobmuligheder, som de store projekter skaber. Sidst, men ikke mindst er projektets formål også at finde det perfekte match mellem virksomhederne, de ledige og de kommende jobmuligheder", fortæller Mads Andersen.

Motivation og samarbejde
Køge Kommune har ansat projektleder Bent Lorentzen til at stå for den nye indsats. Bent Lorentzen har mere end 20 års erfaring fra bygge og anlægsbranchen, hvor han har styret projekter for arkitekter og ingeniører, gennemført udviklingsprojekter med investorer og i en årrække haft salgsansvaret i Skandinavien for en international producent af byggeprodukter. Bent Lorentzen føler sig godt klædt på til den nye udfordring som projektleder for Køge Kommunes udviklingsprojekt.

"Jeg vil benytte min solide baggrund til at skabe et tæt samarbejde med de lokale bygge- og anlægsfirmaer, der vil få mulighed for at gøre brug af vores tilbud om at hente nogle spændende projektopgaver hjem til de lokale erhvervsdrivende. En indsats der skal udføres i fællesskab, for vi kan ikke skabe vækst uden firmaernes deltagelse", fortæller Bent Lorentzen.

"Projekter, Vækst og Jobs" tilbyder en række konkrete aktiviteter, som sikrer, at det lokale erhvervsliv og den lokale ledige arbejdsstyrke i Køge kommune bliver styrket i forhold til de kommende muligheder.

"Vi vil i den kommende tid inddrage det lokale netværk og afholde arrangementer for de lokale bygge- og anlægsvirksomheder for at skabe en tæt dialog om fremtidens projekter. Vi vil fortælle både virksomheder og de ledige borgere, hvordan "Projekter, Vækst og Jobs" kan hjælpe dem med at blive synlige, så de får del i de store projekter", slutter Bent Lorentzen.

Kontaktoplysninger
Mads Andersen, formand for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget og byrådsmedlem i Køge Kommune.
E-mail: mads.andersen@koege.dk, tlf.: 28 72 21 61

Bent Lorentzen, projektleder hos Køge Erhvervsservice.
E-mail: bent.lorentzen@koege.dk, tlf.: 20 45 24 86


Læs mere her

tags: København, uddannelse, Sjælland, Køge, sygehus, virksomhed, Ringsted, motorvej, jobmuligheder, projektleder, investor, Skandinavien, Byråd,

Flere struktørlærlinge i Midtjylland

De netop offentliggjorte praktikpladstal for 2013 fra Undervisningsministeriet viser, at en midtjysk erhvervsskole er blandt landets højdespringere, når det gælder oprettelse af nye praktikpladser
Bygge- og anlægsbranchen har de seneste år været ramt af nedgang og slunkne ordrebøger. Det er fortsat virkelighed for store dele af branchen, men i den midtjyske byggebranche er der alligevel tænkt på de unge og på fremtiden. Indenfor struktørfaget er der således en stigning i antallet af nye praktikpladser.

- Jeg er glad for at se, at der er en stigning i mængden af praktikpladser, og at der i hårde nedgangstider også er skoler, som griber udfordringen og klarer sig godt, siger Niels Hansen, formand for Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland.

Hvis man sammenligner 2012 med 2013 er der sket en stigning på 20 procent, når det gælder antallet af praktikpladser på Erhvervsskolen Mercantec i Viborg, og det er hovedsageligt struktørfaget, der trækker op. I 2013 blev der indgået 51 uddannelsesaftaler for anlægs- eller bygningsstruktører, og det er over dobbelt så mange som året før.

- Vi har i en periode haft svært ved at tiltrække unge mennesker til struktørfaget. Det skyldes nok, at faget ofte bliver glemt blandt de større håndværkerfag som murer- og tømrerfaget, men når de unge så interesserer sig for faget, er det derfor også godt at se branchen støtte op ved at ansætte flere lærlinge, siger Niels Hansen.

På struktørområdet blev der i 2013 etableret 53 nye praktikpladser i Midt- og Vestjylland, hvilket udgør et beskedent tal på to procent i forhold til 2012. På landsplan er faldet godt seks procent.

- Tallene viser, at virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen tager uddannelsesansvar, og vi opretter flere praktikpladser, end vi i forhold til branchens størrelse er nødt til. Jeg kan dog godt frygte fremtiden, når der skal indgås aftaler uden tilskud fra praktikpladspræmien, som bortfaldt her ved årsskiftet, slutter Niels Hansen.

Læs mere her

tags: uddannelse, 2013, Viborg, 2012, virksomhed, praktikplads, Undervisningsministeriet, lærling,

tirsdag den 25. februar 2014

Nyt IT-værktøj for lokale håndværkere

Database på kommunens hjemmeside skal give lokale virksomheder bedre mulighed for at få del i kommunale opgaver
Et nyt IT-værktøj skal hjælpe lokale håndværksvirksomheder med at blive kendt på rådhuset, så de har større chancer for at få del i kommunale anlægsopgaver.

Via kommunens hjemmeside er der oprettet adgang til en elektronisk database, hvor virksomhederne selv kan registrere sig og vedligeholde deres oplysninger, hvis de ønsker det.

Med databasen får kommunen et mere præcist overblik over, hvilke håndværksvirksomheder der findes i kommunen, og hvilke opgaver de kan løse. Det betyder, at kommunen bedre kan tilgodese lokale håndværkere, når der f.eks. skal udføres byggeopgaver eller andre driftsopgaver inden for vejområdet og bygningsvedligeholdelse.

- Større opgaver over 500.000 kr. er vi forpligtet til at sende i udbud, men når der er tale om mindre opgaver kan vi invitere lokale håndværkere til at give tilbud. Det forudsætter naturligvis, at vi ved, hvilke håndværksvirksomheder der findes i kommunen. Derfor har vi oprettet den nye database, siger fagkoordinator Palle Kudsk fra Tønder Kommune.

Han understreger, at databasen er et tilbud til virksomhederne – og i øvrigt et tilbud, som flere af virksomhederne selv har efterlyst.

Databasen kan findes på www.toender.dk under Erhverv -> Udbud og Indkøb -> Håndværkerdatabase.

For at blive registreret i databasen skal man først oprette et login. Herefter modtager man en kvittering på mail og kan nu indtaste relevante oplysninger. Efterfølgende kan man logge ind igen og registrere evt. ændringer og dermed sikre, at kommunen altid har ajourførte oplysninger.

Læs mere her

tags: virksomhed, Håndværker, Tønder, database, værktøj, rådhus,

KT erhvervsbyg A/S vinder licitation for større international virksomhed

Virksomheden R82 bygger nyt færdigvarelager og administration for et tocifret millionbeløb. R82, som har hovedsæde i Gedved, er i vækst og har i dag afdelinger i 9 lande og distribution i hele 30 lande. KTerhvervsbyg A/S har vundet licitationen af virksomhedens nye lager- og kontorbyggeri og vil i samarbejde med arkitekt Jørgen Lundsgård og Drias rådgivende ingeniører A/S levere det færdige bygger
R82 projektet er en oplagt opgave for KTerhvervsbyg A/S, der er specialiseret i totalentrepriser til industri-,detail- og domicilbyggerier. Per Henriksen, Partner i KTerhvervsbyg A/S fortæller: "R82 er et byggeri som på alle måder lægger sig op af vores kernekompetencer indenfor erhvervsbyggeri. Vi har naturligvis vundet licitationen med en skarp pris – og lidt på tidsplanen, men vi har mere at tilbyde end det. Vi ser os selv som en sparringspartner gennem alle byggeriets faser og vores enkle tilgang og vores evne til at koble vores egne og vore samarbejdspartneres viden sammen i en samlet løsning, vil komme bygherre til gode gennem hele processen og i sidste ende sikre kvaliteten. På den måde vil R82 drage nytte af vores mange års know how indenfor erhvervsbyggeri – og ikke mindst vores stærke netværk af leverandører" Det nye færdigvarelager og kontor vil stå færdigt til marts 2014. Og i R82 glæder man sig. Fabrikschef Ernst Kildegård fra R82 fortæller:

"De nye lagerfaciliteter vil give R82 muligheden for helt eller delvist at centralisere udvalgte lagervarer i Gedved. Ved at hjemtage lagervarer fra lejet lagerplads i udlandet, optimerer vi vores lagerstyring og får en mere smidig proces. Det betyder i sidste ende en forbedret service til vores kunder. Vi vil med de nye lagerfaciliteter i Gedved også få mulighed for at modtage containere direkte fra Østen, hvilket styrker vores reaktionsevne og giver os mindre håndtering og transport."

Hos KTerhvervsbyg er det ikke et særsyn, at danske produktionsvirksomheder vælger at bygge nye eller renovere domicil- og lagerfaciliteter fremfor at benytte sig af udenlandske faciliteter. "Finanskrisen har gjort det vigtigere for erhvervslivet end nogensinde at levere en høj kvalitet og en hurtig service. –Og det kræver de rigtige rammer og en optimeret logistik" slutter Per Henriksen fra KTerhvervsbyg A/S

Læs mere her

tags: Finanskrise, udland, virksomhed, erhvervslivet, 2014,

mandag den 24. februar 2014

Er dit projekt 25.000 kroner værd Boligfonden Kuben uddeler støttekroner til talentfulde unge

Er du talentfuld studerende eller nyuddannet indenfor arkitektur eller håndværk, kan du søge. Boligfonden Kuben sender i disse dage pjecer ud til studerende på landets uddannelsesinstitutioner. Det glade budskab er, at fonden nu for andet år i træk uddeler økonomisk støtte til talentfulde studerende og nyuddannede indenfor håndværk, tekniske og akademiske uddannelser.
Baggrunden for Spirekasse-projektet er, at det sprudler af ideer og nytænkende løsninger blandt de studerende og nyuddannede unge. Værdifulde ideer, som Boligfonden frygter går tabt, fordi de studerende mangler støtte og den økonomiske håndsrækning, der kan hjælpe ideerne på vej.

25.000 kroner per projekt:
Boligfonden Kuben har som første skridt afsat 300.000 kroner til Spirekassen årligt. Derudover har man reserveret midler til mentorordning og rådgivning til Spirekasse-deltagerne. Den økonomiske støtte, som uddeles i marts 2014, vil maksimalt dreje sig om 25.000 kroner per projekt.

Gøsta Knudsen, bestyrelsesformand, Boligfonden Kuben, opfordrer de unge:
"Jeg glæder mig til at modtage en bred vifte af nytænkende, skæve og innovative ideer. Det er vigtigt at understrege, at der er højt til loftet i Spirekasse-projektet. Det vil sige, at vi gerne ser eksperimenter og prototyper blandt ansøgningerne. Skal du starte egen virksomhed eller har du opfundet et nyt bæredygtigt tekstil kan du også komme i betragtning."

Thomas Holm Jørgensen deltog i Spirekasse-projektet i 2013. Han siger:
"Det er en stor fordel, at det er så nemt at ansøge. Jeg skal bruge støttekronerne fra Spirekassen til at tage patent på mit produkt i udlandet".

MUVME design, v. Vibeke Trolle Trolle & Mette Birk, modtog støtte til deres stelserie "Kofoed". De har haft stort udbytte af støtten:
"Spirekassens støtte har betydet meget for os. Vi har brugt pengene til advokat, revisor, grafisk design & til vores website."

Hvem kan søge:
Talentfulde studerende og nyuddannede indenfor en faglig bredde der håndværket, de tekniske og akademiske uddannelser.

Hvornår kan du søge:
Du kan ansøge NU og frem til den 20. Februar 2014.

Så let og enkelt er det at søge:
Du ansøge elektronisk her: www.boligfonden.dk. Ansøgningen må maksimalt fylde et A4 ark.
Der er ingen skrappe krav til ansøgningens opsætning og der bliver ikke set skævt til stavefejl. Det der tæller er, at din idé har potentiale!

Har du brug for assistance til ansøgningen, er du velkommen til at kontakte Boligfonden Kuben på fonden@boligfonden.dk.

Formidling er et must:
Løbende formidling af de realiserede ideer og spændende processer er et must, der skal være med til at brande fonden og give projekterne merit. I efteråret 2014 afholder vi Boligfonden Kubens årlige faglige workshop: MASTER CLASS, hvor Spirekassens talenter fremlægger deres ideer og foreløbige resultater. Vi inviterer fagfolk, investorer med risikovillig kapital, regionernes væksthuse og Dansk Vækstkapital.

Bedømmelse
Ansøgningerne vurderes af Boligfonden Kubens bestyrelse den 1. marts 2014. Derefter får de heldige Spirekasse-deltagere overrakt priserne d. 7. marts 2014.

Boligfonden Kuben
Vil du vide mere om Boligfonden Kuben kan du gå ind på www.boligfonden.dk eller kontakte sekretariatet på fonden@boligfonden.dk.


Læs mere her

tags: økonomi, uddannelse, 2013, bestyrelsesformand, udland, virksomhed, penge, mentor, mentorordning, studerende, uddannelsesinstitution, investor, nyuddanned, 2014,

Udlodninger fra Tyskland til Danmark – ingen skattefrihed for holdingselskaber

Mange virksomheder og koncerner, der arbejder grænseoverskridende, driver deres forretning via kapitalselskaber. I Danmark er de mest anvendte selskabsformer Aps og A/S, mens det i Tyskland er det såkaldte GmbH. Især i Danmark er det for aktionærerne i et kapitalselskab meget populært at placere et såkaldt "holdingselskab", hvis væsentlige formål er at eje andelene i de aktive kapitalselskaber.
Set med danske øjne kan denne struktur ofte være en fordel, men i den grænseoverskridende situation mellem Danmark og Tyskland fungerer den som regel ikke. "Speciellovgivningen iht. § 50d afsnit 3 i den tyske indkomstlov (EStG) udelukker skattefrihed for udlodninger fra et tysk datterselskab til et dansk moderselskab, hvis moderselskabet er et holdingselskab", siger Christian Kuth fra tyskrevision i Flensburg.

Forenklet er definitionen af et holdingselskab iht. § 50d afsnit 3 i den tyske indkomstlov (EStG) som følgende:

1) det udenlandske selskab udøver ingen egen økonomisk aktivitet OG
2) der er ingen økonomisk eller anden vigtig grund for indsættelsen af det udenlandske selskab ELLER
3) det udenlandske selskab i udlandet råder ikke over en passende drift (på tysk: "angemessen eingerichteter Geschäftsbetrieb")

Udlodninger fra et tysk kapitalselskab til det danske moderselskab er principielt skattefri. Men er moderselskabet iht. § 50d afsnit 3 EStG defineret som et holdingselskab falder skattefriheden væk. Det betyder, at man ikke kan overføre det overskud til Danmark, som er indtjent og beskattet i Tyskland, uden at betale skat igen. Det kan i resultatet medføre en dobbeltbeskatning.

Hvis forudsætningerne for et holdingselskab ikke er opfyldt og udlodningen er skattefri, så bliver denne teknisk enten realiseret med refusion af den betalte skat eller med en fritagelsesattest. Ansvarlig for refusion og fritagelse er ikke det lokale skattekontor, men udelukkende "Bundeszentralamt für Steuern", en central tysk myndighed. Denne træffer principielt beslutningen, om udlodninger til udlandet er skattefrie eller skattepligtige.

"Bundeszentralamt für Steuern" fremsender ved anmodning om refusion eller fritagelse et standard spørgeskema, som i 2013 blev suppleret med detaljerede spørgsmål og kriterier. Målet er at gøre skattebefrielsen så vanskelig som muligt. Svarene skal være på tysk. Vedlagte dokumenter skal oversættes. Især udenlandske aktionærer med manglende kendskab til den tyske skattelov skræmmes af myndighedens strategi.

Dog kan man forberede sig mod en manglende anerkendelse af skattebefrielsen. Før en eventuel udlodning bør man undersøge, om det udenlandske moderselskab set fra et tysk perspektiv er et holdingselskab, og man skal beskæftige sig med spørgeskemaet. Endnu bedre er det, hvis man allerede har en fritagelsesattest i hånde. Så kan skat på udbyttet undgås og det er ikke nødvendigt at søge om refusion efter udlodningen. For at få en fritagelsesattest, er det nødvendigt at udfylde samme spørgeskema som for tilbagebetalingen. Den afgørende forskel er dog, at man kun får retssikkerhed om de skattemæssige konsekvenser, hvis man allerede før udlodningen har en fritagelsesattest. Ud over retssikkerheden er der en likviditetsfordel pga. den manglende tilbageholdelse af udbytteskat. Hvis anmodningen om fritagelse bliver afvist, er det f.eks. gennem omstrukturering muligt for skattyderen at opnå skattefrihed før udlodningen.

Hvis man vil være på den sikre side, skal følgende regel overholdes: "Ingen udlodning uden fritagelsesattest, især hvis det drejer sig om store udlodninger".

Gerne fremsender tyskrevision spørgeskemaet fra "Bundeszentralamt für Steuern" og kontrollerer, om betingelserne for skattefritagelse er opfyldt; vi søger om fritagelse og refusion og hjælper med eventuelle omstruktureringer.


Læs mere her

tags: Danmark, Tyskland, økonomi, 2013, lovgivning, udland, datterselskab, virksomhed, retssikkerhed, strategi, beskatning,

søndag den 23. februar 2014

OBH opruster med ny afdeling og flere ansættelser

image description
OBH Rådgivende Ingeniører A/S slår sin arbejdsmiljø- og indeklimaafdeling sammen under området Miljø & Sundhed. Sammen med flere ansættelser af erfarne folk fra branchen kan virksomheden nu tilbyde en endnu stærkere rådgivning.
Over det seneste halve år har den rådgivende ingeniørvirksomhed med hovedsæde i Odense oprustet sine kompetencer. Senest pr. 1. januar med ansættelsen af bygningskonstruktør Bjarne Pustelnik fra Dansk Bygningsanalyse i Kolding, kemiingeniør Jytte Vestergård Jensen fra Alectia samt bygningskonstruktør og fugtspecialist Casper Bay Knudsen fra NCS fugtteknik.

- Gennem de seneste år har vi fra markedet oplevet et kraftigt behov for mere præcise kortlægninger af, hvor farlig kemi optræder i forbindelse med renoverings- og ombygningsentrepriser. I OBH kan vi nu i et langt større omgang indfri det behov, forklarer direktør Carsten Gregersen omkring den ny afdeling i OBH Rådgivende Ingeniører.

Bygherrer har nemlig ansvaret for, at byggeaffald med forurenede stoffer håndteres og bortskaffes korrekt. Men er kortlægningen af den farlige kemi ikke udført eller tilstrækkelig præcis, kan det påvirke både tidsplan og budget. For så vil kommunen stille krav om en ny miljøkortlægning af forureningens omfang, inden arbejdet kan fortsætte.

Forstærket rådgivning
Den ny afdeling 'Miljø & Sundhed' samler virksomhedens specialistkompetencer under ét. Og med OBH som autoriseret arbejdsmiljørådgiver med et bredt kendskab til lovgivningen kommer virksomhedens kunder til at opleve en forstærket rådgivning, lyder det fra Carsten Gregersen:

- Kunderne får en mere komplet rådgivningsydelse. Allerede på tegnebrættet efter forundersøgelsesstadiet kan vi nu levere et fuldstændigt udbudsmateriale med et realistisk budget. Det betyder, at vi kan være på forkant med de ubehagelige overraskelser, som man tit oplever i projekter i form af fund af asbest, PCB, bly eller andre tungmetaller.

Ved at kende forholdene bedst muligt kan hele forureningens omfang beskrives i udbudsmaterialet, hvilket gør budgettet og tidsplanen langt mere sikker og pålidelig.

- Med sammenlægningen mener vi desuden, at vi kan være konkurrencedygtige med hensyn til præcision samt det at levere et produkt, man kan have tillid til. Og så kan vi tilbyde en hurtige og mere omfattende, landsdækkende service, samtidig med at sammenlægningen internt i OBH har en række synergieffekter, siger Carsten Gregersen.

Også investeringer i nye værktøjer og virksomhedens eget laboratorium til indeklimaundersøgelser er områder, der styrker afdelingens arbejde til kundens fordel.


Læs mere her

tags: direktør, OB, Odense, lovgivning, Kolding, virksomhed, kemi, arbejdsmiljø, ansættelse, konkurrence, miljø, arbejdsmiljørådgiver, værktøj, kaffe,

OK2014: Ny overenskomst for håndværks- og maskinvirksomheder

Torsdag indgik Dansk Metal, Blik- og Rørarbejderforbundet samt 3F en ny treårig overenskomst med DS Håndværk & Industri. Overenskomsten omfatter ca. 12.000 ansatte på 2.250 små og mellemstore industri-, maskin-, smede-, el- og vvs-virksomheder.
Hovedpunkterne i overenskomsten er:
En uges yderligere kursus ved afskedigelse
2 timers frihed til job- og uddannelsesvejledning i fagforening/a-kasse ved afskedigelse
Bedre vilkår ved barsels- og forældreorlov
1 procent mere på Fritvalgskontoen
Forhøjelse af satser og tillæg
Højere lærlingeløn
Betaling af skoleophold for lærlinge, når dette er nødvendigt
DS Håndværk & Industri hæfter sig ved, at aftalen er med til at rette op på konkurrencekraften i de små og mellemstore virksomheder.

"Lønmodtagerne har været meget ansvarlige i forhandlingerne. Aftalen er et godt resultat, som betyder, at vores medlemsvirksomheder kan styrke deres konkurrenceevne og bevare arbejdspladser i Danmark. Sammen med en fornuftig lønudvikling vil denne overenskomst sikre en fortsat ordretilgang og beskæftigelse inden for vores branche", siger DS Håndværk & Industris formand, Jim Stjerne Hansen.

I Dansk Metal fremhæver forbundssekretær Keld Bækkelund Hansen, at aftalen vil styrke medlemmernes jobmuligheder:
"Vi har nået et resultat, der giver medlemmerne af Dansk Metal nogle klare forbedringer – både i form af penge, bedre uddannelsesmuligheder og større tryghed ved opsigelse. Derudover giver aftalen også plads til, at tillidsrepræsentanterne kan forhandle ekstra hjem ved de lokale lønforhandlinger", siger forbundssekretær Keld Bækkelund Hansen, der også hæfter sig ved, at aftalen har en række elementer, der styrker den danske model som fx brug af fagforeningen til job- og uddannelsesrådgivning ved opsigelse.

Læs mere her

tags: Danmark, uddannelse, 3F, fagforening, fagforening, virksomhed, penge, jobmuligheder, lærling, Dansk Metal, beskæftigelse, konkurrence,

lørdag den 22. februar 2014

Kraftig LED-projektør med indbygget lyskilde

Flash Light introducerer ekstremt energibesparende udendørs projektør til usædvanlig lav pris.
ARCU Floodlight er en ekstremt effektiv projektørlampe med indbygget LED lyskilde, der giver et stærkt lys med få watt. De firkantede projektørlamper er særligt velegnede til omgivelser, der kræver kraftig oplysning som eksempelvis garageporte, facader, boldbaner, byggepladser og parkeringspladser.

- ARCU Floodlight kommer med en indbygget LED lyskilde, der kan brænde i op til 45.000 timer, hvilket svarer til ca. 5 år, hvor lyset er tændt konstant. Den energibesparende projektør har derfor en lang holdbarhed og er specielt anvendelig til arealer, hvor man ikke ønsker at skifte lyskilde i tide og utide, fortæller adm. direktør Mette Nielsen fra Flash Light A/S.

ARCU Floodlight leveres med og uden sensor med en lyskilde på 10-50 W.

Flash Light A/S producerer klima- og energivenlige lavenergi belysningsløsninger til private hjem, offentlige og private virksomheder samt restauranter og detailhandlen. Virksomheden har intet salg til private. Produkterne distribueres overvejende gennem el-grossister i Danmark og i udlandet.


Læs mere her

tags: Danmark, direktør, restaurant, udland, virksomhed, energi,

Enorm energibesparelse i Nordisk Film Biografer

image description
Nordisk Film Biografer har med et snuptag fået en årlig energibesparelse på 800.000 kr. ved at sætte nye EC-ventilatorer fra ebmpapst i de gamle anlæg. Besparelsen svarer til cirka 10 procent af det samlede energiforbrug i alle 17 biografer. Investeringen er tjent hjem på godt halvandet år.
Ingeniør Stine Nørregaard Olesen, der arbejder i projektafdelingen i Nordisk Film Biografer, kan næsten ikke få armene ned.

- Vi er aldrig tidligere kommet i nærheden af en gevinst i denne størrelsesorden, og det bedste af det hele er, at renoveringen af ventilationsanlæggene var så enkel og hurtig en operation. Når vi gik i gang med en ny biograf, var ombygningen overstået i løbet af et par uger. Ud med de gamle ventilatorer og ind med de nye. Og tryk på start.

Den store energibesparelse er nået ved at udskifte de traditionelle AC-ventilatorer i biografernes anlæg med energibesparende EC-ventilatorer, der er et teknologisk kvantespring fra de vekselstrømsdrevne AC-modeller. EC er lidt dyrere i indkøb men bruger langt mindre strøm, og der er også besparelser på vedligeholdelse.

Stine Nørregaard Olesen begyndte at interessere sig for optimering af biografernes ventilationsanlæg, da biografen i Odense gav problemer i foråret 2013.

- Vi havde 3 motorer i Odense, der stod af med en uges mellemrum. Den nemmeste og hurtigste løsning ville være at sætte nogle tilsvarende motorer ind i anlægget og køre videre som hidtil, men så begyndte jeg og min tekniske rådgiver Brian Lund Nielsen at regne på, hvad der var den bedste løsning i forhold til investering og driftsomkostninger. Og så pegede pilen meget hurtigt på energibesparende EC-ventilatorer, fortæller Stine Nørregaard Olesen.

Pilotprojekt i Odense

Biografen i Odense blev udnævnt til pilotprojekt og fik udskiftet alle 8 AC-ventilatorer med EC-ventilatorer fra ebmpapst, der er verdensførende indenfor udvikling af energibesparende ventilatorer. Investeringen lød på ca. 137.000 kr. og før- og eftermålinger på energiforbruget dokumenterede, at det var en god beslutning. Den årlige besparelse ved udskiftningen i Odense er 140.000 kr., så investeringen er allerede tjent hjem efter det første år.

Med de gode resultater fra Odense blev der igangsat lignende udskiftninger i yderligere 7 biografer ud fra en beregning af, hvor der var mest at spare. Nogle af de ældste biografer var selvskrevne, f.eks. Palads i København, hvor ventilationsanlægget er en moderne knopskydning på den gamle bygning, og rørene snor sig over lofterne, hvor der nu er plads. Her blev der skiftet i alt 18 ventilatorer, og besparelsen er 60.000 kr. større end de beregnede 160.000 kr. pr. år.

Da tallene for de 8 biografer blev lagt sammen, nåede man op på 800.000 kroner i besparelse, hvilket svarer til 8-10 procent af biografernes samlede elforbrug på 10-11 millioner kr. om året.
Omkostningerne ved energirenoveringen beløb sig til 1,4 millioner kroner, men et energitilskud fra DONG på 174.000 kr. pyntede på resultatet, så den reelle udgift kom ned på 1.247.788 kr. Dermed er tilbagebetalingstiden for investeringen godt halvandet år, og der er økonomi til at fortsætte den grønne linje i resten af de 17 biografer.

- Biografen i Esbjerg bliver den næste, vi tager fat på. Her har vi en forventning om, at de 6 nye ventilatorer vil give til en besparelse på 60.000 kr. om året med en investering på 125.000 kr. Så det tegner til at blive endnu en god forretning for Nordisk Film Biografer, slutter Stine Nørregaard Olesen.


Årlig besparelse i 8 biografer:

Tåstrup: 4732 kWh
Falkoner Alle: 77.532 kWh
Herning: 28.188 kWh
Hillerød: 56.922 kWh
Imperial: 81.239 kWh
Odense: 112.633 kWh
Aarhus: 82.242 kWh
Palads: 177.241 kWh

Besparelse i alt: 620.730 kWh
Det lavere elforbrug reducerer CO2-udslippet med 296,8 tons CO2 om året.


Læs mere her

tags: biograf, København, Esbjerg, økonomi, 2013, CO2-udslip, Odense, Film, Herning, energiforbrug, omkostninger, teknologi, kvantespring, Hillerød, energi, DONG, pilotprojekt,

fredag den 21. februar 2014

Dansk eksport af byggevarer steg i 2013

De danske byggevareproducenter har fået godt fat i det tyske marked, som i 2013 var det absolut bedste og det voksede i fjerde kvartal med hele 23,7 procent.
Først gik det godt, og til sidst gik det rigtig godt. Sådan oplevede de danske producenter af vinduer, trapper og andre byggevarer deres eksport til Tyskland i 2013. For hele året steg byggevareeksporten med 16, 7 procent, og i årets sidste tre måneder steg eksporten med 23, 7 procent i forhold til samme kvartal i 2012.

- Smilene kommer frem, når man læser eksportstatistikken for Tyskland. Stigningen har været flot over hele 2013. Kvartalerne har vist en god udvikling, og hvor vi i starten frygtede, at det var en midlertidig tendens, ser det endelige billede nu ganske solidt ud, siger branchedirektør Per Thomas Dahl, Danske Byggematerialer under Dansk Byggeri.

Men også andre markeder ser ud til at udvikle sig ganske tilfredsstillende – ikke mindst i en tid, hvor der fortsat er afmatning på det danske marked.

Således viser eksporten til Storbritannien gode takter. Her steg eksporten med 13,1 procent i 2013. Men her ser billedet ifølge Per Thomas Dahl dog mere usikkert ud.

- Vi har ikke samme stabile udvikling, og der ligger nogle store enkeltordrer, som gør, at tallene skal tages med et gran salt, siger Per Thomas Dahl og henviser til fx ståldele som en varegruppe, der fluktuerer meget.

- Det er en kendsgerning, at varegrupper fra virksomheder med tilknytning til vindmølleindustrien påvirker tallene fra den ene måned til den næste med ganske store ordremængder. Men vi tror på en gunstig udvikling af markedet i Storbritannien for de mere gængse byggematerialer, understreger Per Thomas Dahl.

De sidste store markeder er vores nabolande Sverige og Norge. Her er eksporten faldet en lille smule, nemlig med 2,9 procent. Det er dog stadig på et niveau, der svarer til de bedste år i højkonjunkturen.

- Så selvom tendensen er en smule negativ, skal man huske at holde fast i disse store og vigtige markeder. Det er oplagt, at når et marked presses en smule, så skærpes handelsbetingelserne, siger Per Thomas Dahl og slutter:

- I den henseende er det vigtigt at være fremme i skoene og rettidigt tage en dialog med sine samhandelspartnere, så et langsigtet samarbejde kan gødes og udvikles til begges fordel.

Læs mere her

tags: Sverige, Norge, Tyskland, Storbritannien, direktør, 2013, 2012, virksomhed,

Specialbelysning til syndens hule

På Hornsleth Bar går kunst og fest op i en højere enhed. Lumiere har hjulpet med at specialdesigne og håndbygge lyskasser, der bryder det totale mørke i barens nederste etage.
Med Hornsleth Bar i København ville Kristian von Hornsleth med egne ord lave en oase og et fristed – i form af en natklub, hvor kunst og fest kunne gå hånd i hånd. – Der er behov for steder, hvor beskueren kan gå i dialog med kunsten i andre og mere imødekommende rammer end på traditionelle gallerier, mener han.

Filosofien er, at det at træde ind ad døren skal være ligesom at gå ind i et maleri af Hornsleth. – Jeg blev inspireret af Platons hulelignelse, der er en historie om erkendelse. Kunst er en spejling af virkeligheden – en slags meditativt frirum, der giver mulighed for at undre sig og gøre tanker. Vi har ikke kun skabt en bar, men et tempel for refleksion og nydelse. Som en kirke uden religion, et orakel uden svar og et spejl uden filter, siger kunstneren, der selv er medejer af baren.

Lumiere inde i billedet

– Baren består af tre dele: Himlen, Skærsilden og Helvede. Skærsilden på nederste etage er et mausoleum for døde pornostjerner. Altså en hyldest til alle de glædeskvinder, der er faldet i tjenesten, og som vi skylder anerkendelse, mener Hornsleth. Han har igennem flere år arbejdet sammen med Lumiere, som derfor var det naturlige valg, da der skulle integreres belysning i 16 kunstværker. Billederne er placeret i lyskasser i væggen, som hver især byder på et portræt af en afdød pornostjerne med regulerbart lys i selve billedet.

– Det kræver den rigtige farvetemperatur, den rigtige lysintensitet og det rigtige antal lysdioder til hvert værk. Hver lyskasse er specialdesignet og håndbygget til motivet. Sammen med Lumiere har jeg skilt billederne ad utallige gange, indtil resultatet var perfekt, fortæller Hornsleth, der betegner processen som en rejse ind i LED-lysets muligheder. – Mausoleets eneste belysning stammer fra kasserne i væggen, så det har været en udfordring at afstemme det hele bedst muligt. Lumieres store erfaring med specialopgaver betyder, at de har prøvet det hele før. Det færdige resultat er perfekt, fastslår kunstneren.


Fakta:
Lumiere A/S tilbyder tusinder af belysningsprodukter til det private og det professionelle marked – dels egne produkter, dels fra belgiske Delta Light, italienske Egoluce og tyske Tobias Grau. Til kontraktmarkedet leveres løsningerne oftest i samarbejde med indretningsarkitekter og andre rådgivere, mens private kan købe Lumieres produkter direkte på www.lumiereshop.dk samt hos den lokale elinstallatør eller belysningsforretning. www.lumiere.dk


Læs mere her

tags: København, kunst, natklub, Fakta,

torsdag den 20. februar 2014

Få styr på boligprojekterne med ny app

Ny mobilapp gør det nemt at overskue projekterne i hjemmet
Du kender sikkert historierne om boligprojekter, der ikke bliver færdige til tiden eller stikker helt af fra budgettet. Eller måske har du selv oplevet besværet med at finde håndværkere og holde styr på alle aftaler efterfølgende

Nu har Byggestart.dk udviklet en helt ny app, der gør det nemt at igangsætte og styre dine projekter, selvom du er på farten.

Med den nye app kan du nemt indhente tilbud på dine opgaver, hvad enten det handler om en anlægsgartner, der skal trimme baghaven, en tømrer der skal opsætte et nyt køkken eller en elektriker der skal klare hjemmets elinstallationer. App´en kan både bruges til iPhone og android og har en nem og overskuelig brugerflade, så du hurtigt kan indhente gratis tilbud på dine opgaver.

Slut med tilfældig søgning

Når du opretter en opgave via app eller ´en, bliver du kort efter matchet med op til to håndværkere i dit nærområde, der er ledige i den ønskede periode og har de rette forudsætninger for at løse opgaven tilfredsstillende.

Håndværkerne sender dig efterfølgende et uforpligtende tilbud, som du så enten kan acceptere eller afvise.

Dokumentation for alle aftaler
Via app´en får du også adgang til et brugervenligt beskedværktøj, hvor du hurtigt kan danne dig et overblik over dine opgaver, uploade billeder af dine projekter, acceptere- eller afvise tilbud og kommunikere med håndværkerne. En af de åbenlyse fordele ved at bruge app´en er netop, at al kommunikation med håndværkerne er tilgængelig efterfølgende, så du nemt kan dokumentere, hvad I har aftalt. Det giver dig en helt anden sikkerhed end mundtlige aftaler, der er indgået over telefonen.

App´en kan hentes gratis i App Store eller Google Play – foretrækker du at bruge computeren, får du adgang til de samme services på Byggestart.dk

Bemærk – Hvis det er allerførste gang du bruger Byggestart.dk, skal du først oprette din opgave på hjemmesiden: byggestart.dk. Herefter får du tilsendt et login, som giver dig adgang til alle funktioner i app´en.

Med app´en kan du benytte følgende funktioner:

• Oprette opgaver
• Indhente uforpligtende tilbud fra håndværkere, der matcher dine ønsker og behov
• Sende billeder af dit projekt til håndværkerne
• Sammenligne tilbud
• Acceptere eller afvise tilbud
• Få overblik over dine projekter
• Dokumentere alle aftaler




Læs mere her

tags: Google, computer, Håndværker, iPhone, kommunikation, elektriker, værktøj,

DDV og TEKNIQ sætter fokus på elsikkerhed

Hvad er en elulykke Hvordan opstår en elbrand Hvor mange sker der, og hvordan forholder Sikkerhedsstyrelsen og branchen sig til problemstillingen
Det er nogle af de spørgsmål, der bliver berørt på DDV (Den Dansk Vedligeholdelsesforening) og TEKNIQs konference om elsikkerhed onsdag den 26. februar.

Konferencen er blevet til på baggrund af et fælles ønske i branchen om at sætte mere fokus på elsikkerhed og øge fagpersonernes viden om emnet.

– Elinstallationer er forbundet med fare for både elektrisk stød og elbrand. Det er en del af årsagen til, at vi har en autorisationsordning på området, og det er årsagen til, at DDV og TEKNIQ ønsker at sætte fokus på emnet, siger Mads Risgaard Knudsen, konsulent i TEKNIQ.

Han tilføjer, at elsikkerhed har en stor relevans for branchen, fordi elektriske stødskader og elbrande har store konsekvenser for både den enkelte og samfundet som helhed.

– Derfor er det yderst relevant at opnå en større viden om, hvordan eksempelvist elbrande opstår. Det bliver blandt andet belyst i et af foredragene på konferencen, hvor skadesundersøger Søren B. Madsen fra DBIs Undersøgelsesafdeling fortæller, hvad han oplever, når han er på inspektion, siger Mads Risgaard Knudsen.

Herudover deltager blandt andre Jan Sarup, der er inspektør i Sikkerhedsstyrelsen. Han fortæller, hvordan Sikkerhedsstyrelsen behandler elulykker og giver indblik i problemstillingen med den manglende indrapportering af elektriske stødskader.

– Det er en spændende opfølgning på et emne, der netop har været i fokus i medierne. Derfor er håbet, at vi på konferencen kommer et skridt videre i forhold til at kunne føre statistik på området. Statistik er afgørende for at kunne måle effekten af forskellige indsatser, ligesom vi får et reelt billedet af problemets omfang, siger Mads Risgaard Knudsen.

Deltagere får også konkret vejledning om lovpligtige kvalitetsledelsessystemer og krav til udførelse af brandsikringsanlæg og eltermografering.

Læs mere her

tags: ulykker, Sikkerhedsstyrelsen,

onsdag den 19. februar 2014

Husk at bruge håndværkerfradraget

I år er det allerede muligt at indberette håndværkerfradraget til Skat fra den 20. februar. Dansk Byggeri anbefaler, at man allerede gør det nu, så der også er mulighed for at bruge fradraget i 2014.
Fik du sidste år slebet gulve, klippet hæk eller passet børn, skal du huske at gøre brug af håndværkerfradraget, for der er nemlig penge at hente. Hver voksen i husstanden kan trække op til 15.000 kroner fra arbejdslønnen, og det betyder, at et ægtepar eller to samboende kan trække op til 30.000 kroner fra per år. I år er det allerede muligt at indberette fradraget til Skat fra den 20. februar, og ifølge Dansk Byggeri, er det en god ide at være tidlig ude med indberetningen.

- Fradraget er det samme per år uanset hvor mange arbejdsopgaver, man får lavet, og hvis man derfor venter med at indberette til næste år – og samtidig får renoveret boligen igen i år – snyder man sig selv for en masse penge. Derfor er det vigtigt at indberette nu, så man også kan bruge fradraget i 2014, siger erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Michael Riff Alexandersen.

Du kan dog kun gøre brug af fradraget, hvis beløbet er indbetalt ved elektronisk overførsel, og det skal tydeligt fremgå på fakturaen, hvor stor en andel af det samlede beløb, der dækker arbejdslønnen, også ved eventuelt tilbudsarbejde. Det er også muligt at fratrække arbejdslønnen, selvom regningen først er betalt i 2014. Så længe arbejdet er fuldført i 2013, og regningen er betalt inden d. 28. februar.

Håndværkerfradraget omfatter blandt andet reparation af køkken og bad, udskiftning af vinduer, malerarbejde og installation af solceller. Til gengæld kan fradraget ikke bruges ved carporte, terrasser, havestuer og flisebelægning. På Skats hjemmeside kan du finde hele listen over arbejdsopgaver, som er fradragsberettigede.

- Det er vigtigt, at man gemmer regningerne, når man har indberettet fradraget til Skat, for de har ret til at se dem indtil 1. marts 2015, og kan man ikke fremvise dokumentation, skal man tilbagebetale fradraget, slutter Michael Riff Alexandersen.

Læs mere her

tags: politi, 2013, Håndværker, penge, husstand, 2014,

mandag den 17. februar 2014

Ahlnor i Christiansfeld overtager Kreativ Byg

Ahlnor i Christiansfeld, udvider igen sit forretnings område. Ahlnor som er Danmarks største producent af havepavilloner i træ og vedligeholdelsesfri plast har pr. 1. januar overtaget det mere end 30 år gamle Kreativ byg som er specialister i udestuer og orangerier m.v.
Tidligere ejer Helene og Bent Iversen som selv grundlage virksomheden tilbage i 1980, har valgt at trappe ned arbejdsmæssigt. Vi har begge rundet de 60 år og har gennem længer tid gjort os nogle tanker om hvad der skulle ske i fremtiden. Vores egne børn ønsker at gå ad andre veje så et salg følte vi ville være den bedste løsning. Men at skulle sælge sit livsværk kan være en stor klump at sluge, det er ikke lige meget hvem der skal videreføre virksomheden. Men det er nu lykkes os og vi er sikre på at Ahlnor, med Søren og Tinne Ahlmann i spidsen, er de helt rigtige til at overtage vores livsværk, siger Bent Iversen. Både Helene og Bent Iversen forsætter i Ahlnor ApS. Helene forsætter som salgskonsulent og Bent som projektleder.

Kreativ Byg har gennem årene specialiseret sig i salg og opførelse af udestuer og orangeri hovedsageligt i glas og aluminium, men udestuer i plast og træ samt den meget populære runde glaspavillon som kan drejes 360o om sig selv er også en del af sortimentet. Det er derfor heller ikke uden grund at Kreativ Byg har solgt tusindvis af byggeløsninger rundt om i hele landet gennem årende.
Kreativ Byg har aldrig gået på kompromis med kvaliteten og leverandørerne er da også nøje udvalgte. Der er ikke to byggesager der er ens så det er vigtigt at hver sag bliver behandlet professionelt med sans for detaljer, så de stilmæssigt passer ind i det eksisterende byggeri.

Godt håndværk
Det gode håndværk og det engagement som Kreativ Byg ligger for dagen, passer særdeles godt ind i vores nuværende virksomhed og det, at der bliver udført opgaver overalt i landet ligger lige til højrebenet for os, idet vi i forvejen dækker hele Danmark med vores havepavilloner, siger Søren Ahlmann der selv er udlært tømrer og forsætter, vi vil forsætte det gode håndværk og den gode ond som altid har præget Kreativ Byg og Bent Iversen forsætter også som projektleder hvor han styre byggeriet lige fra ide og tilbud til afleveringsforretning og han har derfor også den forsatte daglige kontakt med kunderne så de kun har én kontaktperson under hele byggeriet.
Vi råder i forvejen over dygtige montører der dagligt køre rundt i hele Danmark og montere havepavilloner m.v. Samtidig har vi vores tømrer og snedkerafdeling samt vores moderne maskinsnedkeri som vi kan trække på når der bliver brug for det. Vi forventer også at ansætte endnu flere medarbejdere i den kommende tid.

Sammenlægning
Vi sammenligger de to virksomheder på vores nuværende adresse Industrivej 9, 6070 Christiansfeld. Telefonnummeret bliver fremover 70205859 og hjemmesiden bliver www.ahlnor.dk Vi bibeholder Kreativ Bygs store udstilling på Byggecentrum i Middelfart hvor Helene vil være at træffe om søndagen. På Byggecentrum har vi i forvejen en stor udstilling af havepavilloner. Samtidig udbygger vi udstillingen i Christiansfeld så vi om kort tid kan fremvise 4 store udestuer, en i alu, en i træ, en i træ/alu og en i plast så dækker vi, måske som de eneste på marked, ethvert behov slutter Søren Ahlmann.

Historie
Søren Ahlmann har sammen med sin kone Tinne Ahlmann startet Ahlnor Havepavilloner helt fra bunden i 1999 og er i dag Danmarks største producent af havepavilloner i træ og vedligeholdelsesfri plast. Vi har et stort moderne maskinsnedkeri i Christiansfeld og beskæftiger mange dygtige medarbejder.. Vi har igennem mange år været på udkik efter en velrenommeret virksomhed som ville passe godt ind i vores nuværende koncept og det er nu lykkedes. Vi ser frem til at gi den gas, smiler Søren Ahlmann og tilføjer at han da ikke kan udelukke yderlige opkøb i branchen.


Læs mere her

tags: Danmark, virksomhed, Middelfart, projektleder,

søndag den 16. februar 2014

Stor dansk ovenlysproducent får konkurrence og kunderne får en valgmulighed

Nyt sortiment indenfor ovenlys introduceres på byggerimessen i Fredericia, og dermed får de danske byggevirksomheder et kærkomment alternativ i et marked domineret en stor spiller. Både trælasterne og byggefirmaer hilser det nye produkt velkommen under devisen "øget konkurrence skærper altid et positivt fokus på produkt, kvalitet og pris".
Det er firmaet KOMPROMENT i Svenstrup som nu lancerer den irske ovenlyskoncern KEYLITE til et dansk marked. KEYLITE har et bredt program til både hældningstage samt ovenlys til flade tagkonstruktioner.

KEYLITE er specielt udviklet til det professionelle marked, hvor produktets hovedfokus har været korrekte, enkle og hurtige montageprincipper. Derved opnås et stor sikkerhed under byggeperioden, og håndværkeren på byggepladsen sparer både tid og penge.

På messen vises den nye generation af ovenlys kaldet Futuretherm Technology, med nyheder og patenterede løsninger på :
• Hurtigere indbygning
• Lavere indbygning
• Varmere indbygning

KEYLITE's nye Futuretherm ovenlys præsenteres med ny integreret og påmonteret karmisolering, samt nyt præmonteret fastgørelsessystem.

KEYLITE lanceres også med markedets måske bedste garantiordning og dermed optimal tryghed for slutkunden.

KEYLITE præsenterer også markedets længste ovenlys, som giver perfekt udsyn og lysindfald fra de fine danske loftrum.

KOMPROMENT kan findes på byggerimessen i Fredericia fra d. 25. til d. 28. februar på stand nr. A 1012, eller på www.komproment.dk / tlf. 96520710.


Læs mere her

tags: virksomhed, penge, Fredericia, konkurrence, patenterede,

Modulex hjælper spirende designtalent

image description
I 2013 valgte Modulex at indgå et samarbejde med den dengang designstuderende, Osmund Olsen, i forbindelse med hans afgangseksamen ved Designskolen i Kolding. Et samarbejde som resulterede i fire smukke og æstetiske lamper, som nu skal udstilles på Light Building messen i Frankfurt i kategorien "Young Design".
En ballerina af akryl
Inspireret af en ballerina udgør pendlerne en samling af fire lamper alle drevet af LED. Pendlerne er lavet af akryl, som styrer lyset ind i en form, der er stærk og disciplineret og besidder den samme elegance som en ballerina. Lamperne bliver præsenteret på Light Building messen i Frankfurt i slutningen af marts, hvor Osmund Olsen har fået en plads blandt upcoming designere fra hele verden, og Modulex hjælper derfor endnu engang det nye talent, så han kan blive klar til at præsentere de smukke pendler på en af verdens største messer inden for belysning.

Osmund Olsen siger om samarbejdet: "Modulex har været rigtig vigtige i udviklingen af mine lamper, da de dele jeg har fået sponsoreret er kernen i mine designs. Især har præcision og ensartethed været vigtigt for mit design og her har Modulex været den helt rigtige samarbejdspartner. Som designer er det næsten umuligt at gå til store virksomheder og få lavet ting i små mængder, men Modulex har været yderst fleksible og villige til at hjælpe".

"Hos Modulex er vi stolte over at se, hvordan et sådant samarbejde kan medvirke til at skabe og udvikle et spirende talent", udtaler Kommunikations og marketingdirektør, Tania Ørts Hansen og fortsætter: "Ligeså vigtigt som det kan være for den studerende, at vi stiller vores produktionsfaciliteter og materialer til rådighed ligeså vigtigt er det for os at få indblik i og viden om, hvordan nutidens designere tænker, udvikler og producerer - så selvom lampedesign ikke hører til vores egentlige kompetenceområde, så får vi som virksomhed alligevel meget ud af et sådant samarbejde".

Om Osmund Olsen
Opvokset på Færøerne, men flyttede til Danmark i 2007. I 2008 startede han på Designskolen Kolding og i 2013 afsluttede han uddannelsen som industriel designer med et 12-tal i afgangsprojektet. Han har samarbejdet med flere store danske virksomheder, herunder Ecco, Grundfos, Vestas og Raadvad.

Om Modulex
Modulex skaber visuel værdi til brands, virksomheder, institutioner og organisationer i hele verden. Med 50 års erfaring og et internationalt netværk, der dækker mere end 45 lande er Modulex markedsledende indenfor intelligente og kreative skilte- og informationsstyringssystemer samt visuelle løsninger til understøttelse af wayfinding, kommunikation og branding. Modulex producerer og installerer på tværs af teknologier og materialer, indendørs såvel som udendørs, i tæt samarbejde med design- og arkitektbureauer.

For yderligere information er De mere end velkommen til at kontakte:

Tania Ørts Hansen, Kommunikations- og marketingdirektør, Modulex A/S
T: 45 7219 3252

Osmund Olsen, Industriel designer, Osmund
T: 45 3066 7218

Læs mere her

tags: Danmark, 2008, direktør, Vestas, uddannelse, 2013, Kolding, virksomhed, 2007, teknologi, kreativ, kommunikation, organisation, studerende, Færøerne, Ecco, Grundfos, marketingdirektør, Design,

lørdag den 15. februar 2014

Håndværkere får en på opleveren

Alle sanser i spil på stand A 2340 med sikkerhedsfodtøj på messen Byggeri'14 i Fredericia.
Sanserne skal også pirres, når håndværkere og mestre tager på messe. Så når sikkerhedsfodtøjet fra Arbesko, Bata, GriSport og Terra præsenteres på Byggeri'14 i Fredericia 25.-28. februar, er der knyttet en ekstra oplevelse til hver af de fire brands. Og hvis du stikker labberne ind i den store følekasse og gætter, hvad der er i den, kan du vinde en af de mange præmier, der udloddes hver dag på messen.

Sanserne udfordres
- Vi vil gerne give vores gæster en ekstra oplevelse, siger Lisa Pedersen, ansvarlig for marketing hos Bjerregaard sikkerhed, som har stand A 2340 på Byggeri'14. Til hvert af vores brands har vi en lille gimmick, der udfordrer sanserne. Det kan være noget, der har med din sikkerhed at gøre. Men det kan også være lidt til at få gang i smags- eller lugtesansen.

Gæsterne kan også prøve at mærke sig frem til, hvad der er inde i følekassen. Et tip: Det vil være godt at tænke sikkerhedsfodtøj og dele heraf, når du forsøger at mærke dig frem til, hvad du har fingre i.

Sundt at gå på vandet
Blandt præmierne i følekonkurrencen er den vandfyldte indlægssål A40. Den er udviklet til folk, som står og går meget i løbet af arbejdsdagen. Den type arbejde giver træthed i fødder og ben og kan på længere sigt medføre smerte og skader i hofte, lænd og ryg. Vandet i A40-sålerne masserer fødderne og sikrer bedre blodomløb og dermed mere energi til musklerne. De danskproducerede såler er et hit i mange lande. Også herhjemme har de været med til at lette arbejdsdagen for mange.

Helt uden snørebånd
På den 60 kvadratmeter store stand er der naturligvis udstillet flere af de kendte sko og støvler fra Arbesko, Bata, GriSport og Terra. brands som Bjerregaard sikkerhed repræsenterer i Danmark. Også mange af forårets lækre og trendy nyheder kan du se og høre mere om på stand A 2340.

- Den snørefri Boa-lukning, som vi har lanceret på sikkerhedsfodtøj i Danmark, er et klokkeklart hit. Ikke mindst blandt håndværkere, som tit skal have deres fodtøj af og på, siger Lisa Pedersen. Her i vinter har de især efterspurgt GriSport sikkerhedsstøvler, der holder fødderne varme. Og med den geniale Boa-lukning slipper du for at snøre op og i. Du skal bare bruge drejeknappen, så er støvlen lynhurtigt af eller på.

Byggeri'14 er Skandinaviens vigtigste messe for byggevarer. Den arrangeres af Brancheforeningen Danske Byggecentre og holdes hvert andet år. Messen i år er den 16. i rækken. Det foregår i Messe C Fredericia, og der er kun adgang for fagfolk.

Billedtekst:
GriSport sikkerhedsstøvle uden snører, men med den smarte Boa-lukning hitter blandt håndværkere, som vil holde fødderne varme og komme hurtigt i og ud af fodtøjet.


Læs mere her

tags: Danmark, energi, Fredericia, konkurrence, Skandinavien,

Firma lancerer nytænkende forretningskoncept, der tilbyder online sagsstyrings- og deponeringssystem til leverandører og kunder

image description
Mange håndværkere i byggebranchen oplever, at det ofte er svært at få betaling fra deres kunder for et udført arbejde. Det har Dansk Handelsgaranti nu fundet løsningen på.
Danskhandelsgaranti.dk er et deponerings- og sagsstyringssystem for leverandører og kunder i byggebranchen. Konkret betyder det, at det nu er muligt for begge parter, at se al dokumentation for indgåede aftaler, fremsendte faktura og eventuelle ændringer i leverancen, nemt og overskueligt. Derudover kan kunder indbetale depositum og faktura direkte på danskhandelsgaranti.dk. Platformen og systemet bag er udviklet af det digitale bureau Konform A/S, i samarbejde med Dansk Handelsgaranti.

Systemet er juridisk bindende
Det har været vigtigt for Dansk Handelsgaranti, at platformens forskellige features er juridisk bindende, og tilgodeser både leverandør og kunde, således at Dansk Handelsgaranti kan være en attraktiv samarbejdspartner i branchen. Systemet er derfor teknisk forankret, og overholder alle gældende juridiske love. Overordnet har ønsket fra Dansk Handelsgaranti været, at udbyde et produkt der letter arbejdsgangene og –processerne for branchens aktører, og at den umiddelbare fordel ved at benytte Dansk Handelsgaranti er tydelig for både leverandør og kunder, hvilket også skinner igennem på det færdige resultat.
"Vores ønske er at øge gennemsigtigheden mellem kunde og leverandør, og med Dansk Handelsgaranti er det nemt, at dokumentere hvad der er aftalt og hvornår, hvilket vil mindske uenigheder og konflikter. Vi er meget tilfredse med det endelige resultat" udtaler Carsten Skov fra Dansk Handelsgaranti.

Deponering af depositum
Det unikke ved Dansk Handelsgaranti er muligheden for, at kunden kan deponere et depositum, som leverandøren har som sikkerhed, inden et arbejde påbegyndes. Beløbet udbetales først til leverandøren, når kunden har godkendt det endelig arbejde, og leverancen er afsluttet. Alle midler der deponeres hos Dansk Handelsgaranti, henstår som kundens midler, indtil leverandørens faktura er godkendt, hvorefter et beløb svarende til den godkendte faktura, overføres til leverandøren. Alle deponerede beløb er adskilt fra Dansk Handelsgarantis øvrige økonomi, hvilket løbende revideres af selskabets statsautoriserede revisor. Dermed er kundes depositum sikret til enhver tid.
Dansk Handelsgaranti fungerer som et abonnement, hvor leverandøren mod et månedligt gebyr, har mulighed for at oprette leverancer, og sende tilbud samt faktura til kunden, som herefter kan logge ind og godkende disse.
Ved at benytte Dansk Handelsgaranti får både leverandør og kunde adgang til et unikt system, der giver begge parter oversigt over egne leverancer, indgået aftaler, faktura, betalinger mv. og alt gemmes i op til 10 år.

Læs mere om casen her: http://konform.com/dansk-handelsgaranti/


Læs mere her

tags: økonomi,

fredag den 14. februar 2014

Fokus på sikkerhed i byggebranchen

Den globale konference, Safety in Construction, stiller skarpt på sikkerhed i forbindelse med store byggeprojekter. Konferencen der afholdes i København d. 29.-30. april 2014 i ØKSNEHALLEN, byder brancheaktører fra hele verden indenfor til udveksling af erfaringer og synspunkter om effektiv risiko-og ulykkesforebyggelse i forbindelse med byggeprojekter.
Arrangementet præsenterer et af de mest vellykkede store byggerier nogensinde, nemlig det olympiske byggeri i London (2012), der blev gennemført uden en eneste alvorlig arbejdsulykke.

Konferencen har flere af branchens bedste talere på programmet, og vil sætte fokus på hvordan arbejdsmiljøet kan sættes i centrum for ethvert projekt fra start til slut. Ny forskning i ulykker præsenteres, og der er desuden fokus på en lang række store planlagte, påbegyndte og afsluttede byggeprojekter.

Toneangivende internationale eksperter i arbejdsmiljø vil fortælle om deres erfaringer fra blandt andet opførelsen af den olympiske by i London, Istanbul Metro og den planlagte tunnel mellem Danmark og Tyskland. Blandt talerne er Lawrence Waterman fra Olympic Delivery Authority, Hans Horst-Konkolewsky fra International Social Security Association (ISSA), Adrian Suarez fra European Agency for Safety and Health at Work (EU-OSHA), Firat Sükür fra IVME Management Consultancy og Laurent Vogel fra European Trade Union Institute (ETUI).

Konferencens hovedformål er at præsentere strategier og værktøjer til forebyggelse af ulykker gennem inddragelse af ledelsen og arbejderne. Der vil tillige være diskussioner vedrørende social dumping, og om hvordan man kan anvende internationale sikkerhedsstandarder på storstilede projekter.

Højdepunkterne på talerstolen omfatter:

Boston-deklarationen

Hvad betyder Boston deklaration for byggebranchen

Metoder til ulykkesforebyggelse

Kaare Christensen fra det internationale byggefirma NCC præsenterer de metoder, som firmaet har brugt til at nedbringe antallet af ulykker med mere end 50 % indenfor bare et år.

Afsluttende paneldebat:

Med Generalsekretær fra ISSA, Hans Horst-Kokolewsky. ISSA, er verdens førende internationale organisation for myndigheder og forvaltninger, der beskæftiger sig med social sikring.

De centrale emner på konferencen omfatter:

Inddragelse af arbejderne og ledelsen som led i ulykkesforebyggelsen.
Hvordan sikkerheden kan integreres i alle aspekter af byggeprocessen.
Diskussion om social dumping.
Boston-deklarationens betydning for arbejdsmiljø og bæredygtighed indenfor byggebranchen.
Hvordan metoder kendt fra slagmarken kan overføres til ulykkesforebyggelse.
Nul ulykker – er det virkelig muligt
Nye risikoområder: grønt byggeri

Udstilling - deltag i udstillingen i Øksnehallen

Præsenter din virksomhed på Konferencen for Sikkerhed i Byggebranchen i Øksnehallen d. 29.-30.april, hvor ledere indenfor arbejdssikkerhed fra både Danmark og resten af verden vil præsentere deres produkter og serviceydelser i smukke omgivelser.

Læs mere her

tags: Danmark, Tyskland, København, EU, Boston, London, 2012, virksomhed, ulykker, Istanbul, ISS, arbejdsmiljø, Europe, Management, strategi, organisation, miljø, NCC, 2014, værktøj,

Fynsk virksomhed med vokseværk skifter navn

Roliba A/S er det nye navn på handels- og agenturvirksomheden, der indtil i dag har været kendt under navnet "Twine & Rope, Brommann A/S".
Roliba A/S importerer og sælger en bred vifte af produkter – lige fra tovværk, gavebånd, gummibånd, hobbymaskiner og håndværktøj til det mest moderne inden for LED sensorlamper til gade- og parkbelysning. Produkterne sælges via bl.a. el-grossister, trælasthandlere, papir- og kontorforsyninger samt emballagegrossister.

Virksomheden er inde i en kraftig vækst og har de seneste tre år mere end fordoblet medarbejderstaben, der i dag tæller 22. Det er blandt andet sket i kraft af opkøbet af virksomheden Brommann ApS, og dermed fik virksomheden også tilført en række kendte brands, bl.a. belysning fra Steinel.

Om navneskiftet, som finder sted i februar, siger administrerende direktør Tommy G. Christensen: "Vores produktsortiment har udviklet sig meget og omfatter i dag langt mere, end vi kan lægge ind under navnet "Twine & Rope", som på dansk betyder garn og reb. Det kan være svært at kommunikere, hvordan moderne LED gadebelysning hænger sammen med en garn- og rebvirksomhed med rødder tilbage i 1892. Med Roliba får vi et navn, som afspejler vores tre hovedforretningsområder. Navnet er således inspireret af begyndelsesbogstaverne i de engelske betegnelser Rope, Lighting og Building Articles".

Samtidig med navneskiftet går der en ny hjemmeside i luften på roliba.dk. Om den siger salgs- og marketingchef Torben Krogh Thomsen: "Med Roliba.dk får vi en platform og et udstillingsvindue, hvor både nye og nuværende kunder kan danne sig et overblik over vores produktsortiment, der i dag tæller mere end 10.000 artikelnumre. Om kort tid tilføjer vi desuden en web-shop til hjemmesiden, hvor eksisterende kunder via et password kan handle, ligesom vi etablerer et outlet med salg af produkter uden for vores faste sortiment".

Billedtekst:

Indehaverne af Roliba A/S, Tommy G. Christensen og Finn A. Jensen, har drevet virksomheden, siden de som medarbejdere i henholdsvis salgs- og indkøbsafdelingen overtog Twine & Rope A/S i 1998.

Læs mere her

tags: direktør, virksomhed, 1998, værktøj,

torsdag den 13. februar 2014

VVS-firma gør det nemmere at vælge varmeanlæg

I dag er der mange muligheder inden for både jordvarme, solenergi og pillefyr, når det gamle varmeanlæg skal skiftes ud. Det kan gøre det svært at finde ud af, hvad der er den rigtige løsning, men nu vil Gyrstinge VVS gøre beslutningen nemmere.
Det er en kompliceret affære i dag at vælge det rette varmeanlæg. Lovgivning, energipriser og hensyn til både miljø og økonomi er vigtige faktorer, som spiller ind, ligesom man også skal tænke på, hvad ens behov er, og hvilke installationskrav, man skal tage hensyn til.

Derfor har Gyrstinge VVS indrettet et showroom, hvor man kan komme og se på forskellige varmeanlæg og høre mere om dem.

"Et nyt varmeanlæg er en stor investering, og derfor kan det være rart at se på de muligheder, der findes, inden man træffer en endelig beslutning. I vores showroom kan man komme og se vores sortiment i varmeanlæg, så det er lettere at danne sig et billede af, hvad de kan, og hvad der vil passe bedst til de krav og de behov, man har", siger VVS-installatør Niels Olsen fra Gyrstinge VVS og tilføjer:

"Samtidig er man også meget velkommen til at tage en snak med os om, hvad man har brug for, og så giver vi gerne hjælp og rådgivning om, hvad der vil være en god løsning".

Der er åbent i showroom'et på alle hverdage fra 7.00-16.00, og man er også velkommen til at ringe og få en aftale på tlf. 57 84 53 23.

Gyrstinge VVS blev etableret i 1949 og leverer og installerer alt inden for olie-, gas-, halm- og pillefyr og anlæg til sol- og jordvarme. Herudover udfører Gyrstinge VVS almindeligt VVS-arbejde og tilbyder serviceaftaler på varmeanlæg. Virksomheden har særlig ekspertise inden for alternativ energi.

Yderligere oplysninger hos VVS-installatør Niels Olsen på telefon 57 84 53 23


Læs mere her

tags: økonomi, energi, miljø,

Facit for 2013 - byggeriets omsætning faldt med 4,3 procent

Bygge- og anlægsbranchens omsætning i 2013 blev ca. 189 mia. kr., og det er 8,6 mia. kr. lavere end i det i forvejen moderate 2012. Det svarer ifølge Dansk Byggeri til et fald på 4,3 procent i et sløjt år på hjemmemarkedet. Der er meget stor forskel på udviklingen i eksportsektoren og hjemmemarkedet i dansk økonomi
Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik, faldt den samlede indenlandske omsætning i erhvervslivet i 2013 med 22,4 mia. kr. i forhold til 2012. Procentvis er der tale om et fald på 0,9 procent.

- Med de nye omsætningstal fra Danmarks Statistik, kan vi sort på hvidt se, at dansk økonomi i øjeblikket er todelt. På den ene side har vi en eksportsektor, der klarer sig godt og sætter rekord på rekord i samhandlen med udlandet. På den anden side har vi et hjemmemarked, hvor stemningsskiftet endnu ikke er slået igennem, og hvor man lider under det notorisk lave privatforbrug, som er et resultat af ændret forbrugs- og opsparingsadfærd under krisen, siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri.

Det endelige facit for byggeriets 2013-omsætning, er ikke noget at råbe hurra for. Samlet faldt bygge- og anlægsomsætningen i 2013 med 8,6 mia. kr. i forhold til 2012, svarende til et ret stort procentvis fald på 4,3 procent.

- 2013 blev et turbulent år i bygge- og anlægsbranchen. Først var det populære håndværkerfradrag ude, men kom så ind igen med forårets vækstpakke. Henover sommeren var der stigende formkurve. Så kom konkurserne i Pihl & Søn m.fl., der satte flere arbejder i stå. Senest har stormene og oversvømmelserne i 4. kvartal fyldt godt i ordrebøgerne, men altså ikke nok til at kunne ændre ved et facit, der ligger markant under det i forvejen temmelig sløje 2012, siger Bo Sandberg.

Facit efter stormskader endnu ikke gjort op
Der er en udbredt forventning om, at udbedringen af skader efter decemberstormen Bodil vil løbe op i et væsentligt højere beløb end oktober-stormen Allan. Det skyldes de omfattende oversvømmelsesskader, der fulgte i kølvandet på Bodil. Men facit er endnu ikke gjort op.

- For at bygge- og reparationsarbejder kan indgå i omsætningsstatistikken, kræves det, at de er færdiggjort og faktureret – og det var der stadig mange af vandskaderne, der endnu ikke var blevet i december. Derfor skal vi også have tal med fra en del af 1. kvartal 2014 og fra de forskellige forsikringsselskaber for at have et bedre overblik over omfanget af udbedring af stormskader, siger Bo Sandberg.

Læs mere her

tags: Danmark, økonomi, 2013, december, konkurs, Danmarks Statistik, storm, forsikringsselskab, udland, 2012, omsætning, erhvervslivet, Pihl & Søn, 2014,

onsdag den 12. februar 2014

Svag stigning i beskæftigelsen hos anlægsbranchen

Der er udsigt til en svag stigning i antallet af anlægsarbejdere frem mod 2015, og det er især store anlægsprojekter som Femern, metroen og jernbanen, der trækker beskæftigelsen op. Samtidig er der dog aftagende aktivitet på traditionelle områder som anlæg af veje
De næste år vil anlægsbranchen opleve en beskeden fremgang i antallet af anlægsarbejdere. Det viser Dansk Byggeris konjunkturanalyse, som vurderer, at beskæftigelsen i år vil vokse med 400 arbejdere til et samlet antal på 18.500 personer. Udviklingen vil fortsætte i 2015, hvor der forventes at være 19.000 beskæftigede ved anlægsarbejde.

- Internationale entreprenører er interesserede i de store anlægsprojekter, og derfor bliver konkurrencen skærpet. Samtidig er der en aftagende aktivitet på traditionelle områder som anlæg af veje, og derfor vil man ikke opleve en markant stigning i beskæftigelsen, siger chefanalytiker i Dansk Byggeri, Finn Bo Frandsen.

Selvom antallet af anlægsarbejdere vil stige de kommende år, vil beskæftigelsen stadig ligge under niveauet i 2012. Det skyldes et fald i beskæftigelsen på 1.200 medarbejdere sidste år, ifølge tal fra Danmarks Statistik.

- Faldet er overraskende, når man ser på udviklingen i produktionsværdien, som steg med 700 millioner kroner fra 2012 til 2013, siger Finn Bo Frandsen.

Dansk Byggeris konjunkturanalyse viser også, at investeringer i nye statsveje vil falde med 1,8 milliarder kroner i år og 1,2 milliarder kroner næste år. I 2015 er Vejdirektoratets budgetterede udgifter til anlæg og forbedring af hovedlandeveje 2,3 milliarder kroner, hvilket er mere end en halvering på kun to år. Samlet set vil der dog være en stigning i trafikinvesteringerne fra 15,5 milliarder kroner i 2012 til 19,6 milliarder kroner i år. Det er især jernbanen, udvidelsen af metroen og landanlæggene til Femern, som trækker investeringerne op.

Ifølge analysen er der også udsigt til et fald i miljøinvesteringerne, da spildevandsselskabernes investeringer vil falde fra 6,8 milliarder kroner i 2013 til 5,9 milliarder kroner i 2014.

- Jeg havde forventet et højere investeringsniveau på spildevandsområdet, for efter oversvømmelserne i 2011, aftalte regeringen og Kommunernes Landsforening, at de kommunalt ejede spildevandsselskaber skulle øge investeringerne i klimatilpasning med 2,5 milliarder kroner, siger Finn Bo Frandsen.

Læs mere her

tags: Danmark, 2011, 2013, metroen, regeringen, Danmarks Statistik, 2012, landevej, regering, Kommunernes Landsforening, rektor, beskæftigelse, konkurrence, miljø, 2014,