torsdag den 14. maj 2015
Ny bog om Langenæskirken i Aarhus
Prisvindende restaurering af Langenæskirken i Aarhus sættes på tryk med bogen `Langenæskirken: Himlen ind Lyset ned Blikket ud´, der udkommer den 21. maj. Åben bogreception i Langenæskirken samme dag.Det omfattende projekt med at restaurere Langenæskirken i Aarhus, blev allerede i 2014 belønnet med en nominering til "Den Danske Lyspris 2014". Den 12. maj 2015 kunne der sættes endnu en fjer i hatten, da projektet vandt "Farveprisen 2015".
Nu udkommer bogen om den vellykkede kunstneriske restaurering af en af Aarhus' moderne kirker. En udgivelse, der blandt andre er støttet af Ny Carlsbergfondet, Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje og Aarhus Domprovstis Provstiudvalg.
Overskriften for den omfattende kunstneriske forandring af Langenæskirken er `Himlen ind Lyset ned Blikket ud´. Det er billedkunstner Elle-Mie Ejdrup Hansen der, med nænsomt blik for det moderne kirkerum som arkitekterne Richter & Gravers tegnede i 1966, har skabt et nyt og smukt samspil mellem arkitektur og kunst. Bogen beskriver med ord og billeder processen i projektet.
Blandt de medvirkende i bogen er kunstneren selv, sognepræst i Langenæskirken Anne Ehlers, biskop i Aarhus Stift Kjeld Holm, stadsarkitekt i Aarhus Kommune Stephen Willacy, kunsthistoriker Line Marschner, museumsinspektør på ARoS Birgit Pedersen og professor i filosofi og idéhistorie Dorthe Jørgensen.
`Langenæskirken: Himlen ind Lyset ned Blikket ud´ udkommer den 21. maj på Forlaget Wunderbuch og samme dag er der bogreception i Langenæskirken kl. 11, hvor alle interesserede er velkomne.
Fakta om bogen:
Titel: Langenæskirken: Himlen ind Lyset ned Blikket ud
Redaktion: Anne Ehlers & Elle-Mie Ejdrup hansen
Billeder: Per Andersen
Lærredsindbundet 18,7 x 28 cm
108 sider
ISBN: 978-87-997562-6-1
Udkommer 21. maj 2015
Pris: 279,- kr.
Læs mere her
tags: Carlsberg, kunst, nominering, recept, museum, 2014, Fakta, Forlag,
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar