lørdag den 9. januar 2016
Data Analytics-løsning fra Ericsson foregriber væksten i tingenes internet
Ericsson lancerer User & IoT Data Analytics-løsning på Consumer Electronics Show (CES) i Las VegasIntegreret analyse af abonnentdatabaser hjælper teleoperatører med at forbedre deres interne effektivitet samt at skabe værdi ud fra data og samtidigt afsøge nye anvendelser af Internet of Things (IoT) på tværs af brancher
Løsningen muliggør kontrolleret adgang til, og eksponering af, data med henblik på applikationer til både forbrugere og erhvervsliv
Ericsson (NASDAQ: ERIC) har lanceret User & IoT Data Analytics-løsningen på messen Consumer Electronics Show (CES), som afholdes fra 6.-9. januar 2016 i Las Vegas, USA. Løsningen vil hjælpe teleoperatører med at forbedre den interne effektivitet i forhold til at håndtere data fra både abonnenter og IoT-forbundne enheder samt at afsøge nye muligheder for at anvende IoT på tværs af brancher.
User & IoT Data Analytics-løsningen samler data fra både brugere og IoT-enheder i én fælles database. Det skaber sikker netværksadgang til enhver type enhed, hvad enten den er direkte tilkoblet et mobilnetværk eller ej, og gør det muligt for operatørerne til at udføre dataanalyser i realtid baseret en ny, integreret funktionalitet i data management-systemet for abonnenter. Løsningen er baseret på den velafprøvede Ericssons User Data Consolidation- pakke (UDC), der inkluderer komponenterne Centralized User Database (CUDB) og User Profile Gateway (UPG).
En konsekvens af dette er, at operatørerne kan udtrække unik viden fra både brugeres og andre tilsluttede enheders adfærd samt ud fra ressourceforbruget på netværket. Løsningen muliggør kontrolleret adgang til, og eksponering af, data med henblik på applikationer til både forbrugere og erhvervsliv.
Løsningen vil være kommercielt tilgængelig fra udgangen af 2. kvartal 2016.
I netværkssamfundet vil mængden af data stige eksponentielt med tusindvis af IoT-enheder forbundet til netværk. Tingenes internet vil ændre den måde vi lever og arbejder på understøttet af nye netværksmuligheder, der vil medføre hidtil usete niveauer af intelligente løsninger, som forbinder os med verden omkring os på måder, der aldrig før har været mulige. For tjenesteudbydere udgør denne eksplosion i data en mulighed for øget omsætning.
René Skytte Christoffersen, strategisk direktør hos Ericsson Danmark, siger: "Lanceringen af User & IoT Data Analytics-løsningen er et vigtigt skridt for Ericssons engagement i Internet of Things - og mod at realisere vores vision om netværksamfundet. Med Ericsson User Data Consolidation-løsningen håndterer vi allerede abonnentdata i milliardvis, og med denne nye løsning kan vi hjælpe operatørerne med at vokse og skabe værdi på baggrund af deres data med henblik på at tilbyde nye services i det voksende IoT-marked."
NOTER TIL REDAKTØRER
Produktinformation: User & IoT Data Analytics:
http://www.ericsson.com/spotlight/networks/user-iot-data-analytics Download billeder og video i høj kvalitet på www.ericsson.com/press
Ericsson er drivkraften bag Networked Society og verdens ledende inden for kommunikationsteknologi og -tjenester. Vores mangeårige samarbejde med alle verdens førende teleoperatører betyder, at mennesker, industri og samfund i dag kan udnytte deres fulde potentiale og skabe en mere bæredygtig fremtid.
Vores tjenester, software og infrastruktur - specielt inden for mobility, bredbånd og cloud - muliggør at teleindustrien og andre industrier kan forbedre deres forretning, øge effektiviteten, forbedre brugeroplevelsen og udnytte nye muligheder.
Med ca. 115.000 medarbejdere og kunder i 180 lande kombinerer vi global tilstedeværelse med teknologi og lederskab inden for service. Vi yder support til netværk, som forbinder mere end 2,5 mia. abonnenter. 40% af verdens mobiltrafik går gennem Ericssons netværk og vores investeringer i research og udvikling sikrer, at både vores løsninger og vores kunder fortsat indtager en førerposition.
Ericsson blev grundlagt i 1876 og har hovedkvarter i Stockholm, Sverige. I 2014 udgjorde den totale omsætning SEK 228 milliarder (USD 33,1 milliarder). Ericsson er børsnoteret på NASDAQ OMX i Stockholm og på NASDAQ i New York.
Læs mere her
tags: New York, USA, Danmark, Sverige, direktør, internet, OMX, Stockholm, Las Vegas, omsætning, 2016, teknologi, kommunikation, strategi, database, 2014,
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar