lørdag den 9. januar 2016
Smart måleraflæsning as a service strømliner forsyningsselskabers forretningsprocesser
En førerposition inden for managed services og erfaring med IKT-transformation kombineres med en global serviceorganisation for at tilbyde forsyningsselskaber end-to- end-løsninger inden for smart måleraflæsningEricssons stordriftsfordele skærmer forsyningsselskaber mod udfordringerne forbundet med markante opstartsomkostninger, større kompleksitet og et øget sikkerhedsbehov
Produktpakken er gennemprøvet og benyttes allerede af forsyningsselskaber i Nordeuropa
Smarte målere medfører en bred vifte af fordele til både forsyningsselskaber og deres kunder, inklusiv hurtigere identifikation af udfald, facilitering af mere fleksible prisstrukturer, øget opmærksomhed omkring forbrug og større effektivitet. Men samtidigt skaber smarte målere også udfordringer for forsyningsselskaberne ved blandt andet markante opstartsomkostninger, større kompleksitet og et øget sikkerhedsbehov.
For at hjælpe el-, gas- og vandforsyningsselskaber med at overvinde disse udfordringer indfører Ericsson (NASDAQ: ERIC) nu 'Smart Metering as a Service' en komplet end-to- end, automatisk, smart måleraflæsnings- og data management-løsning.
Smart Metering as a Service muliggør en fuldstændig outsourcing af forretningsprocesser og dækker alt fra specifikke servicefunktioner til håndtering af kommunikation. Løsningen kombinerer Ericssons førerposition inden for managed services, erfaring med IKT- transformation og globale serviceorganisation.
Med denne forretningsmodel administrerer Ericsson med udgangspunkt i serviceniveauaftaler infrastrukturen for smart måleraflæsning, opsamling af data og de videre analyseprocesser på vegne af forsyningsselskaberne. Ved at udnytte sin globale ekspertise inden for integration og forvaltning af it-systemer, gør Ericsson faktureringsprocesserne enklere for forsyningsselskaberne. Med 65.000 servicefagfolk i over 180 lande kan Ericsson tilbyde stordriftsfordele, som ikke egenhændigt kan opnås af forsyningsselskaberne. Samtidigt sikrer Ericsson, at forsyningsvirksomhederne bevarer kontrollen over deres smarte måleraflæsninger gennem en proces via gennemsigtighed i beslutningsgange og forandringsledelse.
Resultatet for forsyningsselskaberne er, at de opnår fordelene ved en hurtig lancering uden markante opstartsomkostninger og kan opnå en reduktion af omkostningerne på mere end 20 procent som et resultat af en øget driftseffektivitet.
René Skytte Christoffersen, strategisk direktør i Ericsson Danmark, siger: "Forsyningsselskabernes forretningsmodel er under forandring som en konsekvens af et øget fokus på emissionsreduktioner, operationel effektivitet og nye forretningsmodeller, hvilket gør outsourcing mere attraktivt. Vi kan bruge den ekspertise, vi har oparbejdet inden for telekom- og it-industrien til at hjælpe forsyningsselskaberne med at håndtere en bred vifte af disse udfordringer."
"På vegne af forsyningsselskaberne koordinerer vi alt, herunder levering af it-tjenester, field services og netværksadgang, ligesom vi fungerer som ét samlet kontaktpunkt. Vores integrerede service- og produktpakke 'Smart Metering as a Service' har vist sit værd for adskillige forsyningsselskaber i Nordeuropa, og vi er nu klar til at rulle den ud globalt, understøttet af vores globale serviceorganisation."
Ericsson vil sætte fokus på Smart Metering as a Service under CES, der finder sted i Las Vegas fra den 6.-9. Januar.
NOTER TIL REDAKTØRER
Produktinformation: Smart Metering as a Service: http://www.ericsson.com/smart-metering-
as-a-service
Fokus-site om forsyningsselskaber: http://www.ericsson.com/spotlight/industries/our- industries/utilities
Baggrundsinformation om forsyningsselskaber:
http://www.ericsson.com/res/thecompany/docs/press/backgrounders/utilities-press- backgrounder.pdf
Download billeder og video i høj kvalitet på www.ericsson.com/press
Ericsson er drivkraften bag Networked Society og verdens ledende inden for kommunikationsteknologi og -tjenester. Vores mangeårige samarbejde med alle verdens førende teleoperatører betyder, at mennesker, industri og samfund i dag kan udnytte deres fulde potentiale og skabe en mere bæredygtig fremtid.
Vores tjenester, software og infrastruktur - specielt inden for mobility, bredbånd og cloud - muliggør at teleindustrien og andre industrier kan forbedre deres forretning, øge effektiviteten, forbedre brugeroplevelsen og udnytte nye muligheder.
Med ca. 115.000 medarbejdere og kunder i 180 lande kombinerer vi global tilstedeværelse med teknologi og lederskab inden for service. Vi yder support til netværk, som forbinder mere end 2,5 mia. abonnenter. 40% af verdens mobiltrafik går gennem Ericssons netværk og vores investeringer i research og udvikling sikrer, at både vores løsninger og vores kunder fortsat indtager en førerposition.
Ericsson blev grundlagt i 1876 og har hovedkvarter i Stockholm, Sverige. I 2014 udgjorde den totale omsætning SEK 228 milliarder (USD 33,1 milliarder). Ericsson er børsnoteret på NASDAQ OMX i Stockholm og på NASDAQ i New York.
Læs mere her
tags: New York, Danmark, euro, Sverige, direktør, OMX, Stockholm, Las Vegas, omsætning, virksomhed, omkostninger, teknologi, kommunikation, strategi, organisation, 2014,
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar