Gulvbranchen reagerer nu på artikler i dagspressen om sundhedsskadelige stoffer i en række byggematerialer, herunder tæpper, da alle især forbrugerne - har krav på klarhed og fakta
Gulvbranchen vil straks gå i gang med at undersøge indholdet af den kritik, der har været fremført i dagspressen.
- Det er helt afgørende for Gulvbranchen, at brugere og forbrugere kan føle sig fuldstændig trygge ved de produkter, der anvendes, og at der er fuld gennemsigtighed omkring gældende krav og grænseværdier, siger branchechef Anders Hjorth Jensen, Gulvbranchen, som er en sammenslutning i Dansk Byggeri af gulvbelægningsproducenter og gulventreprenører.
Anders Hjorth Jensen understreger, at det i første omgang er vigtigt at få alle fakta på bordet, og det kan så vise sig, at der er behov for drøftelse af de forskellige mærkningsordninger.
- Det er klart, at hvis de systemer, som er gældende, viser sig ikke at være tilstrækkelige, så vil Gulvbranchen naturligvis medvirke til at rette op på problemerne og bidrage til at sikre den nødvendige gennemsigtighed og tryghed for forbrugerne.
Kontakt:
Branchechef Anders Hjorth Jensen, Gulvbranchen i Dansk Byggeri, telefon 27 13 49 89
Pressechef Mogens Hjelm, Dansk Byggeri, telefon 40 29 92 32
Læs mere her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar