De dygtige, danske arkitektspirer skal frem i lyset og have en ekstra belønning for at skabe stærke og bæredygtige bud på fremtidens arkitektur. Det mener Saint-Gobain, der med en ny pris, Saint-Gobain Habitat Award, vil anerkende talenter i dansk arkitektur.
Dansk arkitektur får nu en priskonkurrence, der skal være med til at motivere og synliggøre unge, danske arkitekttalenter. Prisen, Saint-Gobain Habitat Award, uddeles blandt tilmeldte afgangsprojekter fra Kunstakademiets Arkitektskole og Arkitektskolen Aarhus og afgøres af en jury, der blandt andet består af nogle af dansk arkitekturs mest fremtrædende navne, Dorte Mandrup og Kasper Guldager.
Studerende på Kunstakademiets Arkitektskole og Arkitektskolen Aarhus har mulighed for at deltage i konkurrencen med projekter, der viser, hvordan nye teknologier og innovativ tænkning kan åbne muligheder og samtidig hjælpe os til at passe på både ressourcer og kulturelle værdier.
Konkurrencens samlede præmiesum er på 75.000 kroner, og det vindende projekt belønnes med 50.000 kroner. Prisen vil gå til studerende, der har noget på hjerte, og hvis projekt er et arkitektonisk svar på spørgsmålet om, hvordan vi fremover på bæredygtig vis kan udvikle menneskets habitat , altså der hvor vi bor, arbejder, leger, køber ind, mødes, transporteres osv.
Vinderne offentliggøres 28. august.
Kompetent jury
Juryen, der skal bedømme de talentfulde arkitektspirer, er sammensat af kompetente folk og tunge navne, som følger den arkitektoniske udvikling herhjemme og internationalt på nærmeste hold:
Eksterne
Dorte Mandrup, arkitekt MAA, Dorte Mandrup Arkitekter ApS
Kasper Guldager Jørgensen, arkitekt MAA, leder af GXN, 3XN Architects
Fra Arkitektskolen Aarhus
Chris Thurlbourne, Associate Professor, Architect BA(hons)Dip.Arch(dist), MAA, Head of Masters and Post Graduate Studies.
Fra Kunstakademiets Arkitektskole
Anders Abraham, professor, arkitekt MAA, PhD
Fra Saint-Gobain
Thierry Lambert, General Delegate Saint-Gobain Nordic and Baltic
Pernille Kargaard Pedersen, projektchef, Saint-Gobain Habitat Award
Yderligere oplysninger:
Projektchef Pernille Kargaard Pedersen, tlf. 20 49 15 54, pernille.pedersen@saint-gobain.com.
Læs mere på www.saintgobain-habitataward.dk.
Baggrund
Bag prisen står Saint-Gobain, som er en af verdens førende producenter af byggematerialer og storleverandør til dansk byggeri. Blandt selskaberne og varemærkerne i Danmark er Ecophon, Gyproc, Isover, Vetrotech, Weber, Glass Solutions, Saint-Gobain Glass og Quantum Glass.
Læs mere her
tags: Danmark, teknologi, studerende, konkurrence,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar