En enstemmig dommerkomité har i dag valgt Karlsson arkitekter og Vilhelm Lauritzen Arkitekter som totalrådgivere på Region Sjællands kommende psykiatribyggeri i Slagelse. Det vindende forslags motto er Huset i parken Parken i huset .
I dag kunne regionsrådsformand Steen Bach Nielsen offentliggøre vinderen af konkurrencen om at blive totalrådgiver for det kommende psykiatribyggeri i Slagelse: Karlsson arkitekter og Vilhelm Lauritzen Arkitekter, med underrådgiverne Signal Arkitekter Schönherr KS, Moe & Brødsgaard A/S, NNE Pharmaplan A/S, Cenergia Energy Consultans og psykiater Merete Nordentoft.
Om vinderne sagde Steen Bach Nielsen:
- Vi står i dag med et vinderprojekt, som på stort set alle punkter indfrier vores høje forventninger til fremtidens psykiatrisygehus.
- Der er tale om et meget robust projekt, som rummer stor fleksibilitet og tilpasningsevne over for fremtidige ændringer og udvidelser. Vi er i dommerkomiteen enige om, at vinderforslaget er et overbevisende svar på den stillede opgave, og som vi ser som Huset i parken Parken i huset - et projekt som jeg glæder mig meget til at se realiseret.
Den enstemmige dommerkomité lægger i sin betænkning vægt på, at vinderforslaget er et overbevisende svar på den stillede opgave ud fra en såvel funktionel som arkitektonisk synsvinkel, og at forslaget på stort set alle punkter indfrier bygherrens høje forventninger til fremtidens psykiatrisygehus.
Konkurrenceforslaget formår, hedder det videre, at sammenkæde det somatiske sygehus og det nye psykiatriske sygehus til en landskabs- og bygningsmæssig smuk helhed. Forslaget har et stærkt og afklaret arkitektonisk udtryk i samklang med forslagets motto: Huset i parken parken i huset .
I Dommerkomitéen har blandt andre siddet Steen Bach Nielsen, Formand for Regionsrådet, Region Sjælland, Kirsten Devantier, Fmd. for udvalget for Psykiatri og Socialområdet, Region Sjælland, Lis Tribler, Borgmester, Slagelse Kommune samt repræsentation fra patient- og pårørendeorganisationer.
Billede
Billedtekst: Fra venstre mod højre ses arkitekt Christian Karlsson fra Karlsson arkitekter, formand for Regionsrådet, Region Sjælland, Steen Bach Nielsen, direktør, erhvervspsykolog Pia Palm fra Signal og arkitekt og partner Thomas West Jensen fra Vilhelm Lauritzen arkitekter.
Læs mere om byggegrunden, tidsplan, fakta og konkurrencen
Dommerbetænkning
Læs mere her
tags: direktør, Regionsråd, Sjælland, Parken, sygehus, Slagelse, fleksibilitet, energi, organisation, konkurrence,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar