Sitet danskbyggeskik.dk er på 3 ½ år blevet et populært sted at hente viden om gamle håndværksmetoder og byggeteknikker. Nu lanceres den nyeste version af sitet, som er udvidet med det industrialiserede byggeri helt frem til år 2000. Dermed er hele skatkisten af viden om byggeteknikker, materialer og metoder i etagebyggeriet helt tilbage fra 1850 samlet her. Og sitet bliver flittigt brugt. Siden dets lancering i 2009 har 31.600 brugere været inde og hente viden.
Det seneste halve år har 7.500 brugere været inde på danskbygge-skik.dk. Halvdelen gengangere, men der kommer hele tiden nye brugere til. Aktiviteten på danskbyggeskik.dk har vist, at der virkelig har været et behov for at få samlet den enestående viden om datidens teknikker og metoder i form af gamle lærebøger, vejledninger, standarder, lovtekster, tidsskrifter og en række andre publikationer i en digitaliseret form. Sitet sikrer, at denne viden bevares for eftertiden og at den er tilgængelig og søgbar og dermed brugbar i forbindelse med renoveringsprojekter af etageejendomme i Danmark, siger projektchef i Bygherreforeningen, Graves Simonsen, der er blandt initiativtagerne til sitet. Og han fortsætter: - Det er vigtigt, at vi bevarer viden om, hvordan man projekterede og udførte datidens byggerier af flere grunde. For det første kan denne viden bruges til at forklare baggrunden for, at bygningsdele og konstruktioner er lavet, som de er, så man ikke bliver overrasket, når man "åbner op" og ser, at intet ser ud, som man forventede. For det andet er der mange guldkorn og meget inspiration at hente i datidens håndværksmetoder og teknikker.
Artikler udgives som bog i 2013
Med den seneste udvidelse frem til år 2000 er sitet udbygget med yder-ligere 350 publikationer, herunder bl.a. SBi-anvisninger og lærematerialer fra DTU - alt sammen omhandlende det industrialiserede byggeri. Alle faglige artikler på sitet er ligeledes ført op til år 2000: - Det er netop besluttet at udgive alle artiklerne i bogform i starten af 2013. Bag-grunden for det er jo bl.a., at vi kan se på besøgsstatistikken, at alle sitets funktioner rent faktisk bliver brugt, men at artiklernes længde og omfang samtidigt egner sig godt til også at være tilgængelige som trykt lærebogsstof. Artiklerne giver på en kronologisk og let overskuelig måde et nyttigt overblik over de forskellige byggeperioder og metoder, for-klarer Per Holtveg, som er projektleder i Byggecentrum og ansvarlig for driften af danskbyggeskik.dk.
Søstersitet danskebygningsmodeller.dk
På danskbyggeskik.dk er der fuld integration med søstersitet danske-bygningsmodeller.dk, der ligeledes er udvidet med det industrialiserede element- og montagebyggeri: - De to sites supplerer hinanden godt, fordi man på det ene kan finde de relevante, historiske dokumenter, lærebøger og publikationer og på det andet kan finde et omfattende materiale af bygningsmodeller og tekniske detailtegninger i 3D. Det gør arbejdet med de ældre etageejendomme nemmere at gå til, når nu man kan finde de relevante tværsnit og tegninger i sammenhæng med at man orienterer sig om metoder og teknikker, siger Graves Simonsen.
FAKTA
Det er finansiering fra Grundejernes Investeringsfond og Realdania under udviklingsinitiativet Renovering 2010, der har gjort det muligt at skabe det digitale opslagsværk danskbyggeskik.dk, som nu er udvidet med yderligere 30 år. Udover at lette adgangen til informationerne blandt professionelle i byggeriet har det også været ønsket fra starten at give de byggefaglige uddannelsesinstitutioner et godt værktøj til undervisning i historisk forståelse af dansk byggetradition.
danskbyggeskik.dk version 3.0 indeholder 1.296 publikationer eller 100- 110.000 indscannede sider med alt fra byggelovgivning, byggefag-lige lærebøger, SBi-anvisninger, normer og standarder, udvalgte sider af Byggebogen, tidskriftsartikler osv. Den ældste bog i sitets bibliotek er fra 1836. Udover bibliotekets indhold rummer sitet desuden 60 faglige artikler, et foto- og filmarkiv, ordbøger og opgaveark til elever og stude-rende på de byggefaglige uddannelser. Sitets opdateres løbende, og en faglig redaktion sikrer relevansen og kvaliteten af sites indhold.
Læs mere her
tags: Danmark, 2009, 2010, uddannelse, 2013, lovgivning, DTU, undervisning, projektleder, uddannelsesinstitution, publikation, værktøj,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar