torsdag den 17. januar 2013

Bibliotek med spændende Vindues Skodder

Kulturhuset kilden er allerede en naturlig del af kulturlivet i Brøndby. Med det nye bibliotek er det samlede kulturhus styrket både i forhold til oplevelser og muligheder, men også i forhold til den spændende arkitektur, der er skabt, med de to forbundne bygninger, ikke bare indendørs men også på den udendørs plads med det nye indkøbscenter.

Biblioteket er opført som et lavenergihus, Brøndby kommune arbejder overalt for at reducere energiforbruget til glæde for miljøet, men så sandelig også for kommunen. Derfor har vi valgt at opsætte solceller på bygningens femte facade, taget fortæller borgmester Ib Terp.

Samtidig er de store vinduespartier monteret med store motorstyrede skodder, for optimal regulering af lys, skodderne er udviklet af Skoddesnedkerne i Kalundborg, i samarbejde med kommunens arkitekt.

Det nye bibliotek har fået en perfekt beliggenhed, i forbindelse med kulturhuset Kilden, så det fungerer som en flot samlet bygning med fælles faciliteter, fælles foyer, betjeningsskranke og en cafe.

Biblioteket er opført som en stor kvadratisk bygning i et plan, med de store markante vinduespartier mod syd, og mere lukkede facader mod øst og vest.

Biblioteket er udvendigt i markante og robuste materialer i form af gule mursten og store skodder i Canadisk lyst Cedertræ i en sort aluminiumsramme, og som en spændende kontrast er der lyse og lette materialer i bygningen indvendig.

Biblioteket rummer et stort åbent udlånsareal med tilstødende rum, der bruges til møderum, studieceller, undervisningsrum, kontorer og sorteringsrum.

Der er tænkt på miljøet, regnvandet opsamles og føres til overfladebassiner med integreret beplantning, bassinernes funktion er at tilbageholde regnvand og dermed undgå overbelastning af det eksisterende kloaksystem.

Biblioteket er opført i samarbejde med H.H.M. entereprise som entreprenør, og Dines Jørgensen so eksterne rådgivere.

Skoddesnedkerne siger tak fordi vi blev valgt som leverandør af skodder, og ønsker kommunen tillykke med det nye Lækre bibliotek,
Spørgsmål om valg af skodder m.v. til R&S Skoddesnedkerne


Læs mere her

tags: Brøndby, Kalundborg, Kulturhus, borgmester, energiforbrug, energi, undervisning, miljø,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar