fredag den 29. marts 2013

Nye bestyrelsesmedlemmer i Dansk Byggeri

Dansk Byggeris repræsentantskab har i dag valgt to nye medlemmer i bestyrelsen og optaget to nye sektioner.

Ved Dansk Byggeris årlige repræsentantskabsmøde i dag blev Claus Bering, CRH Concrete A/S og Flemming Skøtt, Munck Forsyningsledninger a/s, valgt ind i Dansk Byggeris bestyrelse for en 2-årig periode.

Jørn Vejgaard fra Jens Jensen Murer- og Entreprenør A/S trådte i samme forbindelse ud af bestyrelsen, da han har siddet i tre perioder og derfor ikke kan genvælges.

To nye sektioner
Dansk Byggeris repræsentantskab vedtog desuden at optage to nye sektioner i organisationen. Diamantentreprenørernes Brancheforening dækker de virksomheder, der anvender diamantværktøj til at skære og bore i alle faste materialer som jernbeton og asfalt.

Den anden nye sektion er Rørtekniksektionen. Virksomhederne i denne sektion renoverer eller udskifter eksisterende ledningsanlæg i jord, etablerer nye ledningsanlæg ved brug af opgravningsfri metoder samt gennemfører og afrapporterer TV-inspektion af eksisterende, renoverede eller nye ledningsanlæg.

Læs mere om Dansk Byggeris repræsentantskabsmøde og Dansk Byggeris Årsdag "Danmark i vækst" :
http://www.danskbyggeri.dk/presse+-c12-+politik/aktuelle+nyheder/%c3%b8vrige+emner/byggeriet+ser+fremad

Læs mere her

tags: Danmark, politi, virksomhed, organisation, værktøj,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar