søndag den 14. april 2013

El-fagets a-kasse afholder generalforsamlinger

Hvert fjerde år afholder El-fagets arbejdsløshedskasse delegeretmøde i forbindelse med forbundets kongres. Her skal der blandt andet vælges en formand for El-fagets arbejdsløshedskasse. Men før det kan ske, skal der afholdes generalforsamlinger i Dansk El-forbunds lokalafdelinger.

I lokalafdelingerne vil arbejdsløshedskassens årsrapport og årsberetning blive fremlagt, ligesom der på generalforsamlingerne skal indstilles, hvem der skal stille op som delegerede og suppleanter til generalforsamlingen i forbindelse med efterårets kongres. I alt skal der vælges 63 delegerede plus en formand og to næstformænd.

Desuden vil centrale punkter for a-kassens arbejde blive diskuteret.

- Et område vi har haft stor fokus på er ledighedsudviklingen, der er steget fra 0,4 procent til 6,6 procent på bare to år, fortæller Jørgen Have Poulsen, der er forretningsfører i Dansk El-Forbunds a-kasse.

Også dækningsgraden og medlemmernes tilfredshed med deres a-kasse vil blive diskuteret til generalforsamlingerne.

Se tid og sted for, hvornår Dansk El-Forbunds lokalafdelinger afholder generalforsamlinger :
http://viewer.zmags.com/publication/d04cc039#/d04cc039/55

Læs mere her

tags: arbejdsløshed, arbejdsløs,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar