torsdag den 23. maj 2013

Ingen undskyldning for manglende udlicitering

Dansk Byggeri mener, at man bør overveje, om kommunerne skal modregnes i bloktilskuddet, hvis der ikke konkurrenceudsættes tilstrækkeligt.

De kommuner, som ikke allerede er i gang med at udlicitere de opgaver, som kan og må udliciteres skal i gang nu. Det mener Dansk Byggeri, som samtidig hilser Udbudsrådets analyse af barriererne for udlicitering velkommen.

Selvom området tidligere har været analyseret, er det ifølge Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, godt at få klar besked om de barrierer, der nu hindrer en højere grad af udlicitering i kommunerne.

Analysen peger blandt andet på, at kommunernes holdning til udlicitering blokerer for at opgaverne sendes i udbud og, at mere end hver tredje kommune slet ikke overvejer, om opgaverne er egnet til at blive udbudt.

- Det er tankevækkende, at nogle kommuner helt snyder sig selv og deres borgere for at høste de gevinster, som ligger foran dem. Analysen skal og må give anledning til, at alle kommuner nu kommer i gang med at sætte udlicitering på dagsordenen, siger Torben Liborius.

Dansk Byggeri har tidligere undersøgt, hvor meget kommunerne kunne spare ved øget udlicitering, og Torben Liborius glæder sig over, at Udbudsrådet også har set på, hvor store gevinster, kommunerne kan hente.

Udbudsrådets beregninger af gevinsten er væsentligt større vores, men det viser jo bare, at der virkelig er noget at komme efter for kommunerne, siger Torben Liborius, der samtidig hilser økonomi- og erhvervsminister Lene Espersens udmelding om, at der skal mere fokus på konkurrence i kommunerne i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2011 velkommen.

- Nu mangler vi at se, at der virkelig bliver sat fokus på udlicitering i forbindelse med forhandlingerne om kommuneaftalen. Her kunne man jo overveje, om kommunerne skal modregnes i bloktilskuddet, hvis der ikke konkurrenceudsættes tilstrækkeligt, siger Torben Liborius.

Yderligere oplysninger:

Torben Liborius, erhvervspolitisk chef, Dansk Byggeri, telefon 72 16 01 06, mobil 23 32 34 95
Henriette Døssing, pressekonsulent, Dansk Byggeri, telefon 72 16 02 84, mobil 21 46 62 16

Læs mere her

tags: 2011, politi, økonomi, Lene Espersen, konkurrence,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar