Ejer og adm. Direktør for GEZE, der producerer teknik til døre og vinduer, har 40 års jubilæum i år. Og så er hun kvinde.
Samtidig med at studenterne gik på barrikaderne i 1968 overtog en blot 24 årig Brigitte Vöster–Alber ejerskabet af GEZE og satte sig selv i direktørstolen. En stol hun har holdt varm lige siden, hvorfor hun i år kan fejre 40 års jubilæum som GEZE’s absolutte førstedame.
Visitkortet siger ejer, administrerende direktør og bestyrelsesmedlem. Hendes personlige entreprenante egenskaber er om nogen skyld i, at GEZE i dag er en moderne, global virksomhed med produkter i den absolutte verdenselite. GEZE er ligeledes repræsenteret i Danmark.
Ligesom i dag var fokus ved virksomhedens start i 1863 innovation, vækst og fremskridt. Beslag til vinduer og døre mente grundlægger Carl Bauer skulle fremstilles industrielt, effektivt og ensartet. Det har GEZE holdt fast i lige siden.
Brigitte Vöster–Alber kom til GEZE helt præcist den 1. juli 1968, da hendes farfar overdrog hende virksomhedens aktier. Dengang med 1.000 ansatte. I dag er tallet fordoblet, og GEZE har en position som en af verdens ledende inden for dør–, vindues– og sikkerhedsteknologi med produkter og løsninger placeret i fremtrædende bygninger over hele verden.
Herhjemme anvendes GEZE blandt andet i den nye Bryggen butikscenter i Vejle, DR Byen, Danske Bank og Rigshospitalet.
Til trods for at GEZE har et stort produktprogram også inden for svingdøre, har den type døre ikke været meget i brug på koncernens øverste niveau. Blot fem topchefer har virksomheden haft i sin 145 år lange levetid.
Og trods samfundets skiftende økonomiske klimaer har firmaet gennem alle årene bevaret sin økonomiske selvstændighed og udviklet sig ud fra langsigtede hensyn. Samtidig har Brigitte Vöster–Albers interesse for innovation også været et stort plus for GEZE’s ekspansion, der i dag tæller datterselskaber i 15 lande og 150 kontorer verden over.
Ret tidligt allerede i 1996 besluttede Brigitte Vöster–Alber at etablere eget uafhængigt datterselskab i Kina. I dag, tolv år senere, har GEZE mere end 300 ansatte alene i Kina og råder over egen fabrik i havnebyen Tianjin.
Som om det ikke var nok at være topleder gennem fire årtier har Brigitte Vöster–Alber tillige fire børn, hvoraf sønnen og den ældste af døtrene sidder i ledende positioner i firmaet. Så den dag mor vælger at træde tilbage – for måske at kaste sig over sin store hobby for heste – står næste generation klar i kulissen.
Yderligere oplysninger:
GEZE Danmark
Morten Nielsen
Tlf. 46 32 33 24
Mobil: 30 53 80 48
Mail: m.nielsen@geze.com
Læs mere her
tags: hospital, Danmark, aktier, direktør, Vejle, økonomi, Danske Bank, Kina, selvstændig, bestyrelsesmedlem, datterselskab, virksomhed, teknologi, DR Byen, innovation,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar