Naturskifer, der er håndkløvet i de spanske bjerge, er ikke bare et smukt og levende materiale; det skåner også miljøet. Undersøgelser viser, at når du bruger naturskifer til tag, facade eller gulv, belaster du CO2–regnskabet 90 95 % mindre, end hvis du bruger fx tegl eller kunstskifer. Naturskifer har en levetid på mere end 100 år og kræver stort set ikke vedligehold.
Miljødebatten er allerede begyndt at sætte sit præg på det arkitektoniske udtryk – både inden for renovering og nybyggeri. Der bliver i større udstrækning anvendt naturmaterialer, der ikke belaster miljøet. For eksempel bliver naturskifer, der i årtusinder har været brugt til byggeri, stadig kløvet ved håndkraft med hammer og mejsel. På trods af den gammeldags produktion, viser det sig, at naturskifer er langt bedre for miljøet og særdeles konkurrencedygtigt overfor andre byggematerialer, når man ser på levetid og omkostninger til vedligehold.
En engelsk undersøgelse fra Universitetet i Bath viser, hvor meget CO2 der bliver udledt fra forskellige byggematerialer, når man regner både produktion og transport sammen. Undersøgelsen viser, at tegl indeholder omkring 27 kg CO2 pr. kvadratmeter, mens naturskifer kun tegner sig for mellem 0,15–1,62 kg. Regnestykket viser, at skiferen er langt bedre for miljøet. Desuden holder tegl "kun" 40–60 år, mens skiferen af den rigtige kvalitet sagtens kan holde 100 –150 år.
Skifer redder både æstetik og miljø
Naturskiferen pryder mange historiske bygninger og store herskabsvillaer, hvor tagene ligger der den dag i dag efter mere end 100 års tro tjeneste. Inden for de seneste år har interessen for oprindelige materialer med lang holdbarhed igen gjort naturskiferen til et af de primære og foretrukne byggematerialer. Skiferen er økonomisk, uanset om du bygger prestigebyggeri eller større boligejendomme som almindelige villaer. Naturskiferen koster kun 3–500 kr. pr. kvadratmeter, når du bruger den som facadebeklædning.
"Skifer lever ikke blot længe, det skal heller ikke vedligeholdes. Stenene er nemlig rige på olie og fattige på vand. Det betyder, at alger og mos ikke sætter sig på naturskifer. Så her har vi et af de mest holdbare og miljøvenlige materialer overhovedet," fortæller Erik Johansen, som er stifter af Kongebro, der er Skandinaviens største importør af naturskifter til tag og facade. Kongebro er delvist ejet af verdens største skiferproducent Cupa Group i Spanien, hvor skiferen udvindes i åbne brud og anvendes over hele verden. Fragten til Danmark foregår med skib eller tog for at skåne miljøet mest muligt.
Bæredygtigt fra vugge til vugge
Det hele begyndte for 500 millioner år siden, hvor ler blev presset sammen under massivt tryk, og skiferen blev skabt. "Skifer", som betyder lagdelt, kan kløves helt ned til få millimeters tykkelse, efter den er skåret fri af klippen. Herefter bliver de enkelte plader skåret til i størrelser.
Når skiferen skal udskiftes efter mange års levetid, bliver den i høj grad genbrugt. Man kan enten knuse skiferen og bruge den sammen med andre materialer, eller genoplægge den som klimaskærm. Dette passer godt ind i "vugge til vugge princippet" (cradle to cradle), hvor vi lægger vægt på, at materialerne kan indgå i næste generations livscyklus i stedet for at fylde op på lossepladserne.
Kontaktperson: Direktør Erik Johansen, Kongebro A/S: telefon 43 55 12 15, mobil 40 59 52 86, www.kongebro.com
Hvis du har brug for billeder i høj opløsning, kan Kongebro hjælpe.
Kilder:
Inventory of Carbon & Energy (ICE). Version 1.6a. Sustainable Energy Research Team (SERT). Department of Mechanical Engineering. University of Bath.
Joan Walsh: Natural slate: a green roofing medium. (Findes på www.cupanaturalslate.co.uk).
Billedtekst: Lundgård og Tranbergs "Fyrtårnet", der har facade og tag af naturskifer, sparer miljøet for omkring 150 t. CO2 i forhold til, hvis der var brugt tegl.
Læs mere her
tags: Danmark, økonomi, regnskab, kunst, Spanien, omkostninger, miljøvenlig, konkurrence, Skandinavien, miljø,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar