tirsdag den 30. juli 2013

Nyt partnerskab i vinduesbranchen

Skjern Vinduer A/S har netop underskrevet en joint venture aftale med det litauiske selskab Labrusta UAB. Aftalen er den foreløbige kulmination på en ny strategi fra den vestjyske vinduesproducent, der fremover satser på partnerskabskontrakter med udvalgte kunder. Til glæde for både kunder og slutbrugere.

Med den nye aftale mellem Skjern Vinduer A/S og Labrusta UAB er der lagt op til et samarbejde mellem to stærke producenter af vinduer og døre i absolut topkvalitet. Aftalen er indgået som led i et partnerskabskoncept, der tilbyder konkrete fordele til kunder, som vælger at satse på Skjern Vinduer som leverandør.

"Der er tale om et fornuftsægteskab, som vil være til stor fordel for begge parter," siger direktør Carsten Filsø fra Skjern Vinduer A/S sammen med de danske ejere af Labrusta UAB, Niels Melchiorsen og Anil Sandhir. "Samarbejdet vil gøre det muligt at sikre vores konkurrencedygtighed både i det nuværende marked, og på lang sigt. Det er noget, vores kunder kommer til at mærke direkte."

Labrusta UAB er en litauisk producent af huselementer. Virksomheden ejes af de to danskere Niels Melchiorsen og Anil Sandhir. Begge har mere end 10 års erfaring med Litauen, hvor Niels Melchiorsen også bor til daglig. De to ejeres indgående kendskab til forholdene i Litauen, vil være en stor fordel for et stabilt samarbejde.

"Jeg er rigtig glad for, at netop Labrusta er vores nye partner," udtaler Carsten Filsø, "det er afgørende for os at have en partner, som lever op til kvalitetskrav, vi stiller til vores produkter. Og det gør Labrusta 100%".

Udover samarbejdet på konkrete produktionsopgaver har de to virksomheder allerede koordineret al indkøb af råmateriale. Det koordinerede indkøb sikrer, at alle produkter fortsætter på samme høje niveau.

"Hos Skjern Vinduer satser vi på dem, der satser på os" med baggrund i vort partnerskabskoncept, og vort nye joint venture samarbejde, er der skabt grundlag for et gensidigt attraktivt samarbejde mellem producent og forhandler slutter Carsten Filsø.
 

Læs mere her

tags: direktør, ægteskab, virksomhed, Skjern, strategi, konkurrence, Litauen,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar