lørdag den 20. juli 2013

Udbygningen af Dansk Industris kontorhus på Københavns Rådhusplads bør afvises

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur udtaler fra sit årsmøde i Randers den 6. juni 2009

Udbygningen af Dansk Industris kontorhus på Københavns Rådhusplads bør afvises, da projektet på alle måder er fremmet på Københavns Rådhusplads.

Det er Landsforeningens opfattelse at:
Københavns Rådhus bør fastholdes som den magtfulde og centrale bygning på pladsen.
En udvidelse af DI s kontorhus til en højde på 30 meter vil billedligt talt overskygge Rådhuspladsen og gøre Rådhuset til skamme.

Landsforeningen tilslutter sig de mange indsigelser mod udbygningsplanerne, som påpeger:

Bygningen er for dominerende i forhold til Rådhuset og Rådhuspladsen
Bygningen må ikke rykkes frem langs H. C. Andersens Boulevard og skjule Tivolislottet.
Bygningen vil dramatisk bryde med Rådhuspladsens fremherskende farve- og materialevalg.
Bygningen er for dominerende i forhold til Tivoli, Verdens ældste forlystelsespark! Den (særlige) Tivoli-stemning vil blive ødelagt af glashusets påtrængende højde, volumen, lys og reflekser.
Københavns centrum bør forblive en lav by!

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur opfordrer derfor Københavns Bystyre til at følge indsigelserne fra borgerne, Kulturarvsstyrelsen, Københavns Bymuseum samt Tivoli a/s og afvise byggeplanerne.

Således vedtaget på Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskulturs årsmøde i Randers den 6. juni 2009.

Læs mere her

tags: 2009, København, Tivoli, Randers, Dansk Industri, museum,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar