Et hul til elektrikerrøret og dampspærren er ødelagt. Det er et velkendte problem på mange byggepladser, men nu er problemet løst. De nye universale rør– og kabelkraver, som er en del af DAFAs Airstop–program, gør det muligt at tætne omkring ledninger, rør og andre gennemføringer. Det betyder at fugten indefra ikke trænger igennem til skade for de bærende konstruktioner, og at kold luft ikke trænger ind til skade for varmebudgettet.
Tætningen er udviklet af DAFA, og kan anvendes i alle bebyggelser. Tætningen går i al sin enkelthed ud på at prikke et forstanset hul ud i en gummikrave, trække kraven over ledningen eller røret, fjerne aftrækspapiret og klæbe gummikraven fast til dampspærren. Derefter slutter gummikraven helt tæt omkring gennemføringen.
Der ventes en stor interesse for det nye produkt. Om produktet siger salgschef Jens Eg, DAFA:
– Universal kabel– og rørkraver opfylder de skærpede energikrav i det nye bygningsreglement, og produktet kommer efter vores skøn til at revolutionere det danske byggemarked. Problemer med utætte dampspærrer omkring rør og ledninger er historie, og i fremtiden vil vi se langt færre byggeskader forårsaget af indtrængende fugt i bygningskonstruktionerne. Den nye tætning er testet og godkendt. Den er allerede blevet godt modtaget på markedet og indgår i 10 huse, der er ved at blive opført i Skibet syd for Vejle. Husene bygges som passiv–huse dvs. med krav om fuldstændig tæthed i dampspærren.
Universalkrave til alle gennemføringer
Kraven findes i tre størrelser: Kabelkraven i 195 x 195 mm, der dækker ledningsgennemføringer og loftudtag (den orange PL–dåse), rørkraven i 260 x 260 mm / 345 x 345 mm der dækker gennemføringer af runde rør. Rørkraven 345 x 345 mm kan også anvendes på firkantede rør og sikkerhedsdåser for spotlamper. Her forsegles kanten af rørkraven med dampspærretape.
Gummidug med særlige egenskaber
Airstop–kraven består af en sort, blød og fleksibel EPDM–gummidug, der kan udvide sig med op til 40 %. Det betyder, at kravens huller slutter helt tæt omkring gennemføringen.
Gummidugen, der er 1,2 mm tyk, er pålagt en stærkt klæbende akrylklæber, der er specielt udviklet til tætning og laminering af Polyethylen (PE) og Polypropylen (PP) dampspærrer. Det betyder, at klæben har en effektiv og permanent vedhæftning.
Fakta om rør– og kabelkraver fra DAFA Airstop–program
· Testet ved Teknologisk Institut for lufttæthed ved 50 pascal
· Energibesparende pga. tætte gennemføringer/samlinger
· Enkel, hurtig og sikker montering
· Kræver ingen specialværktøj
· Monteres uden efterfølgende brug af forsegling, lim, fugning m.m.
· Gummikrave og acrylklæb er anvendelige fra –40 til +100 °C
· Indhold pr. karton: 50 stk.
· Én fleksibel krave tætner alle gængse ledninger og rørdimensioner
Flere oplysninger
Airstop tætningskrave forhandles gennem byggemarkeder, tømmerhandlere/trælaster m.fl.
DAFAs salgsafdeling, tlf. 87 47 66 66.
Monteringsvejledning se www.dafa.dk under Produkter/Airstop eller Montagefilm
Læs mere her
tags: Vejle, energi, Teknologisk Institut, DAF, byggemarked, elektriker, Fakta,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar