Skjern Vinduer A/S er klar med et helt nyt koncept i vinduesbranchen. Samarbejde med kunstnere skal skabe større synlighed for virksomhedens produkter.
Avantgarde modedesign og en vestjysk vinduesproducent lyder måske umiddelbart som en mærkelig kombination. Ikke desto mindre er samarbejdet med den unge modedesigner Line Hangaard Nielsen, Skjern Vinduers første skridt i et utraditionelt koncept, som har til formål at præsentere virksomhedens produkter på en helt ny måde.
"Vi mener, det er en kunst at lave vinduer i en ordentlig kvalitet," siger direktør Carsten Filsø fra Skjern Vinduer A/S, "Design er i dag integreret i de fleste produkter, og netop design, og muligheden for at skifte identitet på sit hus, er noget, vi har arbejdet meget med hos Skjern Vinduer. Oplevelsen af det unikke skal være en del af produktet. Derfor er det naturligt for os, at samarbejde med kunstnere om at iscenesætte vores produkter."
Line Hangaard Nielsen har skabt skulpturen Samspil med udgangspunkt i vinduesproducentens kerneværdier samspil, holdbarhed, personlighed og udvikling. Skulpturen bliver blikfang i markedsføringen af Skjern Vinduer. Ligesom en film om kunstneren arbejde med skulpturen bliver tilgængelig på nettet.
"Det er første gang en dansk vinduesproducent markedsfører sig på den her måde," siger Carsten Filsø", "Vi har valgt at gå foran og være offensive både i forhold til vores produkter og markedsføring. Egentligt er det jo to sider af samme sag."
I de kommende måneder, etableres to yderligere samarbejder mellem Skjern Vinduer A/S og kunstnere.
Baggrund og info: Skjern Vinduer A/S er en mellemstor dansk producent af vinduer i topkvalitet. Virksomheden beskæftiger 53 medarbejdere. Læs mere på www.skjern–vinduer.dk.
Line Hangaard Nielsen er designer og billedkunstner. Hun er uddannet fra Designskolen i Kolding og har vakt opsigt med sin afgangskollektion af brudekjoler fra 2007.
Læs mere her
tags: markedsføring, direktør, kunst, Kolding, virksomhed, 2007, Skjern, Design,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar