Uanset hvad bør bygherren overveje at få udarbejdet en miljøkortlægning af bygningen. Det skåner nemlig bygherren for uønskede overraskelser midt i byggeriet, samtidig med at vedkommende bliver klædt ordentligt på til hele byggeprocessen. Lukkes øjnene først for de mulige risici i forhold til farlige miljøstoffer, der kan være forbundet ved renoverings- eller nedbrydningsarbejder, varer det ikke længe, før taxametret kører.
»Med en forundersøgelse kan bygherren for forholdsvis små midler undgå store og uforudsete regninger samt eventuelle afbrydelser i projektets tidsplan,« forklarer civilingeniør og fagleder i OBH-Gruppen A/S Rådgivende Ingeniører, Bent Bukh, der dagligt er i kontakt med både private og offentlige bygherrer.
Forundersøgelserne handler hovedsageligt om enten at kunne bekræfte eller afkræfte eksistensen af asbest, bly eller PCB i bygningen, bl.a. af hensyn til arbejdsmiljø (jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 117) og affaldssortering (jf. Miljøstyrelsens affaldsbekendtgørelse, nr. 1309).
»Som bygherre bliver man således sikker på, at man får planlagt og budgetteret en nedbrydning eller ombygning så præcist som muligt. Erfaringsmæssigt kan håndværkerne støde på mistænkelige materialer under byggearbejdet, som skal undersøges for at kunne forebygge sikkerheds- og sundhedsmæssige risici - og det får konsekvenser,« lyder erfaringen fra Bent Bukh.
Forundersøgelsen sikrer udbuddets indhold
Forestiller vi os da situationen, som Bent Bukh netop har skitseret, betyder det en tidsplan sat på standby. Således følger en proces, hvor entreprenøren og håndværkerne intet kan foretage sig, før der forelægger en nærmere undersøgelse af de fundne miljøstoffer. Og dermed er taxametret sat i gang. For projektet følger en tidsplan, der er bundet op på udbudsmaterialet:
»Så sker det mange gange, at entreprenøren siger: "Det har ikke stået i det udbud, vi har budt på og vundet - vi skal have nogle ekstra penge. For nu står vi her og kan ikke lave noget ,« eksemplificerer Bent Bukh.
En miljøkortlægning af bygninger sikrer således, at der er overensstemmelse mellem udbudsmaterialet og de faktiske forhold ved bygningen. Med andre ord undgår bygherren en kedelig overraskelse i form af store økonomiske konsekvenser, forklarer Bent Bukh:
»Bygherren sikrer sig med en forundersøgelse mod store ekstraregninger, der kan sprænge budgettet. Samtidig sikrer bygherren sig mod eventuel tabt indkomst. For hvis tanken med byggeriet var udlejning, og arbejdet forsinkes, så skal den eventuelle lejer tildeles erstatning. Det kan man undgå, hvis man er forkant med en miljøkortlægning.«
På standby: At afvente affaldssortering
Mens det håndværksmæssige arbejde i udførelsesfasen er indstillet, skal det farlige materiale anmeldes og efterfølgende håndteres, så det havner de rigtige steder. Netop dette kunne være omfattet af en miljøkortlægning af bygningen og dermed også af udbudsmaterialet, hvorfor entreprenøren også ville have indregnet det i sin tidsplan og budgetlægning.
»Affaldssorteringen kan nogle gange tage forholdsvist lang tid. Det betyder, at projektets tidsplan ikke vil holde, fordi der skal afsættes uger, måske måneder, til det omfattende sorteringsarbejde,« forklarer Bent Bukh.
Således risikerer bygherren pludselig at stå med regninger fra den ene og den anden part, hvad vedkommende ikke havde forventet og kalkuleret med ved projektets start. Det sprænger budgettet. Og derfor er rådet og konklusionen fra Bent Bukh også den:
»Det er bedre at reagere en gang for meget end blot at lukke øjnene og tænke: "Der er ikke noget galt her". Så der er grunde nok til at få foretaget en forundersøgelse af bygningen.«
Læs mere her
tags: økonomi, OB, penge, Arbejdstilsynet, Miljøstyrelsens, arbejdsmiljø, miljø,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar