mandag den 23. september 2013

Nyt Himmerlandsk Tømrerfirma på banen

"Det er friheden og lysten til at arbejde med godt håndværk, der har fået mig til at tage springet som selvstændig. Nu er jeg jo ikke den eneste tømrermester i området, men jeg er sikker på, at jeg har noget at byde på". Sådan siger Mads Torn Nørgaard, der 1. juni 2004 har etableret eget tømrerfirma MTN Byg – i Rørbæk.

MTN Byg udfører allround tømrer– og snedkerarbejde indenfor både opsætning, fremstilling og vedligeholdelse af gulve, lofter, vinduer osv. Mads Torn Nørgaard fortæller: "Vi vil gerne gøre en forskel. Vi har ikke planer om at opfinde tømrerfaget forfra, men vi vil levere en kvalitet, både vi og kunden kan være bekendt".

Mads blev udlært tømrer i 2002 og har siden beskæftiget sig med de fleste facetter af håndværket og suget erfaringer til sig. De fremtidige arbejdsopgaver vil bestå af både entrepriser, vedligeholdelsesopgaver, køkkenmontering og fritidshuse, der er et marked i stor vækst.

MTN Byg har på forhånd sikret sig samarbejdsaftaler, der gør det muligt at påtage sig større opgaver som enten underleverandør eller i totalentreprise. "Netop samarbejde er en vigtig forudsætning i dag, hvor flere og flere ønsker, at en enkelt håndværksmester fungerer som totalansvarlig på en opgave. Den side af sagen har vi på plads", slutter Mads Torn Nørgaard med et smil.

******
Billeder i farve og sort/hvid kan downloades her: http://files.concept–i.dk/mtn.sit
 



tags: 2002, downloade, selvstændig,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar