søndag den 20. oktober 2013

Ny fliseklæb mindsker risiko for støv i lungerne

Henkel har udviklet en fliseklæb, der støver 80 procent mindre og er både nemmere og hurtigere at arbejde med.

Cementstøvet fra arbejdet med fliseklæb har gennem årene været årsag til forstyrrelse i luftvejene lige fra mindre gener til invaliderende skader på slimhinder og i lunger. Et problem som længe har været i fokus hos Henkel, verdens største producent af lim. Og nu lancerer man så resultatet: CM 90 Easy Flex PLUS hvor mængden af det farlige støv er formindsket med op til 80 procent. Det vil sige mindre støv i øjnene, halsen og lungerne, både når posen åbnes, når den tømmes ud i spanden, og når indholdet blandes med vand.

Alvorlige sundhedsskader
I Branchevejledningen "Støv på byggepladsen" betegnes støv som både generende og sundhedsskadeligt. En række byggematerialer udvikler under bearbejdning støv som indeholder kvarts, det vil sige små partikler, der ved indånding føres helt ned i lungerne, hvor det ophobes og i første fase giver irritation på slimhinder, i øjne og luftveje. Ofte som kløe og svie ved at øjnene løber i vand. Hals og svælg føles tør, og man hoster og nyser. På længere sigt kan støvet forårsage alvorlige sundhedsskader som eksem og luftvejslidelser. Især de mindste støvkorn og fibre er skyld i de værste skader som over en årrække kan føre til alvorlige lungesygdomme som f.eks. stenlunger og lungekræft.

Som en konsekvens af risikoen ved det farlige støv anbefaler man i Branchevejledningen at " overveje om de støvende materialer, som indgår i byggeriet, kan erstattes med mindre støvende materialer".

Nem og økonomisk
Den nye fliseklæber skåner ikke alene helbredet, den sparer også på kræfterne, idet den er lettere at blande og at trække på. Endelig leveres den nu i 15 kilo poser, der også er lettere at bære. Ved arbejdet med fliserne synker de ikke og man kan starte fra oven. Endelig rækker denne CM90 EasyFlex PLUS næsten dobbelt så langt som en almindelig fliseklæb.

At den nye fliseklæb er moderne betyder, at det er nemt at tilpasse konsistensen efter underlaget afhængig af, om man arbejder med belægning på gulv eller væg. Endelig byder CM 90 på ekstra lang åben tid til at udføre et arbejde af høj faglig kvalitet.

CM 90 Easy Flex PLUS fås i trælasthandler over hele landet. Nærmere oplysninger på www.henkel–lim.dk og tlf. 75825333.

Billedtekster:

CM 90 Easy Flex PLUS fliseklæb støver mindre, både når posen åbnes, når den tømmes ud i spanden, og når den blandes med vand.

Cementstøvet fra arbejdet med fliseklæb var tidligere et stort problem for luftvejene.
 

Læs mere her

tags: økonomi, lungesygdom, sygdom, helbred,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar