Nye modeller i vinterhaver, udestuer og tilbygninger med vindueselementer i aluminium udvendigt og træ indvendigt
Lito Byg A/S som siden 1973 har leveret mange tusinde vinterhaver og carporte, introducerer nu en ny model til udestuer, vinterhaver og tilbygninger. Denne gang med vindueselementer i aluminium udvendigt og i træ indvendigt. Normalt kan man se forskel på traditionelle træ vinduer og træ/alu vinduer det specielle ved disse er, at man ikke kan se det hvis man ikke lige ved det. Det betyder blandt andet, at man kan montere disse nye elementer ved siden af de gamle trævinduer uden at det skæmmer huset.
Aluprofilen beskytter mod regnvand og sikrer vinduet en lang levetid. Der hvor vandet kan komme i forbindelse med træ, er der lavet skrånende flade, så vandet hurtigt løber af igen. Dermed undgår man råd i bundkarmen og bundstykkerne på vindueselementerne. De alubeklædte vindueselementer giver en god og varm atmosfære inde i vinterhaven eller tilbygningen, fordi man på indersiden stadig har det traditionelle træelement, der kan males i de farver man ønsker. På den udvendige side kræver vindueselementerne ikke anden behandling end alm. vask et par gange om året. Mange husejere må i dag kassere vindueselementer, der kun er 20–30 år gamle, fordi de er konstrueret forkert, og trækvaliteten er for dårlig. Med mere end 32 års erfaring har Lito Byg holdt fast i de gode
håndværkstraditioner og specia–liseret sig i at lave vinterhaver og tilbygninger på mål.
Lito Byg får produkterne produceret næsten udelukkende efter mål og individuelle ønsker, og derfor kan vindueselementerne bruges til såvel nybyggeri som renovering, hvor man ønsker minimal udvendig vedligeholdelse og det gode træprodukt indvendigt. Aluminiumsprofilerne får en 9–trins behandling, og resultatet er en førsteklasses kvalitet samt en flot
overfladefinish.
På Lito Byg’s stand i Byggecentrum, Lautrupvang 1b, Ballerup er en af den nye model netop blevet opstillet, og her kan man sammenligne detaljerne. De nye elementer kan leveres tofarvet til samme pris som ensfarvet, f.eks. hvid indvendigt og koks udvendigt. På Lito Byg’s permanente udstilling i Ringsted, findes yderligere syv modeller opstillet.
tags: Ringsted, 1973, Ballerup, atmosfære,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar