Nye brugervenlige og meget økonomisk fordelagtige biobrændselsanlæg gør det nu muligt for både virksomheder og private at spare mange penge på varmeregningen. De nye kedler på det danske marked er meget miljøvenlige, yderst rengøringsvenlige og så kan de mange steder mere end halvere varmeregningen. Forbrugerne er begejstrede.
Fuldautomatiske kedler gør det nemt
Virksomheden Varmehuset i Voel ved Silkeborg lancerer nu et bredt produktprogram inden for biokedler fra kedelproducenten Herz til både private, landbrug og industri. Moderne kedler hvori der kan fyres med alle former for fastbrændsel som eksempelvis træ, flis, træpiller og korn.
Kedlerne er rengøringsvenlige og fuldautomatiske og har en meget høj virkningsgrad, så man får den maksimale energi ud af det fyrede brændsel. Det betyder, at også helt almindelige private boligejere nu kan få glæde af de store besparelser, der er at hente på varmeforbruget her i den kolde tid. En af de private, der har investeret i et anlæg er Mogens Hansen fra Kjellerup:
"For et års tid siden skulle jeg skifte mit fyr ud. Jeg så på alternativerne og valgte Herz–kedlen fra Varmehuset, da jeg så, hvad den kunne. Med en travl hverdag skal det være brugervenligt, nemt at holde gang i fyret og let at gøre rent. Jeg fylder 3 sække træpiller i et magasin 1–2 gange om ugen og tømmer kedlens askeskuffe hver tredje uge. Resten kører helt automatisk, som jeg har programmeret det til. Man kan på timeren let ændre indstillingerne, så man f.eks. sænker temperaturen om natten eller kun laver varmt i visse perioder i løbet af døgnet. Og det kører bare!"
Slut med det beskidte arbejde
En af de private, der lige nu overvejer mulighederne med de nye anlæg er Jesper Christiansen, der er ved at renovere en nedlagt landejendom i Agerbæk i Vestjylland:
"Der er ingen tvivl om, at jeg vil se på muligheden for at skifte mit anlæg ud med et af de nye biobrændselsanlæg. Jeg fyrer i dag med koks og træ i min fastbrændselskedel og supplerer med olie. Ofte er det faktisk oliefyret, der kører mest, da det er både besværligt, tidskrævende og beskidt arbejde at holde liv i fastbrændselskedlen. Så jeg skal have noget, der er mere automatisk og selvkørende, hvis jeg skal fortsætte med at fyre med fastbrændsel."
Varmehusets kedler fra Herz samt det øvrige produktprogram kan besigtiges på hjemmesiden varmehuset.dk ligesom virksomheden oplyser om nærmeste forhandler på telefon 86826355
Læs mere her
tags: økonomi, boligejere, boligejer, virksomhed, Silkeborg, penge, energi, miljøvenlig, miljø,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar