Den 1. november 2007 er det slut med at bruge bly i alt dansk byggeri også til inddækninger på taget. De verdenspatenterede inddækninger fra SabetoFLEX® er ikke blot 100% fri for bly, de er også meget nemmere og langt mere fleksible at arbejde med.
Unik stræk– og klæbeevne
SabetoFLEX kan nemt formes med hænderne og strækkes op til 60% i alle retninger, hvilket giver en høj grad af fleksibilitet og mulighed for at løse selv krævende inddækningsopgaver. Inddækningens selvklæbende underside klæber direkte på det ønskede emne, det kan være en murstensvæg eller en tagflade. Det eneste værktøj, du har brug for, er en hobbykniv eller en pladesaks. Med hænderne trækker, former og trykker du inddækningen fast til underlaget. Efter ca. 5 minutter slutter inddækningen helt tæt til det underliggende materiale, så regn og sne forhindres i at trænge ind. SabetoFLEX blyfrie inddækninger kan anvendes på alle former for tagmaterialer, også ståltagplader.
Spar både tid og penge
SabetoFLEX er således meget nemmere og hurtigere at arbejde med end f.eks. traditionelle blyinddækninger. Du sparer masser af tid, og tid er som bekendt penge! Endelig er der det rent æstetiske. SabetoFLEX, der leveres i teglrød, sort og grå, falder flot i med tagfladen og danner dermed en smuk og harmonisk helhed. Og det UV–bestandige materiale bevarer farven.
Overbevisende egenskaber
SabetoFLEX består af polyisobutylen med et indbygget aluminiumsstrækgitter. Et godt, holdbart og gennemtestet produkt, der har været brugt i Danmark i mere end 20 år. Materialet er selvvulkaniserende, det er med andre ord muligt at sætte flere stykker sammen uden brug af lim. Det giver en bedre totaløkonomi. Tåler temperaturer fra –40° til +100°. Er miljøvenligt, så eventuelle rester kan bortskaffes som almindeligt brændbart materiale.
Mange muligheder
SabetoFLEX blyfrie inddækninger, der produceres på virksomhedens egen fabrik i Roslev nord for Skive, fås til inddækning af skorstene, ovenlysvinduer, aftrækskanaler, løskanter langs murværk m.v. Leveres også i ruller i henholdsvis 28 og 56 cm bredde, så du selv kan lave dine inddækninger. På www.sabetoflex.dk finder du flere informationer og monteringsvejledninger.
SabetoFLEX® hædret med årets Miljø– og Energipris
SabetoFLEX®, der har specialiseret sig i inddækninger, taggennemføringer og varmeanlæg, der kombinerer flere forskellige energikilder i en almindelig bolig, blev på HI–messen i september 2007 hædret med årets Miljø– og Energipris.
Læs mere her
tags: Danmark, økonomi, virksomhed, 2007, penge, fleksibilitet, energi, Skive, energikilde, miljøvenlig, miljø, patenterede, miljøvenligt, værktøj, kaffe,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar