onsdag den 22. januar 2014

Altiflex systemet er nu certificeret til brug som sikkerhedsrækværk

image description
Altiflex Systemet er nu certificeret til anvendelse som midlertidigt sikkerhedsrækværk i henhold til: DS/EN 13374.
Altiflex systemet er nu certificeret til anvendelse som midlertidigt sikkerhedsrækværk, i henhold til den europæiske norm DS/EN 13374 Midlertidige rækværkssystemer. Denne europæiske standard angiver ydeevnekrav og prøvningsmetoder for midlertidige rækværkssystemer, til brug ved opførelse og vedligeholdelse af bygninger og andre konstruktioner. Certificeringen er udført af Dancert A/S, der er Teknologisk Instituts certificeringsorgan.

Generelt om Altiflex:
Altiflex producerer, sælger og udlejer et patenteret system til midlertidige aflukninger af åbninger i bygninger - ved nybygning og vedligeholdelse. Systemet består af genanvendelige og fleksible / justerbare vindues- og dørmoduler i forskellige størrelser, som aflukker byggeriet effektivt – uanset om det er døråbninger, vinduesåbninger eller hele vægge. Systemet fungerer også som sikkerhedsrækværk.

Altiflex ApS blev i oktober 2013 kåret af dagbladet Børsen til Gazelle 2013. En Børsen gazellevirksomhed er en virksomhed, der i løbet af de seneste fire regnskabsår har haft kontinuerlig vækst i omsætning eller bruttoresultat, og som samlet set har mere end fordoblet omsætningen eller bruttoresultatet i perioden.


Læs mere her

tags: euro, Børsen, regnskab, 2013, omsætning, virksomhed, Teknologisk Institut, rækværk,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar