mandag den 31. marts 2014

Bro i Odense C renoveres

Banedanmark går om kort tid i gang med at renovere broen, der fører jernbanen over Grønlandsgade. Broen skal have nyt rækværk, lige som vi udbedrer skader på betonen under broen.
Vi begynder først i april med at etablere byggeplads under broen, og vi forventer at være helt færdige med arbejdet i slutningen af maj. Dog kan vejrliget eller andre uforudsete hændelser betyde, at arbejdet bliver forsinket.

Grønlandsgade indsnævret i perioder
Grønlandsgade vil være åben for trafik som normalt i stort set hele perioden. Dog er vi nødt til at regulere trafikken, når vi arbejder under broen.

Sådan gør vi
Først indretter vi byggeplads under broen. Dernæst stiller vi stillads op ved broens facader, inden vi afrenser kantbjælkerne og skifter det gamle rækværk ud med et nyt. Desuden renser vi facaderne og udbedrer skader på betonen på undersiden af broen.

Hvornår arbejder vi
Vi arbejder som udgangspunkt i dagtimerne på hverdage. Dog er vi af hensyn til togtrafikken nødt til også at arbejde nogle nætter, heraf fire i påsken fra den 18. til den 22. april. Vi kan desværre ikke undgå at støje, når vi renser betonen og skærer det gamle rækværk ned. Desuden kan der forekomme støvgener, når vi afrenser betonen.

Undskyld vi forstyrrer
Vi beklager ulejligheden og håber på din forståelse. Har du spørgsmål om arbejdet, kan du kontakte byggeleder Bent Jensen på tlf.: 4186 4001 eller pr. e-mail bjen@bane.dk.

Læs mere her

tags: trafikken, stillads, Grønland, rækværk, Banedanmark,

1 kommentar:


  1. Få et kontantlån online i USA med nem godkendelse og hurtige penge i din kontoinfo (atlasloan@protonmail . ch / +1443 345 9339)

    SvarSlet