mandag den 24. marts 2014

Nordjysk firma skal skabe bioeventyr i Vestrusland

Selv præsident Putin er orienteret, når nordjyske energiingeniører skal omstille fra fossilt til biobrændsel i russisk region.
Energiingeniørerne hos Brix & Kamp øjner nu et eventyr for op imod 100 millioner kroner i de næste 10 år.

Det nordjyske ingeniørfirma har fået foden indenfor i Rusland i en af de særlige frie økonomiske zo-ner.

Moglino, hedder zonen, som er en erhvervspark, der er ved at skyde op få kilometer uden for Pskov - en by med 200.000 indbyggere og tæt på grænsen til Estland og Letland.

Moglino ligner egentlig blot et hvilket som helst industriområde, som støder op imod en by, men netop Moglino er en frizone, som den føderale regering har givet særlige privilegier for at åbne for særlige eksperimenter med internationale erhvervsforbindelser og for at tiltrække udenlandske investeringer.
Ved et møde omkring Moglino mellem præsident Vladimir Putin og guvernøren i Ruslands Pskov-region, Andrei Turchak, blev også Brix & Kamp omtalt. Turchak nævnte bl.a., at Brix & Kamp er den første virksomhed i Moglino, og at firmaet er involveret i produktionen af det energieffektive udstyr.
Brix & Kamp og søsterselskabet Dansk Energiteknologi skal nu hjælpe den vestrussiske region med at omstille sig fra fossile energikilder til biobrændsel.

- Det er stadig i sin vorden, men fra 2014 regner vi med at omsætte for cirka 10 millioner kroner om året i Rusland, siger Hans Christensen, leder af Brix & Kamp Energi og Dansk Energiteknologi.

Brix & Kamp har samarbejdet med Rusland i flere år omkring omlægningen af energianlæg fra kul og olie til biomasse i Pskov-regionen. Brix & Kamp skal yde rådgivning om komplette biomassefyrede kedler. Firmaet skal i samarbejde med Tetra Electric og Dansk Energiteknologi bygge en kedelfabrik i Pskov regionen, som forventes opført allerede i det nye år.

De generelle høje eksportpriser fra Europa til Rusland kan skabe økonomiske barrierer i forhold til at komme ind på det russiske marked, Med den fri økonomiske zone fritages udenlandske virksomheder for at betale moms og eksport 10 år frem, hvilket skaber grobund for yderligere projekter for Brix & Kamp i Moglino i fremtiden.

Læs mere her

tags: Europa, økonomi, Rusland, guvernør, virksomhed, præsident, teknologi, regering, energi, moms, energikilde, biomasse, Estland, Letland, 2014,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar