fredag den 14. marts 2014

Nyt varmeanlæg halverer varmeregningen på gods

image description
Gyrstinge VVS har netop afsluttet arbejdet med at installere et moderne og miljøvenligt træpillefyr for st. Frederikslund gods ved Slagelse. Dermed sparer godset både tid og mange penge fremover.
St. Frederikslund gods har valgt at udskifte deres gamle brænde- og oliefyr med et Pellematic træpillefyr 36 kW fra den anerkendte og prisvindende producent ÖkoFEN. Christian Holmark, godsforvalter, fra st. Frederikslund siger om baggrunden for moderniseringen:

"Vores energiforbrug vil være det samme, men vi kan spare penge i forhold til olie, fordi træpiller er langt billigere. Samtidig er komforten langt bedre end med et brændefyr. Med sådan en type af fyr skulle vores lejere flække brænde og fyre løbende, men et pillefyr er meget nemmere at have med at gøre, da man bare skal fylde træpiller på en gang i mellem og fjerne asken."

Niels Olsen, VVS-installatør og indehaver af Gyrstinge VVS, mener, at st. Frederikslund har valgt den helt rette løsning:

"Et Ökofen Pellematic træpillefyr 36 kW er af absolut højeste kvalitet, og det er meget billigere i drift end et oliefyr. Faktisk kan st. Frederikslund mere end halvere deres varmeregning ved at bruge træpiller i stedet for olie, og det kan blive til ret mange penge, når der er tale om 450 km2, der skal varmes op."

En stor fordel ved den løsning, som st. Frederikslund herregår har valgt, er, at der ikke er ret meget vedligeholdelse ved det. Siloen er så stor, at det kun er to gange om året, at der skal fyldes træpiller på, og fyret sørger selv for at give besked, når det er tid til at bestille brændsel. Derudover bliver asken komprimeret så meget, at det kun er nødvendigt at tømme skuffen fire gange om året.

Det er ikke kun et gods som st. Frederikslund, der kan opnå store besparelser og stor komfort. Niels Olsen siger:

"Også private og mindre husstande kan have stor gavn af et pillefyr. De findes i mange forskellige varianter, så det er let at finde et, der passer til lige netop det behov, man har."

Gyrstinge VVS blev etableret i 1949 og leverer og installerer alt inden for olie-, gas-, halm- og pillefyr og anlæg til sol- og jordvarme. Herudover udfører Gyrstinge VVS almindeligt VVS-arbejde og tilbyder serviceaftaler på varmeanlæg. Virksomheden har særlig ekspertise inden for alternativ energi.


Læs mere her

tags: energiforbrug, Slagelse, penge, husstand, energi, miljøvenlig, miljø, miljøvenligt,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar