søndag den 15. juni 2014

Uansvarlige installationer i dansk byggeri

Mange rådgivende virksomheder i dansk byggeri, nøjes stadig med udelukkende at projektere de klassiske, men utidssvarende coax-installationer til antenne og Internet i nybyggeri. Og det er ganske enkelt uansvarligt, mener en dansk virksomhedsejer med lang erfaring på området. INTERNETTET TAGER OVER
I disse år ændres måden hvorpå vi ser TV og lader os underholde digitalt markant, og i meget nær fremtid vil de traditionelle luft-, satellit- og kabel-tv signaler være udkonkurreret af Internettets mange tilbud og forbrugernes ændrede adfærd. Dette scenarie er ikke fiktion men fakta, og bør få os alle til at stoppe op, når vi overvejer at undlade datakabling i såvel boligen som enhver anden bygning, hvor der ønskes distribution af TV signaler. Ganske vist kan det klassiske coax-kabel også anvendes til Internet, men det er langt fra fleksibelt nok som intern kabling i boligen, på kontoret eller i den offentlige bygning.

Internettet har kun været offentligt tilgængelig i ca. 20 år, men ingen er vist længere i tvivl om, at det er kommet for at blive, og digitaliseringen i både det private og offentlige rum går stærkere end nogensinde før. Men hvordan ser Internettet ud om yderligere 20 år En tidshorisont som ligger langt under levetiden for moderne byggeri og de tilhørende installationer. Derfor kan det også virke uforståeligt, at intern datakabling i boliger og nyt byggeri generelt alt for ofte fravælges.

DEN FREMTIDSSIKRE LØSNING
Uanset den hastige teknologiske udvikling, vil de traditionelle luft-, satellit- og kabel-tv signaler med al sandsynlighed eksistere en del år endnu - ikke af tekniske årsager, men udelukkende af politiske årsager. Det mener Thomas Hansen fra virksomheden FlexCabling ApS, som siden 2006 har beskæftiget sig med TV via datakabling, og siden også IPTV streaming.

"At "beskytte" de klassiske coax-installationer, vil med stor sandsynlighed ikke bremse udfasningen af disse, men blot få forbrugeren til i højere grad at ændre adfærd. Tiden hvor vi ser fjernsyn efter et forudbestemt program er på retur. Vi lader os underholde, når vi har tid og lyst, og sådan vil vi også underholdes med TV, hvilket de populære SmartTV er vidne om," udtaler Thomas Hansen.

Ifølge Thomas Hansen vil der i de kommende år være en overgangsfase, hvor de traditionelle TV udbydere vil kæmpe for at fastholde de traditionelle TV signaler, samtidig med at forbrugeren hastigt ændrer adfærd for at opnå den ønskede frihed til selv at bestemme. Et parallelløb der både kan og bør håndteres ved at udstyre enhver bygning med datakabling, hvori der også kan distribueres traditionelle TV signaler:

"Det er jo faktisk muligt at lave fleksible og fremtidssikre installationer, der kan distribuere begge signaltyper her i overgangsfasen. På den måde sikrer vi os, at vi ikke ender med ubrugelige og ufleksible installationer om få år. Installationer der er både besværlige og omkostningstunge at udskifte, når behovet opstår," siger Thomas Hansen fra FlexCabling i Silkeborg.


Læs mere her

tags: politi, EM, virksomhed, Silkeborg, 2006, teknologi,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar