- Hver gang en håndværker er beskæftiget, sender virksomhederne, de ansatte håndværkere og forbrugerne i skøn forening ca. 254.800 kr. om året i snit til statskassen. Til sammenligning bidrog samtlige 2,7 mio. beskæftigede i Danmark i snit med ca. 220.800 kr. til statskassen i 2013, siger Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg, der står bag analysen.
Med 144.400 ansatte i den udførende del af bygge- og anlægsbranchen løber det op i mindst 36,8 mia. kr. i skatter og afgifter i 2013.
Moms og indkomstskat fylder mest i landskabet
- Med næsten 37 mia. kr. giver bygge- og anlægsbranchen et solidt samfundsøkonomisk bidrag, som man sagtens kan være bekendt. Og så er det endda kun den snævre udførende del af branchen, der er medtaget i vores regnestykke - ikke hele byggeriets værdikæde. De 36,8 mia. kr. svarer godt og vel til halvdelen af den årlige udgift til folkeskolen, siger Bo Sandberg.
De 36,8 mia. kr. er fordelt på flg. poster:
· Moms 16,3 mia. kr.
· Indbetalt indkomstskat for branchens ansatte 16,0 mia. kr.
· Energi, miljø- og transportafgifter 2,4 mia. kr.
· Selskabs- og udbytteskat 1,8 mia. kr.
· Øvrige skatter og afgifter 0,3 mia. kr.
Beregningen af de beskæftigedes indkomstskattebetaling er foretaget med udgangspunkt i Skatteministeriets familietypeeksempler. Vi har lagt til grund, at skønsmæssigt 60 pct. af byggeriets beskæftigede er danskere i ejerbolig, 30 pct. er danskere i lejebolig, mens 10 pct. er udenlandsk arbejdskraft, som enten er fastboende, midlertidige arbejdere eller udstationerede.
Byggeriets grønne skattetryk er højt
Danmark har verdens højeste såkaldte grønne skattetryk. Det mærkes også i bygge- og anlægsbranchen, der står for ca. 1,6 pct. af det samlede danske energiforbrug, men betaler 3,4 pct. af energiafgifterne (2012-tal). Til sammenligning står industrien for 10,0 pct. af energiforbruget, men betaler - pga. refusionsordninger og lavere sats på såkaldt procesenergi - "kun" 5,6 pct. af energiafgifterne.
- I medierne og i det politiske landskab er der meget fokus på produktionsarbejdspladser og på at nedsætte omkostningerne for den energitunge industri. Og ingen tvivl om, at vi betaler højere energiafgifter i Danmark end i de lande, vi normalt sammenligner os med, siger Bo Sandberg, og fortsætter:
- Men hvis man ser nøgternt på afgiftsbelastningen pr. forbrugt enhed energi, så er byggeriet faktisk hårdere belastet af energiafgifter end industrien er. Det er som bekendt ikke altid den, der råber højst, der har ret.
Læs mere her
tags: Danmark, politi, økonomi, 2013, statskassen, skatter, Skatteministeriet, energiforbrug, 2012, virksomhed, omkostninger, energi, folkeskole, skattetryk, arbejdskraft, samfundsøkonomi, miljø,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar