Dansk arkitektur og dansk velfærd er begge stærke brands og gode eksportvarer. Et branchepartnerskab med udspring i Region Midtjylland The Architecture Project (TAP) sætter de to områder på formel og skaber nye internationale partnerskaber med aktører fra byggebranchen, myndigheder og arkitekturen. Dansk arkitektur har i mange årtier været en afholdt og efterspurgt vare i udlandet. The Architecture Project skal med støtte fra Region Midtjylland og Aarhus 2017 være med til at øge eksporten inden for byggeri og arkitektur og skabe flere arbejdspladser i det midtjyske og resten af Danmark. Opskriften er samarbejde på tværs af landegrænser.
The Architecture Project er en erhvervsrettet eksponerings- og udviklingsplatform, som skal gøre det nemmere for virksomheder at etablere de rette kontakter i udlandet og øge efterspørgslen efter danske design- og arkitekturløsninger inden for blandt andet byudvikling og sundhed, siger Carina Serritzlew, idékvinden bag det nye brancheinitiativ og leder af and+ (Center for arkitektur, ny teknologi og design).
UNIKKE LØSNINGER PÅ GLOBALE UDFORDRINGER
Først som sidst handler The Architecture Project om at få kerneaktørerne inden for dansk arkitektur private virksomheder, kommuner, regioner samt uddannelses- og forskningsinstitutioner til at arbejde sammen om at løse de urbane udfordringer, som samfundet og verden står overfor nu og i fremtiden, herunder urbanisering, mobilitet og velfærd.
Den danske arkitekt- og byggebranche har stærke kompetencer på netop urbaniseringsområdet, og i øjeblikket kan vi se et kæmpe eksportpotentiale her. Står vi sammen om de gode løsninger, kan vi for alvor sætte skub i væksten, siger Carina Serritzlew.
DANSKE ARKITEKTER SKAL PÅ VERDENSKORTET
For at styrke kendskabet til de danske arkitektvirksomheder i udlandet har holdet bag The Architecture Project blandt andet iværksat initiativer som internationale presseevents, erhvervsdelegationsbesøg, udstillinger og b2b-aktiviteter i første omgang centreret omkring Aarhus og Region Midtjylland.
En stor del af vores arbejde består lige nu af branding. Ved at iværksætte spændende faglige aktiviteter, der kan trække internationale overskrifter, skal vi vise omverden, at vi med den rette sammensætning af kompetencer kan skabe bæredygtige og unikke løsninger på nogle af de samfundsmæssige udfordringer, der findes over alt i verden, siger Carina Serritzlew.
OMTALE I ANERKENDT BRANCHEMAGASIN
I dagene fra 27. til 29. august i forbindelse med Aarhus Festuge inviterer The Architecture Project for anden gang i initiativets korte levetid den internationale presse til Region Midtjylland.
Her vil vi vise, hvordan danske arkitekter og designere i de seneste år har designet innovative og legende rum for læring. Rum, hvor undervisning, design og arkitektur på en gang understøtter hinanden, siger Carina Serritzlew.
Årets pressebesøg bygger videre på det succesfulde pressebesøg i 2013, der under overskriften 'Be Inspired' præsenterede 15 danske virksomheder for 11 internationale journalister, der skrev om dansk arkitektur og Aarhus i en række højt estimerede, internationale fagmagasiner, heriblandt det brancheanerkendte MARK Magazine. Til sammen når magasinerne et oplag på over 7 millioner læsere.
EN DEL AF MORE.CREATIVE
The Architecture Project er udvalgt af Region Midtjylland og Aarhus 2017's vækstinitiativ More.Creative som et af ni branchepartnerskaber, der med økonomisk støtte og forretningsmæssig sparring fra More.Creative skal være med til at skabe vækst og arbejdspladser i Region Midtjylland og Danmark. Aktørerne i The Architecture Project er kerneaktører fra branchen og en blanding af private arkitektfirmaer, offentlige myndigheder samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner.
KORT OM THE ARCHITECTURE PROJECT
The Architecture Project udspringer af and (Center for arkitektur, ny teknologi og design). Projektet har hidtil eksisteret under arbejdstitlen Arkitektur 2.0 og er i øjeblikket i fuld gang med at udvikle ny identitet og kommunikationsplatform. Indtil det nye website er klar i løbet af efteråret, kan du læse mere om The Architecture Project (Arkitektur 2.0) på morecreative.dk under Partnerskaber.
Læs mere her
tags: Danmark, økonomi, uddannelse, EM, OB, 2013, LO, Midtjylland, Region Midtjylland, udland, virksomhed, teknologi, journalist, Region Midtjylland., kommunikation, undervisning, uddannelsesinstitution,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar