Der er mange "varmetyve" mellem fjernvarmeværket og dine radiatorer. Derfor kan det godt betale sig at opdatere dit fjernvarmesystem. METRO THERM har udviklet en systemunit, der både reducerer varmetabet, forlænger de indre komponenternes holdbarhed OG giver en mere præcis temperaturregulering af det varme brugsvand. Så får du mere varme og mere komfort for pengene. Det er en kompleks proces at få varmen fra fjernvarmeværket omsat til varme i den enkelte bolig. Undervejs er der mange sårbare steder, hvor den dyrebare varme kan forsvinde ud i den blå luft. Dette utilsigtede varmetab kan betyde en hel del på bundlinjen for den enkelte husejer.
METRO THERM har udviklet en systemunit, der både reducerer varmetabet fra kabinettet OG øger holdbarheden af de indre, varmefølsomme komponenter. De er en god ide, da disse komponenter kan være dyre at få skiftet ud. Endelig bliver selve reguleringen af brugsvandet langt mere præcist justeret i forhold til temperaturen udendørs, så man ikke varmer boligen mere op, end det er nødvendigt. Dette er både godt for indeklimaet og for pengepungen.
Naturlig afkøling
En af hemmelighederne bag den nye systemunit er, at den rummer en helt unik løsning til "indre" afkøling. Den naturlige afkøling holder de varmefølsomme komponenter afkølede. Det er også afkølingen, der giver en mere præcis regulering af brugsvandet forklarer Christian Brydensholt, salg- og marketingchef hos METRO THERM: - Luften ledes gennem en kanal i unitten med indsugning i bunden og udblæsning i to diskrete åbninger. Disse åbninger fungerer samtidig som håndtag på yderste låg af kabinettet. På den måde bliver de varmefølsomme komponenter afkølet og får en lang levetid - selv ved fjernvarmetemperaturer op til 110 grader. At komponenterne holdes afkølede muliggør også en mere præcis regulering af brugsvandstemperaturen.
Servicearbejdet er nemt
Systemunitten skal installeres af en VVS-mand, der kender til METRO THERM's produkter: - Når unitten er installeret, er det efterfølgende servicearbejde nemt. Det yderste kabinetlåg kan tages af, når man "bare" skal indstille styringer og ventiler samt aflæse flowmåler og manometer. Skal der udføres egentlig service på unitten, kan hele frontdelen tages af, forklarer Christian Brydensholt og understreger, at den nye unit er designet rengøringsvenligt og på den måde, så den passer til METRO THERMS varmtvandsbeholdere.
Unitten lever naturligvis op til alle de nyeste lovkrav om reduceret varmetab og regulering efter udendørstemperaturen..
Dine fordele med METRO Systemunits
Mindre varmespild og mindre varmeregning. Det fuldisolerede kabinet reducerer varmetabet og giver store besparelser på varmeregningen.
Enkelt og klassisk kabinet. Kabinettet er neutralt hvidt og fremtræder i et enkelt design, der matcher METRO varmtvandsbeholdere.
Nem vedligeholdelse og rengøring. Kabinettet er udført i EPP skum der er smudsafvisende og rengøringsvenligt.
Optimeret varmeforbrug med vejrkompensering. Styring af rumvarmetemperatur sker i forhold til udendørs temperaturen.
Lang holdbarhed via naturlig luftkøling. Luftkøling via en naturlig luftkølingskanal forøger levetiden på unitten, og de varmefølsomme komponenter i den.
Hurtig leveringstid
Fornuftigt prisniveau
Høj dansk kvalitet
Læs mere på www.metrotherm.dk
Læs mere her
tags: fjernvarme, penge,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar