torsdag den 23. oktober 2014

Bæredygtig kunst og arkitektur: LAGI-vindere præsenteres 3. oktober

The Land Art Generator Initiative (LAGI), Refshaleøen Holding og IT-Universitetet annoncerer med glæde LAGI 2014 prisuddeling, åbning af udstilling og bogudgivelse, alt sammen på Dansk Design Center kl. 15.00, den 3. oktober. Arrangementet er gratis og åbent for alle, og Klimakommissær i EU Connie Hedegaard præsenterer vinderne af den verdensomspændende designkonkurrence. Connie Hedegaard præsenterer priserne til vinderholdene i LAGI 2014 designkonkurrencen. Før det vil der være indlæg fra Natalie Mossin, formand for Arkitektforeningen, og Christian Herskind, direktør for Refshaleøen.

Det vindende design er et stykke offentligt kunst, som genererer elektricitet til 1.000 danske husholdninger. Samtidig fungerer værket som en smuk og underspillet påmindelse om, at det stadig er muligt at stoppe klimaforandringerne, hvis vi på globalt plan arbejder mod at skifte fossile brændstoffer ud med rene, bæredygtige kilder til produktion af elektricitet.
Med frit udsyn til den lille havfrue på den anden side af havnen skal kunstværket placeres på en industrigrund på Refshaleøen, hvor det vil bruge både eksisterende og praktiske clean energy teknologier på en smuk måde, som publikum kan relatere til. Hvis værket bygges, vil det være en ny turistattraktion, som sætter barren for social ansvarlighed og relevans i offentlig kunst højt.

Udstilling i oktober
Gennem hele oktober er der mulighed for at se både den vindende designide og en lang række udvalgte designideer, som alle foreslår innovative og gennemtænkte måder hvorpå man kan integrere bæredygtig energiproduktionsinfrastruktur med det konstruerede miljø. Samtidig forstærker designideerne det offentlige rum og appellerer til de krævende æstetiske forventninger fra offentligheden – slutbrugerne af den elektricitet, kunstværkene producerer.


Ved samme arrangement bliver bogen "New Energies"´også lanceret. Den er på 240 sider, og indeholder, sammen med billeder og illustrationer fra 64 af konkurrenceforslagene fra LAGI 2014, essays om fortiden og fremtiden for bæredygtig energi i Danmark.
300 interdisciplinære teams fra 55 lande bidrog med designforslag til LAGI 2014 i København – alle med ønsket om en fremtid med bæredygtig energi, designet til at eksistere i harmoni med borgerne, naturen og vores urbane miljø.

Connie Hedegaard siger om LAGI 2014:

- Når det kommer til vedvarende energi, er det ikke et spørgsmål om "nice to have". Verden har brug for mere vedvarende energi. Vi har her i Danmark set, at det er muligt. Vi ser det i Europa. Men jeg tror, at hvis vi skal skalere op, vil det være rigtig godt at have noget mere input fra kunstnere, fra kreative mennesker, som ved, hvordan man former landskaberne bedre – som kan vise flotte visioner, som kan vise, at det at tage klimaforandringer seriøst ikke handler om dysterhed og forfald, at det kan være en positiv vision. Det kan skabe skønhed. Det kan skabe noget, som vi alle sammen ønsker at være en del af.

LÆS MERE
designsociety.dk
landartgenerator.org
societyforculturalexchange.org
itu.dk
refshaleoen.dk
ddc.dk


Læs mere her

tags: Danmark, Europa, København, direktør, kunst, EU, Connie Hedegaard, klimaforandringer, teknologi, kreativ, energi, brændstof, konkurrence, miljø, Dansk Design Center, 2014, Design,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar