søndag den 5. oktober 2014

Lynekspedition af 550 ton stål til kæmpe lagerhal i Sverige

Give Stålspær A/S leverer en kæmpe stor lagerhal på bare 6 uger fra ordre til levering for en af Nordens førende leverandører af logistikløsninger til dagligvaremarkedet og logistiksektoren, Frode Laursen. Præcision og hurtig levering.
Fleksibilitet og omstillingsparathed er nødvendigt på et presset stålmarked og leveringen af stålkonstruktion til den kæmpestore lagerhal til Frode Laursen i Sverige var ingen undtagelse. Hallen skal stå færdig i uge 42 og er gået fra ordre til levering hos Give Stålspær A/S på bare 6 uger. I alt leverer Give Stålspær A/S 550 tons stål bestående af standardrammer med 13 m benhøjde og 36 meter spændvidde.

Det har krævet præcision og hurtig sagsbehandling at nå den korte deadline. Fra Give Stålspær A/S lyder det: "Evnen til at agere hurtigt i et marked, hvor fleksibilitet og pris er vigtige parametre kræver en hurtig og nøjagtig tilbudsproces, som muliggør en lyn ekspedition, når det er nødvendigt. Vi gør hvad vi kan for at imødekomme vores kunders planlægning og tage de særlige hensyn, der skal til. Men der er selvfølgelig altid plads til forbedringer, og præcision er faktisk en af de værdier, vi arbejder målrettet med at fastholde og styrke i alle afkroge af vores virksomhed".

Den svenske lagerhal er 16.000 m2 stor, hvilket svarer til 20 fodboldbaner. Give Stålspær A/S har selv projekteret for Frode Laursen i Helsingfors med Dansk Hal som entreprenør.

Læs mere her

tags: Sverige, fodbold, virksomhed, fleksibilitet,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar