Hospitalet sparer 450.000 kr. om året ved at skifte til energibesparende EC-ventilatorer i halvdelen af de eksisterende anlæg. En gennemgribende renovering af ventilationsanlæggene på Odense Universitetshospital startede i 2012 og er nu ved at være afsluttet. Omkring halvdelen af anlæggene har fået ny indmad i alt 167 gamle strømslugende ventilatorer er blevet skrottet og erstattet med moderne energibesparende ventilatorer.
Den endelige beregning af energibesparelsen er endnu ikke færdig, men ud fra de hidtidige resultater regner de tilknyttede miljøkonsulenter hos SE Big Blue med en årlig besparelse på ca. 300.000 kWh. Det svarer til 450.000 kr.
Energirenoveringen blev grundigt forberedt med beregninger af mulige besparelser på anlæggene. Her trak OUH på ekspertisen hos ventilatorleverandøren ebmpapst Denmark, der har erfaring fra en stribe af lignende projekter.
- Vi lavede energiberegninger på mere end 200 ventilatorer, så hospitalet kunne vælge de mest interessante anlæg med største besparelser, fortæller ebmpapsts markedschef Niels Knokgård, der gennem flere år har arbejdet med renoveringsområdet og overalt fundet overraskende mange besparelser med kort tilbagebetalingstid.
- Det er lidt en aha-oplevelse for mange af vores kunder, at det ikke er nødvendigt at investere i helt nye anlæg for at opnå en besparelse på ventilationen. Det er både hurtigt og nemt at udskifte de gamle standard-ventilatorer med nye EC-ventilatorer, der bruger langt mindre strøm og arbejder mere effektivt.
På Odense Universitetshospital ville de gerne udføre ombygningerne selv, så ebmpapst gav dem undervisning i, hvordan man renoverer et ventilationsanlæg ved at bygge en ny kammerventilator ind i et eksisterende anlæg.
Den endelige beregning af energibesparelsen er endnu ikke færdig, men ud fra de hidtidige resultater regner de tilknyttede miljøkonsulenter hos SE Big Blue med en årlig besparelse på ca. 300.000 kWh. Det svarer til 450.000 kr.
Besparelser op til 70%
Der indgår der en række ventilationsanlæg på det store hospital i projektet, f.eks. hospitalets centralkøkken og de store frikøleanlæg. Besparelserne på de enkelte projekter ligger i et meget bredt spænd fra 10 procent på Psykiatrisk afdeling, hvor nogle næsten nye standard-ventilatorer, der blev udskiftet på grund af støj, til en besparelse på helt op til 70 procent på udskiftningen af nogle af de ældste ventilatorer.
Den samlede besparelse ligger op mod 35 procent, siger miljøkonsulent Thorbjørn Anstensrud fra SE Big Blue, der sidder og regner på tallene.
- Renoveringsprojektet er ikke helt slut endnu, og derfor kan vi ikke fastslå den endelige besparelse i kroner og ører. Men med udgangspunkt i de 20 nye ventilatorer på Psykiatrisk afdeling, med en gennemsnitlig total systemvirkningsgrad på 0,62 sat i relation til luftmængden, udregner jeg besparelsen på de 167 ventilatorer til at være i omegnen af 300.000 kWh pr. år. Det er et overslag, men det er dog et godt fingerpeg, siger Thorbjørn Anstensrud.
Hospitalet påbegyndte projektet med udskiftning af ventilatorer i 2012 ansporet af den nye energimærkeordning, der i modsætning til tidligere er baseret på det faktiske energiforbrug i stedet for på en beregning.
Fakta: Fra AC til EC
En udskiftning fra AC- til EC-ventilatorer sparer energi, penge, tid og plads. Dertil kommer integreret trinløs, støjsvag hastighedskontrol, lang levetid og enkel installation produkterne har nemlig samme størrelse som de AC-produkter, de erstatter.
Hastigheden for en AC-motor er bestemt af vekselstrømmens frekvens, og der kræver meget energi at regulere ventilatoren op eller ned. EC-ventilatorer bruger permanente magneter til at skabe det magnetiske felt inde i motoren og elektronisk kontrolleret jævnstrøm til at skabe rotationen. Det er funktionsmæssigt et meget mere effektivt design med meget lavere tab.
ebmpapst EC-ventilatorer har integreret motor, styring og ventilatorhjul, og delene er optimeret til hinanden. Det giver først og fremmest store energibesparelser, men også med hensyn til støj hæver EC-ventilatorerne sig højt over alle standarder på markedet. Og det gælder over hele hastighedsområdet - også ved de laveste hastigheder, hvor AC-motorer kombineret med frekvensomformere ofte støjer kraftigt.
Læs mere her
tags: hospital, Odense, energiforbrug, 2012, penge, energi, undervisning, miljø, Fakta,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar