tirsdag den 28. oktober 2014

Vækst i offshore projekter skaber arbejdspladser i byggesektoren

Danske offshore aktiviteter er i vækst og skaber lokale arbejdspladser indenfor byggesektoren. Welcon A/S er en af de virksomheder, der opruster for at imødekomme fremtidens vækst. I samarbejde med entreprenøren KT Erhvervsbyg A/S bygger virksomheden en ny kæmpestor produktionshal til overfladebehandling af offshore vindmølletårne. KT Erhvervsbyg A/S vurderer, at et projekt som dette i sig selv k De danske maritime aktiviteter relateret til offshore er et område med stort vækst- og beskæftigelsespotentiale og med regeringens vækstpakke 2014 er der skabt behov for nye produktionsfaciliteter. KT Erhvervsbyg A/S er en af de entreprenører, der mærker væksten indenfor offshore. Aktuelt bygger KT Erhvervsbyg A/S en ny produktionshal til Welcon A/S, der skal fungere som overfladebehandlingsanlæg. - et byggeri på i alt 5880 m2. Det vurderes at blive en investering på et trecifret millionbeløb inden det står færdigt. Typisk vil et projekt som dette kunne skabe 10-15 lokale arbejdspladser, vurderer man hos KT Erhvervsbyg.

Tidspres stiller større krav til leverandører
Aflevering af projektet var sat til marts 2015 men er nu blevet fremrykket til levering i januar 2015. KT Erhvervsbyg A/S har været Welcons byggepartner gennem mange år og har fulgt væksten indenfor offshore fra sidelinjen. "Når der er fart på danske offshore aktiviteter stiller det selvfølgelig også krav til vores underleverandører, som må arbejde hurtigere og måske endda ansætte flere folk, for at kunne følge med" siger Kurt Therkildsen, Partner i KT erhvervsbyg og fortsætter: "Det er af stor betydning, at vi som entreprenører er med gennem hele processen, som i dette tilfælde, hvor vi startede op for 2 år siden med at sætte de første streger på papiret. Vi lægger ikke skjul på, at den meget skarpe deadline for projektets levering i januar gør byggeriet til et prestigeprojekt for os. Welcon er en stor spiller og vi glæder os til at levere et kvalitetsbyggeri i storformat og endda på rekordtid".


Læs mere her

tags: regeringen, virksomhed, prestigeprojekt, regering, beskæftigelse, 2014,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar