Når den internationalt anerkendte Active House Alliance på torsdag officielt får en dansk pendant, AktivHus Danmark, bliver det med deltagelse af klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen ved stiftelsen AktivHus Danmark bliver den danske afdeling af den internationale Active House Alliance, som arbejder for udbredelse af bæredygtigt byggeri. Målet er at gøre sunde og komfortable bygninger til det naturlige valg og at undgå at påvirke klimaet negativt.
Dansk Byggeri bliver hjemsted for AktivHus Danmark, og torsdag den 15. januar 2015, kl. 16.15 inviteres pressen med til den officielle stiftelse af foreningen med deltagelse af klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen.
- Det glæder os, at vi kan fejre en dansk opstart ved at besegle vigtigheden af et godt samspil mellem erhvervsliv og regering. Det er en forudsætning for et vellykket arbejde frem mod mere bæredygtigt byggeri, siger arkitekt Brian Møinichen Wendin fra VELUX Danmark, som har været med til at bære initiativet frem til målstregen.
AktivHus Danmark inviterer også den danske presse med til stiftelsen hos Dansk Byggeri, Nørre Voldgade 106, som også byder på en lille konference om bæredygtighed i byggeriet i sin videste forstand. Se mere på www.aktivhusdanmark.dk
AktivHus Danmark er tænkt som et let tilgængeligt og dermed omkostningseffektivt design- og klassificeringsværktøj for bæredygtighed i nybyggerier og ved renoveringer. AktivHus Danmark henvender sig til alle led i byggeriets værdikæde lige fra bygherrer og finansieringsinstitutioner til rådgivere, materialeproducenter og udførende virksomheder.
Bag AktivHus Danmark står bl.a. Saint Gobain Nordic, Teknologisk Institut, Kuben Management, VELUX Danmark A/S, Cenergia, AART Architects, Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S samt flere andre.
Pressen kan tilmelde sig hos moh@danskbyggeri.dk
Læs mere her
tags: Danmark, virksomhed, regering, energi, Teknologisk Institut, Management, værktøj,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar