lørdag den 31. januar 2015

Danske idrætshaller bygges efter internationale standarder

Lokale- og Anlægsfonden har for nyligt bevilliget 30 millioner kroner til projektet 'Nye tider - nye haller', som har til formål at udvikle de bedste moderne multihaller i Danmark. Der investeres nu store summer i idrætshaller, der enten moderniseres eller bygges op fra grunden. Danske haller får international karakter

Multifunktionelle haller er i fokus- også hos stålproducenten Give Stålspær A/S, der har oplevet en øget efterspørgsel på stålkonstruktioner til mange nye danske multihaller. Falkonergården multihal på Frederiksberg, Lanternen multihal i Løgstør og senest Gentofte Sportspark er på listen over seneste stålkonstruktioner til moderne multihaller fra Give Stålspær A/S – tre vidt forskellige halbyggerier. "De nye multifunktionelle haller er karakteriseret ved en mere moderne arkitektur og funktionalitet, end vi tidligere har set i Danmark", lyder det fra Give Stålspær A/S, som projekterer, producerer, leverer og monterer stålkonstruktioner til de moderne multihaller. Nyeste ordre hos den midtjyske stålproducent er 480 ton stål til Gentofte Stadions to nye haller. Et fællestræk for de danske multihaller er, at hallernes faciliteter skal forbedres og optimeres, så de når op på et internationalt niveau.

Rum til bevægelse, kreativ udfoldelse og nye aktiviteter
Udviklingen af multihallerne skyldes blandt andet store ændringer i idrætsvaner, og at der er kommet meget mere fokus på motion og bevægelse på et samfundspolitisk plan. Regeringen blander sig i højere grad i vores sundhed. I 2013 blev den sålkaldte 25-50-75-aftale lanceret med det mål at gøre 75 % af befolkningen idrætsaktive. Det kræver nye rammer og faciliteter med større fokus på oplevelser, kultur og socialt samvær. De nye multihaller giver nye idrætsmuligheder og er derfor også i det politiske søgelys.

FAKTA om Give Stålspær A/S:
Antal medarbejdere: 200
Domicil: Brande, Danmark
Produkter: Stålkonstruktioner og stålspær til byggesektoren, herunder trapper og altaner samt søjle- og bjælkekonstruktioner til landbrug og industri.
Hovedmarkeder: Danmark, Norge, Færøerne og Tyskland

Give Stålspær A/S leverer stålkonstruktioner til byggesektoren i hele Norden og Tyskland og er i dag blandt Danmarks førende producenter af stålkonstruktioner.

Læs mere her

tags: Danmark, Norge, Tyskland, politi, 2013, Frederiksberg, kreativ, Færøerne,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar