lørdag den 3. januar 2015

Erhverv på genbrugsstationen i 2015

Erhvervsvirksomheder skal fortsat i 2015 betale for at komme på de kommunale genbrugsstationer i Vestforbrændings opland, og prisen stiger efter nye retningslinjer fra Miljøstyrelsen. - Genbrugsstationerne er geniale, men lige det med gebyrerne for erhverv er ikke så populært, siger direktør Ivar Green-Paulsen fra Vestforbrænding. – I 2015 bliver vores forskellige årskort dyrere end i 2014, og det er vi selvfølgelig ærgerlige over på Vestforbrænding.

Miljøstyrelsen vurderer, at en større del af affaldet er fra erhverv er erhvervsaffald, selv om det kommer fra en husholdning. Derfor kommer erhvervskunderne næste år til at betale en større andel af genbrugsstationernes drift.

Prisstigningen skyldes ikke øgede udgifter
Kommunernes omkostninger til genbrugsstationerne har været stabile i en årrække.

- Vestforbrænding ønsker gebyret for både private og erhverv så lavt som muligt, men vi følger selvfølgelig de principper, Miljøstyrelsen finder dækkende og kan stå inde for, siger Ivar Green-Paulsen.

De nye gebyrer træder i kraft fra den 1. januar 2015. Alle de nye regler og gebyrsatser kan findes på vestfor.dk - klik her.

• Det mest solgte årskort er til almindelige håndværkere i kassebiler, og prisen på dette stiger i 2015 fra 3.300 kr. til 5.400 kr.

• Gebyret for en engangsbillet for personbiler nedsættes fra 150 til 100 kr., og som noget nyt bliver der indført et årskort til helt små virksomheder til 800 kr.

Alle Vestforbrændings ejerkommuner har aftalt, at Vestforbrænding tager sig af al kommunikation og vejledning i forbindelse med administrationen af erhvervs betaling for brug af de kommunale genbrugsstationer.
Virksomheder i Vestforbrændings ejerkommuner skal derfor kontakte Vestforbrændings Kundeservice på tlf. 70 22 40 10, hvis de har spørgsmål til ordningen.

• Der er i 2014 solgt i alt ca. 1.700 årskort til genbrugsstationerne i Vestforbrændings ejerkommuner.



Læs mere her

tags: direktør, virksomhed, omkostninger, kommunikation, 2014,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar