lørdag den 17. januar 2015

Storm, uheld og indbrud kræver hurtig levering

Er vinduet smadret eller døren brækket op, vil de fleste husejere gerne have det fikset i en ruf. Rationel oplever øget efterspørgsel på vinduer og døre leveret i ekspresfart. Nogle gange kan man bare ikke vente. Flere og flere husejere vælger en hurtig løsning, hvis de pludselig står med et smadret vindue eller en splintret terrassedør.

"Ikke alle har tid til at vente adskillige uger på et vindue," siger Lars Peetz-Schou.

Han arbejder som salgsdirektør hos Rationel Vinduer, som oplever en stigende interesse for produkter med hurtig levering fra en helt særlig gruppe kunder.

"Nogle husejere står jo med et åbent hul ind til stuen, fordi Egon, Bodil eller nabodrengens fodbold har smadret et vindue, eller fordi de måske ligefrem har haft indbrud. Det er altså ikke særlig trygt. Så selvfølgelig vil de hellere have deres nye vindue leveret i dag end i morgen," siger Lars Peetz-Schou.

Rationels produkter er altid blevet lavet på mål og designet ud fra kundens ønsker til energibalance, udseende, funktion og sikkerhed. Alt er speciallavet, producenten har ingen lagervarer, og derfor vil der typisk være en leveringstid på cirka fire uger.

Men for nogle kunder er det bare vigtigere, at et vindue bliver leveret hurtigt.

Derfor lancerede vinduesproducenten sidste år serien Rationel Express til de meste travle kunder. En serie, der har fået sin egen produktlinje bestående af de mest populære vinduestyper med standardglas og standardbeslag og kan leveres i løbet af to uger. Max.

Det får flere og flere husejere glæde af.

"Vi kan mærke det på efterspørgslen, når der har været storm over land eller højsæson for indbrud," siger Lars Peetz-Schou. "Ikke at salgstallene på Express-serien ligefrem eksploderer – heldigvis, havde jeg nær sagt – men for en uheldsramt boligejer betyder det altså noget at få sat skik på hjemmet hurtigst muligt."


Fakta: Vinduer og døre i ekspresfart
De mest populære typer elementer fås nu med en leveringstid på kun to uger – det gælder både produkter i ren træ og i træ med en udvendig skal af aluminium. Læs mere om mulige åbnefunktioner, farver og unikke detaljer ved Rationel Express på www.rationel.dk



Få flere oplysninger hos marketingschef Morten B. Valsted på mobil 2928 8774


Læs mere her

tags: direktør, indbrud, fodbold, boligejer, storm, energi, Fakta,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar