Potentielle træhuskøbere har nu mulighed for at opleve et træhus ved selvsyn, når træhusleverandøren Scanwo slår dørene op til åbent hus i Kragelund 8. marts fra klokken 13-16. Alle interesserede er velkomne. Hvis man går med tanker om at bygge sit eget træhus, er det måske værd at besøge træhusleverandøren Scanwos åbent hus på Sinding Hedevej 12 i Kragelund, som afholdes søndag den 8. marts fra klokken 13.00-16.00. Her vil der nemlig være mulighed for at opleve en moderne og energivenlig familievilla, der tilgodeser familiens basale pladsbehov.
Huset, der fremvises, er på 126 m², men fordi der er tænkt over rumfordelingen, vil boligen opleves større. Der er loft til kip i stort køkken-alrum og opholdsstue ud i et og lækkert inventar fra Invita i lavenergihuset, som også er udstyret med Genvex-anlæg og opvarmes med pillefyr, forklarer Anders Hankelbjerg, der er salgschef hos Scanwo.
Godt indeklima
En af fordelene ved Scanwos træhuse er, at de giver et bedre indeklima end i traditionelle murstenshuse, blandt andet på grund af Genvex-anlæg, som sørger for ren og frisk luft uden for høj luftfugtighed. Kombinationen af anlægget og træhusets unikke indeklima er godt for familiens helbred med færre sygedage til følge især børn og voksne med astma eller lignende sygdomme vil trives væsentligt bedre.
Derudover benyttes udelukkende kvalitetstræ fra Skandinavien til byggeriet. Mange af vores kunder kan godt lide et bæredygtigt træhus, og med et spirende boligmarked er der grobund for, at interessen for træhuse fortsat vil stige i de kommende år, mener Anders Hankelbjerg.
Skræddersys efter individuelle ønsker
Udstillingshuset i Kragelund kan ligesom Scanwos øvrige husløsninger tilpasses individuelle behov. Scanwos leverance til udstillingshuset er en såkaldt færdigløsning, hvor køber ikke har rørt en finger. Men det er også en mulighed at bygge huset selv eller delvist, og det giver en stor fleksibilitet, og man sparer generelt flere hundrede tusinde kroner. I øvrigt er det som selvbygger betydeligt nemmere at opføre et træhus end et murstenshus i samme størrelse, lover Anders Hankelbjerg.
Fakta: Scanwo DK A/S er blandt Danmarks førende leverandører af træ- og bjælkehuse til selv- og medbyggere og har mere end 20 års erfaring med at producere og bygge til kunder over hele Europa. Produktprogrammet omfatter både et- og flerplanshuse, fritidshuse samt specialhuse, der er skræddersyet til individuelle behov.
Virksomheden tilbyder levering på flere forskellige trin, alt efter hvor færdig en løsning man ønsker. Det laveste trin omfatter alene byggesæt med ind- og udvendige materialer samt bistand til bjælkemontagen, mens der på højeste trin leveres et nøglefærdigt hus.
Læs mere her
tags: Danmark, Europa, fleksibilitet, energi, Skandinavien, Fakta, astma, sygdom, helbred,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar