Caverion Danmark A/S har ansat 40-årige Mads Jakobsen som energirådgiver i Skovlunde-afdelingen. Med sig i bagagen har Mads Jakobsen fem års erfaring som energiansvarlig i Furesø Kommune, samt en økonomisk og byggeteknisk uddannelse. Hos Furesø Kommune stod Mads Jakobsen primært for kommunens energirenoveringsprojekter, når det kommer til renovering af tekniske installationer, hvilket medførte en samlet CO2-reduktion på 40 % over fem år.
Efter Mads Jakobsens inspektion af kommunens offentlige bygninger og anlæg valgte kommunen at investere 40 millioner kroner i energirenovering en investering med en tilbagebetalingstid på fem år.
Forbedringsmuligheder hos 80 %
Caverion designer, installerer og servicerer energieffektive tekniske løsninger til bygninger, infrastruktur, industrianlæg, marine og offshore. Virksomheden var tidligere kendt som ABB Electric og senest YIT, før den i 2013 skiftede navn til Caverion. I dag er flere end 1000 medarbejdere beskæftiget på de 14 servicecentre, der er spredt over hele landet.
Mads Jakobsens fremtidige opgaver hos Caverion bliver at understøtte servicelederne med energisager i deres projekter. Han ser frem til at arbejde med energirenovering hos virksomheder og produktionsanlæg.
- Ved en energiinspektion af et mellemstort dansk firmas tekniske anlæg finder vi i 80 % af tilfældene betydelige forbedringsmuligheder, når det kommer til energioptimering. Det kan være alt fra belysning, ventilation, opvarmning og vvs-arbejde. Typisk kan vi få sat projekterne sådan sammen, at tilbagebetalingstiden for kunden kun er tre år, og det gør det i mange tilfælde ekstra attraktivt at investere i energirenovering, forklarer Mads Jacobsen.
Mads Jakobsen bor på Frederiksberg. I fritiden er han skiinteresseret, og har de sidste tre år arbejdet som skiinstruktør.
Læs mere her
tags: Danmark, økonomi, uddannelse, CO2-reduktion, 2013, Frederiksberg, virksomhed, energi,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar