søndag den 28. juni 2015
Kæmpe transformeringsprojekt skal gøre Sorgenfri grønt og levende
POLYFORM Arkitekter og MT Højgaard planlægger at transformere det store nedslidte stationsområde ved Hummeltoftevej i Sorgenfri. Det særegne nordsjællandske kulturlandskab har inspireret til den totale forvandling af stationsområdet til et grønt og livligt bolig- og butiksområde.Stationsområdet i Sorgenfri er lige nu en grå og nedslidt plet på det ellers så grønne nordsjællandske landkort. Det er målet, at der i den næste årrække skal rettes op på dette, da POLYFORM Arkitekter og MT Højgaard planlægger at transformere det store stationsområde ved Hummeltoftevej til et livfuldt og grønt bolig- og butiksområde.
Et nyt byliv i Sorgenfri
"Vi arbejder på at besøgende snart vil kunne stå af toget i Sorgenfri og møde et grønt byrum, som er skabt til de bløde trafikanter. Her kan du sætte dig ned med en kaffe og nyde omgivelserne eller købe ind i områdets specialbutikker" fortæller Thomas Kock, partner i POLYFORM Arkitekter om det nye byliv i Sorgenfri og fortsætter: "Og det er målet, at de nye beboere i området kommer til bo i frodige landskabelige omgivelser, der ligger fantastisk i forhold til indkøbs- og transportmuligheder ".
Inspiration i det lokale
For arkitekterne hos POLYFORM har det været vigtigt, at Hummeltoftevej hænger sammen med resten af Sorgenfri og at det nye område får en stærk identitet herfra. "Hummeltoftevej ligger jo tæt på fantastiske naturområder, så i den landskabelige del af projektet har vi kigget til Mølleåen og Lyngby Åmoses frodige planteliv og i arkitekturen har vi blandt andet fundet inspiration i den høje detaljerigdom, vi kender fra Brede Værk og tekstilfabrikkerne i Lyngby." fortæller Thomas Kock om hvordan lokalområdets kulturlandskab har inspireret den kreative proces.
En nutidig gårdbebyggelse
POLYFORM og MT Højgaard arbejder aktuelt med at lokalplanlægge og projektere ca. 15.000m2 boliger i området. De nye ejendomme er skabt som en nutidig gårdbebyggelse med inspiration fra den klassiske firlængede gård, hvor de indre gårdrum ligger beskyttet imod vind og trafik. Her kan bebyggelsens børn lege trygt og tæt på deres hjem, mens forældrene kan nyde livet på altaner og terrasser. Boligerne planlægges udformet som både lejligheder og rækkehuse.
Læs mere her
tags: Lyngby, OL, kreativ, Højgaard, kaffe,
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar