fredag den 10. juli 2015
Dansk Byggeri og Arbejdstilsynet sætter fokus på den gode dialog
Når Arbejdstilsynet kigger forbi byggepladsen, skal det være en hjælp for de lokale virksomheder. Men det kræver, at dialogen er i øjenhøjde. Derfor sætter Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland og Arbejdstilsynet fokus på den gode dialogNår Arbejdstilsynet kommer på besøg på byggepladsen, så er det også for at hjælpe virksomhederne med, at sikkerheden for medarbejderne er i top. For at understøtte den gode dialog mellem tilsynets udsendte og byggepladserne er Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland og Arbejdstilsynet i løbende dialog for at sikre en gensidig forståelse.
Samarbejdet om dialogen var i fokus på det seneste møde mellem Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland og Arbejdstilsynet
- Begge parter skal have et åbent sind, når Arbejdstilsynet kommer på besøg. Virksomhederne skal lære af deres fejl, og hvordan de kan undgå dem til næste gang, og lige så vigtigt skal de tilsynsførende i Arbejdstilsynet også have forståelse for de udfordringer, som virksomhederne står med. Det er jo ikke altid, at det, der ser genialt ud på papiret, også er det ude i virkeligheden. Derfor er den gode dialog ekstra vigtig, siger formand for Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland Niels Hansen.
På den måde kan parterne i fællesskab være med til at skabe ordentlige forhold for medarbejderne, så antallet af arbejdsulykker kan nedbringes.
- Det skal selvfølgelig stadig koste, hvis sikkerheden ikke er i orden. Men det er vigtigt at huske på, at vi skal lære af vores fejl, og det skal vi hjælpe hinanden med. Og det er alt andet lige nemmere, når vi har en god dialog, siger Niels Hansen.
Læs mere her
tags: virksomhed, ulykker, Arbejdstilsynet,
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar