mandag den 6. juli 2015

Dansk Halbyggeri A/S i førertrøjen til Mårslet Multihal


Dansk Halbyggeri er prækvalificeret i den højeste kategori og er dermed vurderet til at være blandt de 2 bedst egnede entreprenørvirksomheder til at bygge Mårslet multihal. Ansøgningen er lavet i samarbejde med GPP arkitekter A/S og ingeniørfirmaet Viggo Madsen A/S, som vil assistere Dansk Halbyggeri med projektet.I alt 15 entreprenører har ansøgt om at blive en af de 4 virksomheder, der skal i betragtning til at opføre den nye multihal i Mårslet.

Prækvalifikationens 15 ansøgere har alle tilstrækkelig økonomisk- mandskabsmæssig og faglig kapacitet til at opføre Mårslet multihal samt dokumenterede referencer, ligesom de opfylder de økonomiske kriterier, der efterspørges. Ansøgerne er grupperet i 3 Grupper, hvoraf Dansk halbyggeri A/S altså er placeret i den øverste kategori under benævnelsen "meget overbevisende opfyldelse" ud fra de opsatte udvælgelseskriterier. I Prækvalifikationsmaterialet vurderes Dansk halbyggeri A/S "samlet set og på meget overbevisende måde, at have dokmenteret mange referencer fra tilsvarende eller lignende opgaver indenfor skitsering, projektering og udførelse af idrætsbyggeri. Herunder er der konkret i forhold til opgaven dokumenteret flere referencer, der spænder henover den kompleksitet og størrelse, som nærværende opgave forventes at indeholde".

Ydmyg trods stærke referencer
Trods stærke referencer indenfor bygning af multi- og idrætshaller forholder Dansk Halbyggeri A/S sig dog ydmyge og har stor respekt for de konkurrerende entreprenører, som Fonden Mårslet Multihal og D/K2 Bygherrerådgivning A/S nu skal gå videre med. "Slaget er jo langt fra afgjort endnu, men det er korrekt, at Dansk halbyggeri har en lang række referencer indenfor idrætshaller af lignende type og at vi har referencer af samme eller højere kompleksitet, end der er tale om med Mårslet Multihal." fortæller Mogens Laustsen, Dansk Halbyggeri A/S, der ser frem til at afgive tilbud på projektet.

FAKTA om Dansk Halbyggeri A/S

Domicil: Galten
Specialer: Totalentrepriser til erhvervs- og industribyggeri, ofte med tilknyttet haller samt haller til sport og fritid.

Antal Medarbejdere: 26

Læs mere her

tags: økonomi, virksomhed,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar