tirsdag den 7. juli 2015

Stort genbrugspotentiale i tomme huse


Landet rundt er der tusindvis af huse, der står permanent forladte og forfalder og er klar til at blive revet ned. Det er en god ide at fjerne husene, men man skal have øje for genbrug og genanvendelse, mener Danske ByggematerialerTomme og faldefærdige huse er sjældent pæne at kigge på, og de kan være med til at skræmme nye købere væk fra et område. Nogle gange er der bedst at rive disse huse ned, og det har regeringen sat flere penge af til for nylig, men det skal gøres med omtanke, minder Danske Byggematerialer om.

- Der er tonsvis af materialer i de forladte huse, som kan bruges igen i nye huse. Mursten, ledninger, rør og flere andre ting kan potentielt gøre gavn i nybyggeri eller renoveringer – enten som genbrugsmaterialer eller eksempelvis nedsmeltet til genanvendelse - og det er en ressource, vi ikke må lade os glide af hænde, siger Jette Snoer, direktør for Danske Byggematerialer under Dansk Byggeri.

Omkring 60.000 huse rundt om i landet vurderes at være modne til nedrivning. Størstedelen af dem findes i de mindre byer i yderområderne af landet, hvor de er med til at skræmme folk fra at flytte til de små byer.

Især Samsø og Læsø kommuner er hårdt ramt af denne problemstilling, hvor omkring 30 procent af bygningerne i kommunerne står tomme.

- Nedrivning af de tomme og forfaldne huse kan gavne på flere måder. Byerne bliver kønnere, men det kan også skabe arbejdspladser, når husene skal rives ned, og materialerne skal gøres klar til genbrug, siger Jette Snoer.

Skive Kommune har kørt projektet Genbyg Skive, der fokuserer på genbrug af byggematerialer fra nedrivning. Kommunen mener, at et typisk hus fra 50'erne på 80 m2 giver cirka 160 tons materialer, der kan genbruges, og kommunen har selv genbrugt mursten fra huse til at udbygge en lokal skole og derved sparet CO2.

- For at få en god nedrivning, er det dog en god ide, at man får fat i fagfolk. I nogle huse er der fx nogle stoffer, der kan være miljøskadelige. Så for ikke at gå galt i byen er det en rigtig god idé at rådføre sig med fx med en kvalificeret nedbryder, siger Jette Snoer.

Læs mere her

tags: direktør, regeringen, penge, regering, Skive, miljø, Samsø,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar