onsdag den 1. juli 2015

Vækst i industrien giver entreprenører mere arbejde


Dansk Byggeri har netop slået fast, at en stærk dansk industri øger aktiviteterne i byggebranchen. KTerhvervsbyg A/S mærker også hvorledes industrien i stigende grad får behov for at tilpasse deres bygninger i form af nybyg eller tilbyg. Aktuelt er entreprenøren netop ved at lægge sidste hånd på et nyt domicil for Alflow Scandinavia A/SBygger sig til samspil mellem logistik og salg
KTerhvervsbyg A/S, som er specialiseret indenfor erhvervsbyggeri, er snart klar til at aflevere nyt domicil til Alflow Scandinavia A/S, som leverer flowudstyr til kemisk-, farmaceutisk- og fødevareindustri. Alflow Scandinavia A/S har de seneste år fordoblet sin omsætning. Det har givet virksomheden behov for mere plads på lageret og plads til flere medarbejdere. Virksomheden har de seneste 2-3 år haft administrationen delt på to adresser. Med det nye byggeri samles hele virksomheden under et og samme tag: "Med det nye byggeri sikrer vi os fremadrettet, at vi kan udvikle virksomheden i den retning, vi ønsker og får samspillet mellem logistik og salg til at fungere optimalt. Det var vigtigt for os at vælge en erfaren entreprenør, der er vant til at opføre denne form for bygninger. Samtidigt ramte KTerhvervsbyg det budget, som var udgangspunktet for byggeriet - uden at gå på kompromis med det oplæg, vi havde fremlagt i samarbejde med arkitekten", fortæller Jens Martin Andersen, adm. direktør, Alflow Scandinavia A/S , der glæder sig til at Alflow kan flytte ind i det nye domicil efter sommerferien.

Nye Produktions- og lagerprocesser
Hos KTerhvervsbyg A/S mærker man, at flere og flere industrivirksomheder bygger nyt for at gøre plads til nye medarbejdere og for at optimere produktions- og lagerprocesser: "De fysiske faciliteter er en vigtig del af virksomhedernes produktivitet og skal derfor løbende tilpasses virksomhedernes aktuelle behov og aktiviteter. Især vækstvirksomheder indenfor industrien har brug for fleksible rammer, så produktion, lager og logistik kan gå op i en højere enhed. Der skal være plads til at vokse, og domicilet skal være fleksibelt indrettet, så det kan opfylde virksomhedens behov i mange år frem", lyder det fra KTerhvervsbyg A/S.


Læs mere her

tags: direktør, omsætning, virksomhed, produktivitet, kemi, sommerferie,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar