fredag den 2. oktober 2015
God kvalitet opstår ikke af sig selv
I kølvandet på regeringens planer om at spare på arkitektuddannelserne lancerer Arkitektforeningen en kampagne for at skabe opmærksomhed og stolthed om de fysiske rammer for livet.På den ene side oplever dansk arkitektur en sand guldalder med øget eksport, et stærkt brand og positiv bevågenhed både herhjemme og i udlandet. På den anden side vælger regeringen at skære massivt på arkitektskolerne med op til 30 % i udspillet til finansloven. Det bruger Arkitektforeningen som afsæt for en kampagne, der skal skabe opmærksomhed og stolthed omkring de fysiske rammer for livet.
På facebook/rammerforlivet og Instagram/rammerforlivet opfordrer Arkitektforeningen alle til at dele billeder fra hverdagen af et sted eller en bygning, de holder af.
"Arkitekter realiserer borgernes drømme og visioner for det gode liv. Som arkitekternes standsforening er det en af vores fornemste opgaver at kæmpe for kvaliteten af vores fælles byer, bygninger, landskab og miljø. Med kampagnen håber vi at skabe opmærksomhed omkring alt det, arkitekter kan bidrage med til samfundsudviklingen," siger direktør i Arkitektforeningen, arkitekt MAA Jesper Pagh.
Læs mere her
tags: direktør, uddannelse, regeringen, udland, regering, miljø, finanslov,
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar