tirsdag den 27. oktober 2015
Har du husket at få sikret dit hjem mod indbrud i julen
Mange danskere forlader hvert år deres hjem i juledagene for at tage på visit hos familie og venner. Tomme huse og mørklagte lejligheder tiltrækker desværre ofte ubudne gæster, der udnytter den søde juletid til at stikke fingrene lidt for langt frem. Et besøg fra en indbrudstyv kan heldigvis nemt forebygges, så julefreden ikke forpurres af ubehagelige overraskelser.Antallet af indbrud i private hjem i juledagene er heldigvis faldende år for år, men stadig kommer alt for mange danskere hjem til synet af et raseret hjem og manglende ejendele, når de vender tilbage fra juleferie. Dette scenarie kan gudskelov forebygges med simple midler, og hos G.S. Låseservice i Søborg har man derfor specialiseret sig i at sikre de sjællandske hjem fra kælder til kvist.
At erhverve sig en tyverialarm er, ifølge G.S. Låseservice, første skridt mod et sikrere hjem. Måske du allerede er en af dem, der betaler i dyre domme hver måned for et alarmsystem med abonnement, eller måske har du helt fravalgt tyverialarm på grund af den høje pris Hos G.S. Låseservice kan du slippe med et engangsbeløb for en driftssikker alarm, der holder mange år fremover og - vigtigst af alt - får eventuelle indbrudstyve til at tøve en ekstra gang, før de forsøger at tvinge sig adgang til din bolig.
Services som adgangskontrol og videoovervågning er stadigt mere og mere anvendte hos private, der ønsker den ultimative sikkerhed i eget hjem, og skulle indbrudstyven alligevel nå ind i huset, er der også her mulighed for at forsinke vedkommendes færden markant. Dette i form af eksempelvis værdiskabe eller sikringsskabe, der beskytter dine kæreste ejendele, så der pludselig ikke er noget af værdi at gribe ud efter for tyven, der forhåbentlig blot vil vende om igen.
Således er der mange muligheder for at få sikret dit hjem mod højtidernes mange pilfingre. G.S. Låseservice anbefaler, at du er ude i god tid, så de kan installere de helt rette sikringsløsninger til at holde julens indbrudstyve ude af dit hjem, og du hermed også har god tid til at lære dit nye alarmsystem at kende.
Læs mere her
tags: indbrud, overvågning,
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar